Imperialisterne kappes om Grønland

Imperialismen har sat Grønland i spil i den tiltagende imperialistiske rivalisering. EU vil have Grønlands undergrund, USA vil have den, Kina vil have den. Grønland og grønlænderne har ikke brug for noget som helst af den skuffe. Grønland har brug for selvstændighed, og det kræver intens kamp mod imperialismen i enhver form.

Af Karsten Jonassen, APK

Da den danske regering i 1953 ophævede Grønlands status som koloni og gjorde landet til et amt i rigsfællesskabet var ikke et øje tørt. Storladent og desuden ”rettidig omhu”, som storkapitalisten A.P.Møller ville have udtrykt det. Men var det nu så storladent?

I 1950-erne arbejdede man i FN med beslutninger, der skulle kræve, at kolonierne blev sat fri. Spirende oprørsbevægelser og væbnede kampe i de afrikanske kolonier trak i retning af selvstændighed, om end det blev en langstrakt proces, fordi kolonimagterne ikke var tilbøjelige til at give slip på de temmelig indbringende markeder.

FN-arbejdet ville munde ud i resolutioner, der betød, at Grønland skulle blive et selvstændigt land. Det var den danske regering fuldstændig klar over, så den tilbød Grønland at blive et amt som alle de andre amter i det danske rigsfællesskab. Det lød jo godt, endelig ville grønlænderne blive accepterede som fuldgyldige danskere.

Der er bare den hage ved det, at grønlænderne – hvis de tog imod tilbuddet – samtidig afskrev sig enhver mulighed for selvstændighed. Grønland var ikke længere en koloni, så det var ikke omfattet af en kommende FN-resolution om, at alle kolonier skulle have selvstændighed. Den lille detalje fik den danske regering ikke lige fortalt grønlænderne. Hokus-pokus, Danmark kunne fortsat skalte og valte med Grønland og grønlænderne, som det hidtil havde været.

Storladent kan det næppe kaldes, men rettidig omhu for de danske interesser var det uden tvivl.

Grønland er verdens største ø. Den ligger strategisk vigtig for kontrollen over den nordlige del af kloden. Denne placering er blevet endnu mere vigtig i en tid, hvor temperaturerne stiger og havet omkring nordpolen i dele af året er isfrit og dermed sejlbart.

Denne placering har den danske regering udnyttet på skammelig vis. Den forærede retten til at oprette militærbaser på Grønland til regeringens nære allierede, superimperialistmagten USA. I den forbindelse tvangsfjernede man hele den grønlandske befolkning i Thuleområdet. Den danske regering løj, da den påstod, at der ikke var atom- eller brintvåben på de amerikanske baser i Grønland. Nedstyrtningen af et B-52 bombefly med 4 brintbomber ombord, spredte radioaktiv stråling i området. Igen løj den danske regering, og en lang række af oprydningsarbejderne blev bestrålede og døde af følgesygdomme.

Grønlands undergrund indeholder enorme mængder af vigtige og kritiske mineraler foruden olie og gas. Store multilaterale selskaber har hede drømme om at udnytte Grønlands rigdomme, men det grønlandske selvstyre har hidtil stået imod.

Den skrantende og uhyggelig aggressive amerikanske imperialisme har set sig lun på Grønland. Den orangefarvede fascist hævder, at den amerikanske sikkerhed og hele NATO’s sikkerhed kræver, at Grønland overtages af USA. Med hensyn til ”sikkerhed” er det rent vås. Den danske regering har for mange år siden givet USA fri adgang til at etablere baser, hvor de har lyst i Grønland. Den virkelige begrundelse er Grønlands undergrund, altså de grønlandske råstoffer. Med Grønland som en del af USA, kan USA forhindre, at Kina får fingre i de vigtige råstoffer. Det vil skaffe USA momentum overfor den fremstormende kinesiske industri, der har brug for de samme råstoffer.

Kina har tidligere budt ind med joint-ventures i Grønland, så grønlænderne er på grund af deres placering og undergrund blevet en del af den imperialistiske rivalisering.

Den danske regering, der hidtil har behandlet grønlænderne som andenrangsmennesker, er pludselig blevet omsorgsfulde og forstående. Nu er der ingen grænser for, hvor vigtigt det er at tage grønlænderne og deres kultur alvorlig.

I EU får Danmark støtteerklæringer om, hvor vigtigt det er at respektere de enkelte landes territorier og suverænitet. Det er de samme lande, som understøtter zionismens folkemord og etniske udrensning i Palæstina. Det er de samme lande, som accepterer og roser USA`s forbryderiske overfald på Venezuela og kidnapningen af landet præsident.

Imperialismen har sat Grønland i spil i den tiltagende imperialistiske rivalisering. EU vil have Grønlands undergrund, USA vil have den, Kina vil have den, Rusland har næppe potentiale til at få den.

Grønland og grønlænderne har ikke brug for noget som helst af den skuffe. Grønland har brug for selvstændighed, og det kræver intens kamp mod imperialismen i enhver form.