Pinochetismens tilbagevenden til Chile – takket være den afgående regerings forræderi

Det seneste præsidentvalg den 14. december 2025 i Chile gav sejren til José Antonio Kast fra Partido Republicano. Et parti der har rødder i tiden under Pinochets diktatur. Partiets dagsorden under valgkampen kørte bl.a. på kriminelle indvandrere. Den nyvalgte præsidents egen baggrund udstiller reaktionens propaganda som absurd hykleri: hans tyske nazistiske farfar flygtede fra retsforfølgelse efter 2. Verdenskrig, og migrerede til Chile. Hans far deltog som minister og økonom i Pinochet fascistiske diktatur.

Oversat fra Vanguardia-Proletaria, Mexico

Kampagnen var Kasts tredje forsøg på præsidentposten, i 2021 tabte han til den socialdemokratiske kandidat Gabriel Boric. I dette års første valgrunde i november fik regeringskoalitionens kandidat Jeannette Jara relativt flest stemmer; men en beskidt, aggressiv og antikommunistisk propaganda blev sat i gang af det chilenske og amerikanske finansoligarki for at sikre Kasts sejr. Offentligt var Trumps hånd ikke med i valgprocessen, men skjult var den, fordi Chile er endnu et mål i hans imperialistiske strategi om at genvinde sin indflydelse på kontinentet og begrænse Kinas og Ruslands tilstedeværelse; sidstnævnte forsøgte også at blande sig i valgkampen, for at sikre deres egne imperialistiske interesser.

Men den amerikanske imperialisme var ikke den eneste grund til, at valget blev tabt i Chile, og at pinochetismen vil vende tilbage: det var Gabriel Borics regeringspolitik – i sin kerne en småborgerlig socialdemokratisk politik – som bøjede sig for den forstokkede chilenske fascistiske højrefløjs interesser. Hans regerings politik endte med at desorganisere og demobilisere det chilenske folk – det folk, som stadig ønsker forandringer og som bragte ham til magten.

Gabriel Boric opfyldte ikke det han havde forpligtet sig til at gøre for den chilenske befolkning. Tværtimod styrkede han den gamle neoliberale politik, som blev påtvunget Chile med militærkuppet i 1973 og i slutningen af 1970’erne blev formaliseret med Margaret Thatcher og Ronald Reagan i henholdsvis Storbritannien og USA.

Denne fascistoide fremmarch i Chile med Kasts ankomst er en del af imperialismens strategi – særligt USA’s – og af den igangværende fascisme, som ikke er villig til at miste flere positioner og fortsat vil udvikle sin offensiv mod folkene i et scenarie med alvorlige globale og lokale økonomiske problemer, som de har været ude af stand til at løse. Tværtimod vil de vælte byrden over på den arbejdende befolkning og holde det allerede døende og forfaldende kapitalistiske system i live.

At kandidaten Jeannette Jara – der er medlem af det revisionistiske kommunistparti – ikke vandt anden runde, har samme årsag. Hun repræsenterede en fortsættelse af den politik der blev ført under Gabriel Boric: en regering der er statister for systemet og giver kapitalismen ilt, mens klassekampen opgives og det revolutionære perspektiv undertrykkes. Det chilenske proletariat og dets revolutionære organisationer besidder kamperfaring der skal genoplives for at drive den proletariske revolution fremad.

Oversat fra avisen Vanguardia-Proletaria, der udgives af Mexicos kommunistiske parti (marxister-leninister), PCMML

PCMML er ligesom APK medlem af Den Internationale Konference af Marxistisk-leninistiske Partier og Organisationer, CIPOML

Noter:

Efter den socialistiske præsident Salvador Allende, og mange mange tusinder af progressive og arbejdere blev myrdet, i et amerikansk støttet militærkup i 1973, regerede Pinochets militærdiktatur landet med brutal vold i næsten to årtier, frem til 1990. “Pinochetisme” henviser til arven fra militærstyret der gennemtvang en hård nedskæringspolitik og en neoliberal omformning af økonomien.

Chiles Kommunistiske Parti er et revisionistisk parti, hvis linje har svinget efter de skiftende direktiver fra Moskva fra Hrustov og frem til murens fald og Sovjetunionens opløsning, nu er de på en kinesisk kurs.