Den blodige imperialistiske krig mellem USA og Rusland, der har raset i næsten fire år i Ukraine, er på vej mod en imperialistisk fred, der indebærer en plan om at dele Ukraines bytte, territorium og rigdomme. En plan som de to store røvere hemmeligt har aftalt i flere måneder, allerede før topmødet i Alaska, og som blev offentliggjort den 21. november.
Oversat fra Scintilla, Italien
Trumps pres for hurtigt at få Ukraines underskrift på planen og afslutte en tabt krig er motiveret af behovet for at rette sin strategi mod Kina, den eneste imperialistiske magt, der kan udfordre USA’s verdensherredømme. Hvordan? Ved at distancere Rusland og Tyskland fra Kina, reducere Beijings eksport af kapital og varer og inddæmme den asiatiske gigant med en dobbelt militær bælte i Stillehavet.
Den ukrainske brik kommer ud udmattet og ødelagt efter en lang stedfortræderkrig, som den ikke kunne vinde, påtvunget af et ultrareaktionært og korrupt regime, der trak arbejderklassen og befolkningen ind i et militært eventyr, spredte nationalistisk gift og brugte dem som kanonføde for de kriminelle planer fra USA/NATO. Marionetten Zelensky, der befinder sig i alvorlige politiske og militære vanskeligheder, klemt mellem Trump på den ene side og Azov-fascisterne på den anden, formåede kun delvist at rette op på situationen med hjælp fra reaktionære, liberale og socialdemokratiske europæiske ledere. Men hvis Kiev-regimet ikke forlader Donbass, er Rusland klar til at erobre det med våben: som den chauvinistiske Putin sagde, der kan diktere betingelser fra en styrkeposition på jorden.
Ligesom imperialismen har sat sit præg på den grundlæggende karakter af krigen i Ukraine, er »freds«forslaget et klart eksempel på opdelingen af indflydelsessfærer og plyndringen, der udføres af de involverede imperialistiske magter, USA og Rusland, ved hjælp af traditionelle diplomatiske midler og hemmelige protokoller mellem de krigsførende magter. Det indebærer en opdeling af Ukraine i overensstemmelse med den nuværende krigsfront, en begrænsning af størrelsen af de ukrainske væbnede styrker, et forbud mod besiddelse af langtrækkende våben, demilitariserede zoner, neutralitet og et veto mod landets intention om at tiltræde NATO. Den energi, der produceres af Zaporizhzhia-atomkraftværket, vil blive delt ligeligt mellem Rusland og Ukraine. Der vil også snart blive indført politiske valg i Kiev i en situation med meget begrænset suverænitet.
Den globale finansiering af Ukraines genopbygning giver 50 % af overskuddet til USA, mens de hundreder af milliarder af indefrosne russiske obligationer frigives. Europæerne, der skal bidrage med egne midler, får kun ret til smuler. For Uncle Sam er forretning forretning. Fredsplanen imødekommer de fleste af Moskvas krav og udelukker EU, Storbritannien og Canada. EU’s ledere og partier har systematisk fjernet spørgsmålet om NATO’s udvidelse mod øst fra den politiske diskurs i de seneste 35 år; de har arbejdet for at blokere forhandlingerne og fortsætte krigen i Ukraine, samtidig med at de fremmaner en apokalyptisk krig mod det »truende« Rusland.
Deres interesse, især i Tyskland, som har store imperialistiske ambitioner, er koncentreret om oprustning, krigsøkonomi og styrkelse af hæren, herunder genindførelse af værnepligt. Krigsmagerne manipulerer den offentlige mening med uhæmmet krigspropaganda, som endda er tilsløret af kynisk pacifistisk retorik (»hvis du vil have fred…«). Meloni, Tajani og Crosetto følger denne farlige og fallerede linje og fortsætter med at sende missiler, pansrede køretøjer, ammunition osv. til Zelensky-regimet.
Der er stadig uenighed om fredsplanen mellem Moskva og Kiev, som har været genstand for forskellige versioner. Hvis forhandlingerne mislykkes, og krigen fortsætter, vil Rusland kunne opnå en fordel på jorden, men på bekostning af en forværring af sin interne økonomiske og sociale situation. På den anden side vil Ukraine blive svagere, jo længere krigen varer, uden militær, økonomisk, politisk og efterretningsmæssig hjælp fra sin vigtigste allierede, mens endnu en hård vinter banker på døren. Krigen har fremprovokeret en dyb krise i det ukrainske samfund og forstærket arbejdernes og befolkningens utilfredshed, mens den herskende klasse og korrupte kredse i magten har beriget sig på befolkningens bekostning.
Vi håber, at situationen vil blive udnyttet af de kommunistiske og revolutionære kræfter til at bringe sejren over borgerskabet nærmere. Som nævnt er der mange regeringer i Europa, herunder Italiens Meloni-regering, der agerer for at fortsætte krigen. En reel fred er stadig langt væk (selv efter en aftale vil der være eftervirkninger i årevis), og faren for en modreaktion og provokationer er meget stor.
Af denne grund er det nødvendigt at fortsætte kampen mod den krigsmager politikken og arbejde for at skabe en bred folkelig front af antiimperialistisk og antifascistisk karakter, der skaber de nødvendige klassekampsalliancer omkring arbejderklassen. Det skal være en front mod krigens ophavsmænd, mod militarisme og oprustning, mod militærudgifter og militarisering af samfundet, for fred, arbejde og brød, for demokratiske friheder, for international solidaritet mellem arbejdere og undertrykte folk; en front, der skal gennemføres i alle lande og internationalt!
Oversat fra Scintilla, december 2025, udgivet af Organisationen for Proletariatets Kommunistiske Parti (de Italia)
Organisationen for Proletariatets Kommunistiske Parti (de Italia) er ligesom APK medlem af Den Internationale Konference af Marxistisk-leninistiske Partier og Organisationer, CIPOML
Dette er en artikel fra KPnet. Se flere artikler og følg med på
KPNET.DK – NYHEDER HVOR DER KÆMPES – eller på FACEBOOK
Udgives af APK – Arbejderpartiet Kommunisterne
