Fem er på årets ”ghettoliste” – regeringen kræver stadig “udviklingsplaner” (nedrivninger) i 17 boligområder

Er der mange sociale problemer eller mange indvandrere i et boligområde, så riv blokkene ned eller sælg boligerne til private udlejere til højere priser. Den brutale ghetto-lov blev vedtaget i 2018 og er senere omdøbt til ”parallelsamfundsloven” og nedrivningerne kaldes nu “udviklingsplaner” i ”omdannelsesområderne”. Indholdet og formålet i loven er som det altid har været – at fjerne almene boliger fra jordens overflade og derefter bruge de eftertragtede byggegrunde til privat profitbyggeri. Det var statsindført racisme, der blev taget i brug, da selve det at være indvandrer blev gjort til et faktum der kunne stemple et boligkvarter til nedrivning.

Den 1. december er officiel G-dag, den dag hvor året ghetto-liste offentliggøres. I år er der ”kun” 5 boligområder tilbage på listen. ”Loven virker”, udtaler bolig – og socialminister Sophie Hæstorp Andersen (S). Men for hvem? Siden lovens indførelse er massevis af gode og i mange tilfælde nyrenoverede boligblokke blevet jævnet med jorden og mennesker har mistet deres hjem og sociale netværk. Politikerne og boligspekulanterne har kunnet glæde sig over at buldozerne har kværnet sig igennem kvartererne, men intet i loven har været positivt for beboerne eller for befolkningens chance for at opnå adgang til en almen bolig.

Det bliver fremhævet, at de fleste af ghettoområderne er kommet af listen uden nedrivninger. At der har været positive udviklinger, der først og fremmest skyldes boligsocialt arbejde. Det understreger blot, at uanset hvilke positive udviklinger der måtte have været i perioden kunne de alle have været gennemført ligeså godt og meget bedre uden at ofre beboerne og beboernes indbetalte penge til at destruere boligområder. Og de sociale problemer der måtte være væk blot fordi folk er forflyttet til et andet område eksisterer stadigvæk, her er der kun tale om fordrivelse og usynliggørelse.

Ghetto-lovens statsaccepterede sammensætning af befolkningen i et alment boligbyggeri bygger på udelukkelse af mange. Der er krav om uddannelse, indtægt, fast arbejde, alder og etnicitet. En klar diskrimination klassemæssigt og socialt er blevet gennemført, en mulighed der blev sat ind i loven under betegnelsen “fleksibel udlejning”. Og byggeriet af nye almene boliger følger på ingen måde trop med de der forsvinder eller med behovet for en rimelig bolig der er til at betale.

Regeringen vil tromle ghettoloven igennem til den bitre ende. Er man på listen kan der lægges en “udviklingsplan”, der kan bestå i at almene familieboliger kan blive revet ned – eller solgt til private udlejere. Regeringen kræver stadig ”omdannelser” i 17 boligområder, selvom kun 5 områder nu er på ”listen”.

D. 18. december falder der dom ved EU-domstolen, om hvorvidt loven og listerne skal betegnes som ulovlig diskrimination.

Kampen for at blive i boligen og stoppe nedrivningsplanerne og Ghettoloven bliver stadig ført, bl.a. i Tingbjerg.
I Mjølnerparken, København og i Gellerup ved Århus blev der på G-dagen d. 1. december gennemført demonstrationer organiseret af de lokale grupper i Almen Modstand.