Klimatopmødet beskytter de værste forurenere

COP30 i Brasilien ligner endnu en kulisse, hvor regeringer og energigiganter taler grøn omstilling, mens de fortsætter udledningerne, forhaler løsningerne og skubber regningen over på verdens fattigste – alt imens militærbudgetter og olieprofitter buler som aldrig før.

Årets klimatopmøde COP30 er begyndt, med Brasilien som vært. Møderne er de sidste mange år blevet forvandlet til en slags erhvervskonference med det formål at forhale og forhindre forandringer, så profitterne på det sorte guld ikke bremses. Klimagrupper på gaden stillede skarpt på hykleriet med krav om handling. I Rio de Janeiro projicerede aktivister slagord som “Forurenere skal betale” og “Beskyt skov og mennesker” på ikoniske bygninger lige før delegationerne ankom til topmødet. Men bag de tykke mure har man sit på det tørre; her handler det om, hvem der kan profitere mest af, at kloden bliver varmere.

FN’s klimapanel, IPCC, bekræfter i sine seneste vurderinger, at klimakrisen eskalerer. 2023 var det varmeste år, siden man begyndte at registrere temperaturer. Paris-aftalen, som fylder 10 år i december 2025, sigtede mod at begrænse opvarmningen til under 2°C og helst til 1,5°C, men nationernes nuværende løfter og handlinger er utilstrækkelige. For at holde sig inden for 1,5°C-målet skulle drivhusgasudledningerne have toppet i år (2025).

I Danmark og andre EU-lande dækker man ind under at spekulanter tilplastret mange marker med solceller, men glemmer at solen jo ikke lyser om natten og at man halter langt bagefter med at udbygge den nødvendige infrastruktur og batterikapacitet.

Ifølge IPCC vil temperaturstigningerne nå 1,5°C inden for de næste 10 år, og det vil betyde voldsommere havstigninger, tab af permafrost og øget fødevare- og vandmangel. Kun øjeblikkelige reelle CO₂-reduktioner kan vende udviklingen.

Den globale ulighed viser sig tydeligt i energiforbruget. Data fra Our World in Data viser, at højindkomstlande samlet set bruger mere end 30 gange så meget energi som verdens fattigste lande. Samtidig er adgangen til pålidelig energi i udviklingslandene stadig mangelfuld: Over én milliard mennesker har ikke strøm eller mangler stabil forsyning.

Det er ofte de fattige lande med skrøbelig strømforsyning, der samtidig rammes hårdest af voldsommere uvejr – som i oktober, da en orkan ramte Caribien. Den udviklede sig fra en tropisk storm til en kategori 5-orkan og forårsagede omfattende ødelæggelser, herunder oversvømmelser, jordskred og strømsvigt på øer som Jamaica, Cuba, Haiti og Bahamas. På Jamaica alene var op til 75% af øen uden strøm på et tidspunkt.

Det forklares ofte, at planerne bliver forsinket, fordi der mangler penge til at skifte til rene, vedvarende energikilder. Men et kig på økonomien viser, at det er løgn og bedrag: Der er råd – milliarderne bruges bare på krigsoprustning. I 2024 nåede de globale militærudgifter rekordhøje 2.700 milliarder dollars – en realstigning på 9,4% fra året før. Seneste forskning anslår, at forsvarssektoren står for cirka 5,5% af verdens CO₂-udslip. Denne mest absurde, og destruktive brug af ressourcer regnes slet ikke med når politikerne sidder og forhandler om køb og salg af kvoter med varm luft.

9. november 2025

Læs om APK politik på apk2000.dk: Kampen for at stoppe klimaforandringer er en kamp mod imperialismen