EU vil finansiere Ukraine med beslaglagte russiske midler og lade Norge hæfte gennem sin oliefond. Planen fremstilles som solidaritet – men i virkeligheden betyder den, at stjålne russiske reserver skal fungere som lånegaranti, mens norske skatteydere står tilbage med regningen, når krigens regnskab skal gøres op.
Af E. Holemast, Netmediet revolusjon.no
EU vil plyndre russiske bankkonti i Vesteuropa og lade Norge tage ansvaret og betale regningen gennem Oliefonden.
EU vil give Ukraine et rentefrit lån på 140 milliarder euro (1.650 milliarder norske kroner). Problemet er, at EU er fallit og vil bruge ulovligt beslaglagte russiske statsmidler. Med den norske oliefond som sikkerhed og garant!
I flere år har de europæiske ledere været klare på, at beslaglæggelse af russiske midler ville være en overtrædelse af folkeretten. Det ville også underminere tilliden til EU’s finansielle sektor. Men nu, hvor USA har lukket for pengestrømmen til Ukraine, er de samme ledere desperate efter at finde kreative måder at betale for den tabte krig på.
Siden 2022 har EU indefrosset 250 milliarder dollar, der tilhører den russiske centralbank. Planen er, at lånet til Ukraine skal sikres med disse beslaglagte midler. Med andre ord med stjålne reserver som lånegarantier. Belgien har fået kolde fødder og siger nej foreløbig. Årsagen er, at de fleste af de russiske midler opbevares af Euroclear i Bruxelles, et af Europas største mæglerfirmaer for transaktioner og sikring af obligationer og værdipapirer.
En » dejlig idé» at lade Norge være garant
Den belgiske premierminister Bart De Wever frygter, at Belgien vil stå alene med regningen, når og hvis Rusland tager retslige skridt, når kampagnen i Ukraine er afsluttet. En redningsaktion af denne art vil også mindske kreditværdigheden for Belgien og andre EU-lande som Frankrig. Belgierne beder derfor om risikodeling, før de går med til planen.
Europa-Kommissionen truer på sin side med, at hvis medlemslandene ikke godkender brugen af russiske midler, vil hvert land være ansvarligt for at finansiere det pengeslugende Ukraine – med penge, de ikke har.
Kloge hoveder i de europæiske hovedstæder er kommet på den idé, at Norge med sin enorme oliefond kunne påtage sig risikoen i stedet. Den danske statsminister Mette Frederiksen synes, det er »en dejlig idé« at lade Norge være garant.
Det er let at forstå hvorfor. For det betyder, at det ikke er Unionen og dens medlemsstater, men Norge og de norske skatteydere, der kommer til at stå med regningen, når regnskabets time kommer. Det er indlysende for alle, at Ukraine aldrig vil tilbagebetale dette lån, uanset russiske retssager mod EU’s beslaglæggelse. I sidste ende vil lånet blive afskrevet som en »gave«.
Økonomer vil ofre fonden
Mere forbløffende er det, at norske økonomer er begejstrede for en idé, der ikke kun kan tømme en stor del af oliefonden, men også svække Norges kreditværdighed og sandsynligvis bidrage til en endnu svagere kronekurs.
Tilbage i februar foreslog porteføljeforvalter Trym Eriksen i en artikel i Dagens Næringsliv, at Norge kunne tilbyde EU mulighed for at købe forsvarsobligationer på betingelse af, at pengene udelukkende bruges til militære formål. Artiklen havde overskriften »Oliefonden kan finansiere Europas genoprustning«. Eriksen foreslog en opskrift på, hvordan Oliefonden kunne omfordele sine midler og sælge sine beholdninger i andre obligationer (dvs. amerikanske obligationer) ved hjælp af argumenter, der ikke ville irritere USA for meget.
Økonomerne Håvard Halland og Knut Anton Mork mener også, at Norge kan og bør påtage sig risikoen ved lånet til Ukraine. »Selvom Norge ikke er medlem af EU, kan vi spille en afgørende rolle,« skriver de to i en artikel på Project Syndicates hjemmeside.
De påpeger, at Norge sandsynligvis har verdens bedste kreditværdighed – en kreditværdighed, som de tydeligvis er villige til at sætte på spil. Det er svært at forstå, hvad disse økonomers motiver er, bortset fra at gøre Norge endnu mere attraktivt for EU.
Norsk velfærd ofres på krigspolitikkens alter
Endnu mere utroligt er det, at stort set alle norske parlamentariske partier er positive over for ideen om at lade Oljefondet være en omvendt røverforsikring, hvor det er røveren, der er forsikret. »Det er naturligvis noget, MDG støtter,« siger Arild Hermstad til NTB. Rødt »er åben for«, at Norge fungerer som garant, mens SV »stoler på, at regeringen vil foretage gode vurderinger«!
MDG, SV og Rødt er positive over for at lade Oliefonden garantere EU’s krigspolitik
Villigheden til at hælde penge og garantier i Ukraine står i skarp kontrast til uvilligheden til at redde velfærden i dette land. Kommuner over hele landet skærer ned til benet. En by som Bergen skærer en halv milliard, Oslo en hel milliard, Tromsø 200 millioner. Selv velhavende kommuner som Asker, Børum og Nordre Follo skærer flere hundrede millioner. Høje renteomkostninger og mangel på faglært arbejdskraft gør situationen endnu værre. Skoler og fritidsfaciliteter lukkes overalt. Flere og flere taler om et kommunalt sammenbrud.
Hvis vi ser bort fra retorikken og poseringen om budgetjusteringer her og der, er virkeligheden, at hele flokken af parlamentariske partier er villige til at ofre både velfærd og nationens interesser, når NATO og EU’s krigspolitik kræver det.
Oversat fra Revolusjon.no: EU vil bruke Oljefondet som omvendt ransforsikring
Dette er en artikel fra KPnet. Se flere artikler og følg med på
KPNET.DK – NYHEDER HVOR DER KÆMPES – eller på FACEBOOK
Udgives af APK – Arbejderpartiet Kommunisterne
