Droner over Europa: »Here we go!«

Med disse ord reagerede den amerikanske præsident Trump for nogle uger siden på dronerne over det polske luftrum på sin onlineplatform Truth Social. Med yderligere hændelser tager debatten også fart i Tyskland.

Af Arbeit Zukunft

Hvad han præcist mener, kan være åbent for fortolkninger, men han antyder dog ret tydeligt, at de mange droneobservationer over EU-området er en del af en ny eskalering. Hvordan de præcist skal forklares, gives der forskellige svar på i medierne, men med en fælles grundlæggende konsensus: Der er behov for yderligere oprustning. Efter yderligere droneobservationer i Nordeuropa og nu også over tyske lufthavne, som delvis har afbrudt flytrafikken, vil den tyske regering også handle direkte: Indenrigsminister Dobrindt vil oprette et »dronebekæmpelsescenter«, hvor forbundspoliti, toldvæsen, forbundskriminalpoliti, delstatsmyndigheder og eventuelt forsvarsministeriet samarbejder, og talte om et »våbenkapløb«.

I de seneste uger er der blevet rapporteret om droner i luftrummet over flere NATO-lande: Polen, Rumænien, Norge, Estland, Letland og ikke mindst Sverige og Danmark. Især hændelserne i Polen og Estland har skabt international uro, og begge stater har med få dages mellemrum aktiveret artikel 4 i NATO-traktaten – siden NATO’s grundlæggelse er dette kun sket 7 gange. Artikel 4 foreskriver konsultationer, hvis et NATO-land føler sig truet udefra. I stort set alle tilfælde var der mere eller mindre endeligt tale om brug af russiske droner, også i Polen, og også forbundskansler Merz udtalte sig beslutsomt: “Forbundsregeringen fordømmer denne aggressive russiske handling på det kraftigste. […] NATO er og forbliver klar til at forsvare sig.” Dette henviste hovedsageligt til et foto af et hus i den polske landsby Wyryki, som var blevet beskadiget efter et formodet russisk droneangreb. Knap en uge senere viste det sig, at det pågældende hus var blevet ødelagt af en raket fra et vestligt kampfly – men dette fik næsten ingen medieomtale.

Denne ene hændelse er et meget illustrativt eksempel på, hvordan droner diskuteres, og hvordan de anvendes. I de fleste tilfælde taler tyske politikere, NATO og EU direkte om russiske droner, men denne beskyldning afvises kategorisk fra russisk side. Det er altså »ord mod ord«, og det er klart, at ingen af de involverede eller deltagende parter har en reel interesse i at afdække sandheden. Der er grunde til at tro, at det kunne være russiske droner, men det omfatter også afprøvning eller udspilning af forskellige kræfter i NATO-blokken mod hinanden samt afprøvning af grænserne for den østlige flanke og den militære reaktionskapacitet. Samtidig bekræfter et blik på historien (Vietnam, Irak osv.): »Sandheden er det, der dør først« – manipulation og vildledning er en fast del af krigspolitikken og har historisk set ofte været afgørende for at indlede nye eskaleringer. Det er også åbenbart, at den russiske hær i betragtning af sin opstilling ikke kan reagere militært tilstrækkeligt på NATO’s krigserklæring. Der er altså også grunde til ikke at antage, at det drejer sig om russiske droner. I mange tilfælde kunne det lige så godt være droner fra privat ejerskab – alene i Tyskland er der over 385.000(!) af dem. Så længe der ikke foretages uafhængige undersøgelser, kan spørgsmålet ikke besvares med et endeligt ja eller nej. Hvad der dog kan nævnes klart, er, hvad diskussionerne og de forskellige interventioner – især fra NATO-landene – peger på.

NATO har for nylig annonceret en operation for at styrke “den østlige flanke”. Tyskland har annonceret opførelsen af et droneforsvarsanlæg. I alle lande bliver krigstrommerne ved med at lyde. Den aktuelle eskalering bliver således også målrettet brugt til at retfærdiggøre eller endda godkende de forskellige tyske NATO-manøvrer som Red Storm Bravo eller Quadriga 2025 i befolkningen. Forhandlingerne mellem USA og Rusland i sommeren har endnu en gang ikke ført til en tilfredsstillende aftale mellem de forskellige parter, og derfor må diplomatiets forsøg vige for mere aggressive »løsninger«.

Den nye form for krigsførelse – hvor for eksempel den traditionelle kampvogn til tider forårsager mindre skade end en lille drone til få tusinde dollars – bliver også tydelig. Det bliver også tydeligt, at imperialistiske magter som Tyskland ikke er tilstrækkeligt rustet til denne nye form og har et behov for at indhente det hurtigst muligt. Til dette er der ud over den nødvendige teknologi og forskning først og fremmest brug for stærkere opbakning i befolkningen, og denne skal målrettet øges gennem frygt og bekymringer.

Oversat fra: Drohnen über Europa: „Here we go!“