I Tyskland (som i Danmark) vil flere af partierne indføre atomkraft – Og – EU har klassificeret atomkraft som »grøn energi!  Erhvervslobbyen klapper i hænderne og lover »billig« strøm og mindre CO₂, men glemmer belejligt de enorme regninger for affald, nedlukning og tusindårig risiko. Katastroferne i Tjernobyl og Fukushima minder om prisen for »sikker« atomkraft. Atomkraftens overskud er privatiseret, mens regningen socialiseres: samfundet betaler, energikoncernerne scorer kassen. 

»Billig« atomkraft

Af Arbeit Zukunft

Forskellige politikere og repræsentanter for kapitalen overbyder hinanden med krav om »billig« og ›ren‹ atomkraft. EU har klassificeret atomkraft som »grøn energi«, så flere investorer vil investere deres penge i nye atomkraftværker.

Atomkraft er kun billig, hvis man ikke tager højde for omkostningerne til bortskaffelse af atomaffald og nedlukning ved udløbet af levetiden. Det er sådan, energiselskaberne har gjort i deres beregninger og tjent godt på den »billige« atomkraft. Overskuddet er blevet privatiseret, mens omkostningerne til bortskaffelse og nedlukning er blevet »socialiseret«, dvs. at det er samfundet, der bærer omkostningerne.

Dette kan man se som eksempel ved atomkraftværket Lubmin. Det var i drift i 16 år og leverede »billig« atomkraft. På grund af den høje radioaktive belastning vil nedlukningen efter estimater nu tage 50 år!!! Omkostningerne hertil beløber sig til 11 milliarder euro for et atomkraftværk!!! Pr. driftsår ville det være ca. 688 millioner euro, som skulle have været lagt oven i den »billige« atomkraft. Det gjorde den meget dyr. Bortskaffelsen af alt radioaktivt affald fra alle atomkraftværker vil forventeligt koste omkring 170 milliarder euro frem til 2100. Men det går ikke ud over dem, der tjener på det, men ud over almenheden og dermed især ud over arbejderklassen.

Lubmin lå i DDR og viser, hvor uansvarligt revisionisterne har handlet. Men ifølge EWN-chef Lindner gælder nedlukningen og bortskaffelsen i Lubmin som en model for alle de andre atomkraftværker i den vestlige del af Forbundsrepublikken. Oprindeligt havde man regnet med meget kortere nedlukningstider og anset bortskaffelsen for uproblematisk, ligesom i saltminen Asse. Men Asse måtte opgives, fordi saltminen alligevel ikke var så tæt, som man havde påstået. Bortskaffelsen af det atomaffald, der var lagret der, er dermed også blevet enormt dyrt. Sikringen af den forfaldne saltmine koster ca. 4 milliarder euro, bortskaffelsen af det radioaktive affald yderligere ca. 4 milliarder euro.

Der findes stadig ikke et »sikkert« endeligt deponeringssted. Hvem kan garantere noget i tusinder af år? Ingen! Derfor bliver selv højradioaktivt affald »mellemopbevaret« i Castor-beholdere i lagerhaller. Ifølge eksperter vil det tage mindst 80 år, før der er et »sikkert« endeligt deponeringssted til rådighed i Tyskland! I tilfælde af krig er det mål, der kan forurene hele regioner.

Men på trods af disse kendsgerninger kræver CDU/CSU, FDP og AfD i øjeblikket atomkraftværker for at sikre en »sikker« strømforsyning. SPD tager ikke klart stilling. Og erhvervsorganisationer blander sig også. Administrerende direktør Carsten Haferkamp fra Framatome, efterfølger til Siemens-Kerntechnik, udtaler sig højtideligt: »Strøm fra atomkraftværker er en vigtig søjle for at reducere CO₂-udledningen på kort sigt og styrke økonomiens konkurrenceevne gennem lave strømomkostninger.«

Martin Pache, administrerende direktør for Westinghouse Electric Germany, mener: »Genstart af atomkraftværker er allerede mulig inden 2030 – uden at gå på kompromis med nuklear sikkerhed«.

Ja, man kan spare CO₂ på den måde, men til gengæld sidder man med atomaffaldet – med enorme omkostninger og uoverskuelige risici i tusinder af år. Hvis man ikke selv skal betale for det, men i stedet videresender omkostningerne til samfundet, er atomkraft »billig« og giver overskud. Og sikkerheden er altid blevet lovet. Men trods alle sikkerhedsløfterne skete katastroferne i Tjernobyl og Fukushima.

For at sikre energikoncernernes overskud bliver fakta tilpasset og der laves billig propaganda.

Vi siger:

Ingen nye atomkraftværker!