Arbejderfamilier, sygeplejersker, skolelærere m.fl. med helt almindelige lønninger er blevet drevet ud af København. De vanvittige huslejer rammer også studerende, der kommer til studiebyerne uden pengestærk familie i ryggen. Antallet af almene kollegieværelser der er til at betale er langt under behovet – trods politikernes gentagne løfter om billige boliger.
Der har været byggeboom i mange danske storbyer, også i København. Men priserne på lejligheder er samtidig galoperet i vejret, så det er blevet umuligt at finde et sted at bo på almindelige lønninger, medmindre man har en gigantisk opsparing. Kapitalismens markedskræfter kan tydeligvis ikke løse opgaven, og den almene sektor er blevet bundet på hænder og fødder af lovgivning og den kommunale forvaltning.
I København har den almene sektor ventet i årevis på at få byggetilladelse til at opføre ungdomsdomsboliger eller mindre og billige almene boliger. Almene boliger der er blevet lovet af den ene overborgmester efter den anden, uden det er blevet til noget.
Arbejderfamilier, sygeplejersker, skolelærere m.fl. med helt almindelige lønninger er blevet drevet ud af København i takt med at byen vokser, brokvartererne er blevet saneret og der har været et byggeboom med dyre udlejningsboliger, kontorer og palæer for finanskapitalen.
Særligt omkring studiestart mærker mange unge det ekstra pres på boligmarkedet. De fleste videregående uddannelser og studiejobs er koncentreret i de fire største byer København, Odense, Aarhus, og Aalborg, men især i København har man gjort det nærmest umuligt at finde en bolig der passer til en SU.
På landsplan blev omkring 60.000 ansøgere optaget på videregående uddannelser her til sommer, dvs. på universitet, arkitektskole, handelsskole, som professionsbachelor mm. – de uddannelser der kræver en eller anden grad af gymnasiebaggrund. En relativt mindre andel af de optagne (mellem 2.293 og 3285 ansøgere) er opgjort som studerende fra udlandet eller studerende med ”anden adgangsgivende eksamen fra udlandet”. Her ikke medregnet studerende fra Grønland og Færøerne.
Et tilsvarende antal starter på en erhvervsuddannelse, dvs. elever og lærlinge til industrien, byggeområdet, kontor og handel samt omsorg, sundhed og pædagogik. Det er oftest lidt yngre mennesker der stadig bor hjemme, og uddannelsesstederne ligger spredt flere steder rundt i landet. Men der er også et stort antal af disse som må flytte eller pendle til storbyerne, fordi nogle uddannelser eller lærepladser er koncentreret i de større byer.
I 2024 var der 12 gange så mange studerende på videregående uddannelser i København og på Frederiksberg, som der er almene ungdomsboliger i de to kommuner, viser tal fra Danmarks Almene Boliger. Også i Københavns nabokommuner er der kø til almene ungdomsboliger. Over halvdelen af de studerende i København bor til leje privat, især nye førsteårsstuderende.
Konsekvensen er høj husleje – studerende i private lejemål betaler i snit 42% mere i husleje end de der bor i almene ungdomsboliger.
Økonomisk stærke familier har bedre muligheder for at skaffe deres studerende børn en bolig
Hvor studerende uden pengestærk baggrund må kæmpe om for få kollegier, dyre værelser eller bo langt væk fra deres studie eller læreplads, kan studerende med rige forældre ofte flytte ind i en pæn lille ejerlejlighed tæt på studiet.
En gennemsnitlig 2-værelses ejerlejlighed er helt forbi mulighederne på en SU. Priserne er op til 12.750 kr. om måneden. i København. Men ikke alle unge behøver at rejse pengene selv. Særlige finansieringsmodeller, først og fremmest forældrekøb, skaber særlige muligheder for studerende fra velstillede hjem.
Forældrekøb vil sige, at forældre køber en ejerlejlighed (eller et hus) og lejer det ud til deres barn under studiet. Forældrekøb er især udbredt i de dyre studiebyer. En analyse fra Danmarks Statistik viser, at 9 % af alle ejerlejligheder i København og Aarhus ejes som forældrekøb, og andelen er endnu højere for små lejligheder (50-74 m²). I København er hele 17 % af disse mindre ejerlejligheder forældrekøb. Det skævvrider sammen med andre spekulationsmodeller som airbnb ikke kun adgangen til boligmarkedet, men påvirker også de unges studievalg, efter forældrenes indkomst.
Gode sunde boliger, der er råd til, er ikke et spørgsmål der skal overlades til politikere og spekulanter, det er klassekamp.
Dette er en artikel fra KPnet. Se flere artikler og følg med på
KPNET.DK – NYHEDER HVOR DER KÆMPES – eller på FACEBOOK
Udgives af APK – Arbejderpartiet Kommunisterne
