Ungdom i oprør: Vi nægter racisme, oprustning og nedskæringer!

Over 500 unge samlede sig i august 2025 på en international sommerlejr i Østrig for at sige fra: Vi vil ikke se vores klassekammerater udvist og diskrimineret. Vi vil ikke betale prisen for oprustning, krig og militærpligt. Vi vil ikke acceptere nedskæringer, lukkede ungdomshuse og dyrere skoler. På ti dage har vi vist, at solidaritet er stærkere end deres splittelse.

Resolution fra deltagerne på Sommercamp 2025 i Internationaler Jugendverband og DIDF-Jugend

Fra 1. til 10. august 2025 er vi samlet til vores årlige sommercamp under mottoet ”Tid til at blive aktiv – ungdom mod racisme, oprustning og social nedskæring” med over 500 deltagere – for sådan som det er, kan det ikke blive ved.

I mere end 30 seminarer og workshops har vi konstateret:

Racismen, som vi møder hver dag – når vores klassekammerater står over for udvisning, når vi ikke kan få en bolig på grund af vores efternavn, eller når endnu en ung bliver dræbt af politiet – er ikke tilfældig. Den er konsekvensen af en politik, der trækker grænserne op og vil splitte os op i tyskere og ”de andre”. For at aflede opmærksomheden fra, at vi alle deler de samme problemer, og at nogle få profiterer på det.

• I 2025 har der i Tyskland været flere sager, hvor skoleelever er blevet forsøgt udvist direkte fra skoler eller hvor klasser organiserer protester (f.eks. 10-årig i Naumburg/Sachsen-Anhalt; jesidisk familie i Brandenburg; sager i Hamburg, hvor klasser kæmper for deres kammerater).
• Antidiskriminierungsstelle des Bundes (Tysklands føderale antidiskriminationsagentur) dokumenterer fortsat diskrimination på boligmarkedet; ofte er et ”fremmedklingende” navn nok til at blive frasorteret.
• I 2025 uløste drabet på den 21-årige Lorenz A. i Oldenburg, store protester.

Oprustningen, som vi som unge mærker direkte, når der diskuteres om en ny værnepligt (Wehrpflicht), når de mest synlige nye jobmuligheder ligger i forsvar og våbenindustri, og når Bundeswehr (forbundsværnet) sågar reklamerer på indpakning til Döner Kebab, gør os ikke sikrere. Tværtimod vil regeringen i fremtiden bruge halvdelen af budgettet på oprustning og puster gennem våbenleverancer yderligere til krigene i verden – de taler om fred, men forbereder krig.

• ”Natos fem procent mål til militær ville i 2024 svare til 216,5 mia. € eller svarende til næsten halvdelen (45%) af forbundsbudgettet”

De sociale nedskæringer, som fører til, at vores ungdomshuse må lukke, vores klasser bliver stadig større, og priserne i kantinen stadig dyrere, og som i stigende grad fjerner de unges fremtidsperspektiv, er ikke et nødvendigt onde. De er en del af en politik, der angiveligt skal styrke ”vores økonomi”, men som gør de rige stadig rigere, netop fordi de fattige bliver stadig fattigere. Fordi koncernerne får subsidier og skattelettelser, og vi til gengæld får spareplaner.

• I Berlin og andre steder har 2025 budt på varslede besparelser og protestaktioner i børne- og ungdomsarbejdet (fx kampagnen ”Vallah – UNKÜRZBAR!”, varslede lukninger/pauser og usikkerhed under længerevarende renoveringer uden erstatningslokaler).

Men vores sommerlejr har vist os: Vi behøver ikke bare at acceptere denne udvikling. Ungdommen er ikke doven – vi har selv bygget en hel lejr op og forsørget os selv i ti dage. I løbet af ti dage har vi delt vores viden og lært nyt – lige fra at lave kortfilm, skrive artikler eller producere musik. Vi har sat teaterstykker op på scenen, dokumenteret hverdagen på lejren med kamera og indøvet koreografier. Vi har skabt vores egen kultur i aftenprogrammerne og haft det sjovt. Ungdommen er ikke ligeglad med fremtiden – vi har brugt hver dag på at forstå vores samfund bedre og lære, hvordan vi kan forandre det. Og ungdommen er ikke perspektivløs – vores sommerlejr har vist os, at et andet samfund er muligt, hvor vi lever sammen i solidaritet og fred.

Netop derfor vil vi efter denne lejr vende tilbage til over 30 byer og kæmpe for denne bedre fremtid. Overalt ser vi allerede bevægelse: Vi vil fortsat gøre vores auditorier, klasseværelser og arbejdspladser til steder for modstand. Vi vil organisere os – fra elevråd over fagforeninger og repræsentanter for unge og lærlinge, til fagråd, studenterparlamenter og AStA (Allgemeiner Studierendenausschuss – den overordnede studenterrepræsentation) – og vi vil ikke give op. Vi vil ikke lade noget gå ubemærket hen: Når de ubetalte overarbejdstimer hober sig op på arbejdspladsen, fordi vi jo angiveligt alle sammen skal arbejde mere. Når maden i kantinen igen bliver en euro dyrere, eller semestergebyret stiger på ny. Når den største stand på jobmessen igen er Bundeswehr: Vi vil ikke tie stille!

Med vores kampagne ”Det er tid til at handle – mod racisme, oprustning og sociale nedskæringer” vil vi styrke protesten i hele landet, så ungdommen igen bliver en faktor, man må regne med!

August 2025 i Østrig ved Attersee