Forårets snak om en diplomatisk afslutning på krigen i Ukraine var rent teater. Hverken Rusland eller EU-NATO-alliancen, og deres stedfortræder i Ukraine, vil opgive deres krav på landet. Målet for USA med deres pres på de europæiske lande er til gengæld lykkedes: Den økonomiske regning for den fortsatte krig er placeret i Europa. Senest har Tyskland og Norge indgået en aftale om at købe tre amerikanske missilforsvarssystemer til Ukraine til 10 mia. danske kroner pr. styk. Andre, mere offensive våbentyper kan også være med i samme type aftale.
På slagmarken er der heller ikke noget, der har ændret sig væsentligt. Der er en fuldtonet krig, hvor Rusland langsomt men sikkert rykker nogle få kilometer frem hver måned. Tabstal er stadig ukendte. Både Ukraine og Rusland angriber også langt bag fronten. Hver nat den seneste uge har Rusland ramt flere områder i Ukraine langt fra frontlinjen med omfattende luftangreb. Et enkelt angreb omfattede i alt 500 missiler, bomber og droner, med omfattende ødelæggelser til følge. Ukraine har gennemført flere angreb på jernbaner og anden infrastruktur dybt inde i Rusland.
I USA forhandler man i øjeblikket om sanktioner mod tredjelande, der handler med Rusland, og om en ny lov, der vil forlænge Ukraine Security Assistance Initiative til 2028. Økonomisk er der kun tale om en brøkdel af de mange milliarder, der allerede er brugt på våben. Igen en klar indikation af, at omkostningerne for den fortsatte krig sendes til Europa, mens den amerikanske og europæiske krigsindustri kan fortsætte med at profitere.
Den tyske regering har meddelt, at de vil finansiere og levere langtrækkende våben, i trecifrede mængder – våbensystemer, der kan nå langt ind på russisk territorium for at ramme infrastruktur, depoter, kommandocentraler, flyvepladser og fly osv.
Den tyske regeringsleder Merz har som et hovedmål sat, at Tyskland igen skal være den førende militærmagt i Europa. Bemærk at han understregede ordet »igen«.
Koalitionen af villige lande, ledet af Frankrig og Storbritannien, holdt møde i sidste uge og blev enige om at intensivere indsatsen mod Ruslands økonomi; de vil forsøge at ramme russisk eksport af olie og gas samt tredjelandes leverancer til Rusland.
De forpligtede sig til at give Ukraine den nødvendige militære og finansielle støtte, så længe den russiske aggression fortsætter: mindst €40 mia. i militær støtte til Ukraine i 2025 – svarende til NATO-alliancens løfte fra 2024. Støtten vil blive koordineret via Ukraine Defence Contact Group (en USA-ledet gruppe på over 50 lande), NATO Security Assistance and Training for Ukraine – NSATU (et nyt NATO-program for træning og kapacitetsopbygning) samt de tematiske Capability Coalitions.
Koalitionen arbejder aktivt med planer om indsættelse af NATO-soldater, når fjendtlighederne er ophørt, siger de. Disse skal sikre Ukraines luftrum og farvande samt genetablere de væbnede styrker. Det indebærer også kontrol med sejlads på Sortehavet og støtte til minerydning.
Der er intet træk af nogen art fra nogen af siderne mod en faktisk afslutning på krigshandlingerne. Tværtimod går alle efter en militær sejr. Indtil da fortsætter udmattelseskrigen, hvor udfaldet i sidste ende bliver afgjort af, hvilken side der har flest soldater og den industrielle kapacitet til at producere flest våben.
Hverken den ukrainske, russiske eller europæiske arbejderklasse har interesse i denne krig. Det er en reaktionær krig mellem de imperialistiske stormagter, betalt af arbejderklassen og betalt med ukrainske og russiske liv.
Stop krigsstøtten – ikke én krone, ikke én soldat til den imperialistiske krig!
Dette er en artikel fra KPnet. Se flere artikler og følg med på
KPNET.DK – NYHEDER HVOR DER KÆMPES – eller på FACEBOOK
Udgives af APK – Arbejderpartiet Kommunisterne
