Merz-regeringen i Tyskland planlægger massiv oprustning med mål om at gøre Bundeswehr til Europas stærkeste hær, hvilket kan føre til, at op mod halvdelen af statsbudgettet går til militær. Samtidig sker der kraftige sociale nedskæringer, som rammer befolkningen hårdt. Oprustningen begrundes med truslen fra Rusland, men bruges reelt til at fremme tysk imperialisme.

Merz-regeringens planer:
Halvdelen af budgettet til oprustning!

Bundeswehr skal »blive Europas stærkeste hær« – en trussel!

Af Arbeit Zukunft

I sin regeringserklæring i midten af maj meddelte forbundskansler Merz, at regeringen ville »stille alle de økonomiske midler til rådighed, som Bundeswehr har brug for for at blive Europas stærkeste hær på det konventionelle område«.

Den nye udenrigsminister Wadephul (CDU) slog samme tone an og krævede 5 % af bruttonationalproduktet (BNP) til oprustning. Med et BNP på 4,3 billioner euro svarer det til omkring 215 milliarder euro om året og ca. 130 milliarder mere end i øjeblikket. Det føderale budget er i øjeblikket på 489 milliarder euro – at nå målet på 5 % ville altså betyde, at næsten halvdelen af budgettet skulle bruges på oprustning. Gældsafdragelsen fra det føderale budget udgør yderligere 317,3 milliarder euro. Så er der ikke noget tilbage.

Naturligvis gav SPD som koalitionspartner udtryk for »betænkeligheder«. 3,5 % til Bundeswehr ville være tilstrækkeligt. Det ville »kun« være ca. 150 milliarder euro, altså »kun« ca. 70 milliarder mere. Man blev enige om et ›kompromis‹: 3,5 % skal gå direkte til oprustning og 1,5 % til militært vigtig infrastruktur. Det er igen 5 %, men SPD kan melde om en »succes«.

Samtidig bliver det endnu en gang klart, hvad det 500 milliarder store infrastrukturpakke, der blev iværksat før Merz’ valg – også med hjælp fra venstrefløjen i Forbundsrådet – hovedsageligt tjener til. Det handler kun i anden række om skoler eller børnehaver. Der vil være et par projekter for medierne. Men hovedsageligt handler det om at gøre infrastrukturen »krigsdygtig«. Hvad nytter det at have masser af kampvogne, hvis de ikke kan nå frem til fronten i tide med tog, eller hvis de forfaldne broer under dem styrter sammen? Hvis man vil have krig, har man brug for gode veje og velfungerende jernbaneforbindelser.

Den stærkeste hær? Stærkere end den russiske hær?

I øjeblikket ser ranglisten for militærudgifter således ud:

USA: 997 milliarder US-dollar, Kina: 314 milliarder US-dollar, Rusland: 149 milliarder US-dollar, Tyskland: 88,5 milliarder US-dollar

Med de planlagte 150 henholdsvis 215 milliarder euro (ca. 247 milliarder dollar) ville Tyskland faktisk komme på tredjepladsen i verden, over stormagten Rusland og tæt på stormagten Kina. Dermed kunne det tyske kapital endelig realisere sin drøm om at blive den førende magt i Europa, som det har næret i over hundrede år. Det, som den tyske kejser ikke lykkedes med i 1. verdenskrig, og som nazidiktaturet heller ikke lykkedes med i 2. verdenskrig, er dermed inden for rækkevidde for kapitalen. Med den kurs, som regeringen bestående af CDU/CSU og SPD har lagt, ville Tyskland blive den dominerende magt i Europa. Det er en trussel for alle europæiske folk, der af erfaring ved, hvad tysk herredømme betyder for dem: underkastelse og udnyttelse. Hvis der kom et forenet, stærkt Europa under tysk ledelse, kunne man igen spille med i koncerten af imperialistiske verdensmagter.

Men selvfølgelig ser konkurrenterne ikke passivt til. Den franske imperialisme stræber også efter lederskabet i EU. Italien under Meloni går sine egne veje og flirter med den amerikanske imperialisme under Trump. Og både USA, Rusland og Kina ønsker ikke endnu en besværlig konkurrent i deres imperialistiske kamp om verdensherredømmet. Det betyder, at oprustningsspiralen vil fortsætte, og at de nuværende mål på 3,5 % plus 1,5 % snart ikke længere vil være tilstrækkelige til at kunne følge med i denne kamp om dominans. Derudover øges faren for en verdenskrig. På et eller andet tidspunkt vil en af de involverede stormagter måske forsøge at besejre konkurrenterne med et førsteslag. Der findes allerede planer og passende oprustningsprojekter til dette formål.

Hvem betaler?

En stærk tysk imperialisme er imidlertid også en trussel mod arbejderklassen og befolkningen i Tyskland, for de kommer til at betale dyrt for denne drøm. Allerede slås der på tromme i medierne for, at der må bringes ofre for at »forsvare« landet. Vi får hele tiden at vide, at sundhedsvæsenet er for dyrt, at pensionisterne koster for meget, at de sociale ydelser er »løbet løbsk«. Der bliver jævnligt lovet meget, men i virkeligheden er det gået ned ad bakke for arbejderklassen og befolkningen i årevis. Med militarisering og oprustning vil det gå endnu mere ned ad bakke. Eksempel: boligmangel. Alle regeringer – også den nuværende – har lovet flere og billigere boliger. I stedet falder antallet af nybyggede boliger, og huslejerne stiger voldsomt. Eksempel: sundhedsvæsenet. I årevis har man med store ord lovet at forbedre det. I virkeligheden bliver det hele tiden værre for personalet i denne sektor og for patienterne. Eller pleje: Den ene »plejereform« følger den anden. Men plejen bliver dårligere, og arbejdsforholdene for plejepersonalet bliver stadig mere katastrofale. Omkring 21 % af befolkningen i Tyskland er allerede ramt af fattigdom. Forbedringer? Der er ingen, men til gengæld stadig flere forværringer.

Måske vil den nuværende kurs medføre en kortvarig opblomstring som følge af »opsvinget« i forsvarsindustrien. Før 1939 var der også pludselig mange arbejdspladser i forsvarsindustrien. Men en sådan opblomstring skal betales dyrt. Den finansieres med gæld, der på et tidspunkt skal betales tilbage. Den kræver også massive nedskæringer på det sociale område.

Erobrer Rusland Europa?

Som begrundelse for den massive oprustning bliver det igen og igen fremført, at Putin ellers snart ville marchere ind i Berlin. Man må stoppe ham nu.

Selvfølgelig er Rusland en imperialistisk stormagt ligesom USA og Kina og som Tyskland gerne vil være. Men i tre års krig har Rusland ikke engang været i stand til at erobre Ukraine. Efter en hurtig fremrykning blev det endda drevet tilbage i mange områder. Indtil nu er russiske tropper – trods deres enorme overmagt – ikke rykket længere end 200 kilometer frem. Hvor troværdigt er det så, at den russiske hær kan klare de 7.000 kilometer til Tyskland? Den skulle kæmpe sig igennem hele Ukraine, Polen og Tjekkiet. Ville den nogensinde kunne klare det med den udmattelse og den åbenbart dårlige kampmoral, der hersker blandt tropperne? På den ene side rapporterer medierne, at Putin tvinger fanger til fronten og importerer koreanske soldater, fordi hæren er i en elendig tilstand. På den anden side skal vi tro, at en hær, der på tre år ikke er kommet længere end 200 kilometer, let kan nå frem til Berlin. Hvilken fortælling er så den rigtige? Begge versioner er åbenbar propaganda. Desuden ville hverken USA eller Kina tillade, at Rusland på denne måde igen blev en reel trussel mod disse to stormagter. De har ganske vist en interesse i at holde konkurrenten Tyskland og EU nede. Men de har ingen interesse i at styrke den russiske imperialisme for at opnå det.

Moral og værdier

Selvfølgelig er »vores« side altid den gode. Med »moral« skal vi spændes for krigsvognen. Men hvem er bedst? En Putin, der drømmer om det tidligere store russiske imperium? Eller det kapitalistiske Tyskland, der leverer massive våbenleverancer til Israel, så det kan fordrive og myrde palæstinenserne? Eller et Tyskland, der plejer gode kontakter til enmandsherskeren Erdogan i Tyrkiet og til den halshuggende diktatur Saudi-Arabien? Værdier og moral er altid uvigtige, når det drejer sig om egne magtinteresser. Der rystes blodige hænder i venskabelig tone. På samme måde fordømmer man i en fantastisk moralsk position modstanderens menneskerettighedskrænkelser. Modstanderen er altid ond og en djævel. Sådan skal man propagandistisk vinde folk for våbenleverancer og krige og til sidst bruge dem som kanonføde. Men på begge sider må arbejderklassen og folket betale for deres herskende klasses magtinteresser.

I stedet for at slå hinanden ihjel for disse herskende klasser har vi brug for international solidaritet – mod dem! Det er arbejderklassens moral! Vores bidrag består i at mobilisere mod vores herskende klasses oprustning og krigsforberedelser i Tyskland.

Oversat fra Arbeit Zukunft:
Pläne der Merz-Regierung: Hälfte des Haushaltes für Aufrüstung!