Nej til regeringens, Trumps og Putins krigspolitik

Udtalelse Arbejderpartiet Kommunisterne, APK

Den internationale udvikling går rigtig stærkt, også til tider i uventede retninger, som, når man dykker ned i dem, alligevel har sin egen imperialistiske ”logik”. Det er ikke uden grund, at ”Imperialismen i opbrud” er et tema på APKs røde sommerlejr i år.

Fascisten Trump fører ikke bare en ekstremt undertrykkende politik over for arbejderklassen og den fattige del af USA’s befolkning. I weekenden blev 2.000 svært bevæbnede soldater på Trumps dekret sat til at bekæmpe demonstrationer til forsvar for migrant­arbejdere. Hans administration fører som bekendt også en yderst farlig kurs internationalt i sin kamp for at eksportere USA’s økonomiske krise og forsvare sit truede verdensherredømme.

USA har dumpet EU som sin nærmeste allierede, startet en told- og handelskrig, vi endnu ikke kender udfaldet af, åbent erklæret at ville bruge militærmagt og sin gammelkendte, effektive skabelse og opkøb af en indenlandsk opposition på Grønland samt åbent støttet de mest reaktionære og fascistiske kræfter som AfD i Tyskland mod ”EU’s magtelite” osv. Hvorfor? Fordi EU også er en væsentlig konkurrent, som USA gerne vil have svækket så meget, at EU kan tages ud af ligningen inden den afgørende konfrontation med Kina. Det har været undervejs i en periode – i NATO, omkring Ukrainekrigen, men som vi tidligere har slået fast, så er ingen imperialistiske alliancer permanente, selvom de kan vare så længe, at vi er lige ved at tro det.

Vi har set reaktionerne fra det imperialistiske EU og dets lederskab og landenes regeringschefer: krybe i flyverskjul, puste sig op og så at underlægge sig USA’s krav. Der er ingen tvivl om, at den internationale udvikling skubber til kriserne inden for EU og EU-landene med konsekvenser for arbejderklassen. Vi ser to tilsyneladende modsatrettede tendenser i monopolborgerskabernes reaktioner. Dels ved at de enkelte monopolgrupper forsøger at styrke sig selv, deres markedsandele og profitrate i øget konkurrence med hinanden, og at de respektive landes regeringer og statsmagter støtter ”deres egne” monopoler. Og dels at de europæiske monopoler har brug for, at EU søger sin egen stemme i den åbne konfrontation om opdeling af markeder og indflydelsesområder.

Fagtoppen i de europæiske lande støtter åbent omlægningen til krigsindustrien, der giver ”arbejdspladser”, og flere har rejst forslag om krigsskat. Også Den Europæiske Faglige Samarbejdsorganisation (EFS), som FH er medlem af, har åbent taget parti for det imperialistiske Europa og støttet Europa-Kommissionens skridt under ledelse af Ursula von der Leyen for at hjælpe med at forberede Europa på krig. I udtalelser efterlader EFS ingen tvivl om sin tilpasning til kapitalens planer: “EU skal arbejde for europæisk integration, navnlig inden for EU’s udenrigs- og forsvarspolitik, herunder ved at forbedre beslutningsprocesserne, overvinde fragmentering, fremme sam­arbejde og interoperabilitet mellem forsvarsinfrastrukturer, intelligens og sikkerhed ved at strømline indkøb og reducere dobbeltarbejde. Arbejdsmarkedets parter skal inddrages fuldt ud i de igangværende drøftelser.”

Kun ved at være i stand til at påtvinge rivaler sine økonomiske regler og om nødvendigt sin militære styrke kan det imperialistiske Europa bevare sin status som stormagt. Med henblik på det er det nødvendigt at styrke en struktur, der er i stand til at træffe hurtige beslutninger, der er bindende for alle stater. Og nødvendigt at styrke EU som militærmagt med alt, hvad det indebærer. De interne spændinger i EU er meget store, og for at overvinde dem er det nødvendigt at sælge en ideologi, der opretholder et falsk interessefællesskab mellem alle sociale klasser i Europa, og myten om Europa som fredens, demokratiets og vel­fær­dens vogter og fortrop. En myte, som lakajer som Enhedslisten synger med på og bliver alibi for. I et ynkeligt forsøg på at retfærdiggøre sin politik går Enhedslisten endda så langt som til at kalde deres støtte til regeringen og EU’s og NATO’s krigspolitik og oprustning for en ”Socialistisk” Sikkerheds­politik, selvom det er det direkte modsatte.

Det, der er brug for, er at gå imod regeringens gale krigs- og oprustningspolitik. Sig nej til USA’s militærbaser i landet og til NATO’s fem procents oprustningskrav. Vi siger hverken Trump, Putin eller EU og NATO, men ja til fred og solidaritet mellem folkene og arbejderklassen i alle lande.

8. juni 2025
Arbejderpartiet Kommunisterne, APK