Ghettoloven: 11.000 beboere tvangsflyttet

Med Ghettoloven i hånden er gode almene boligområder blevet hærget af nedrivninger, folk er smidt ud af deres hjem til fordel for nyt spekulant byggeri. Det foreløbige resultat: 11.000 beboere er tvangsforflyttet og 3.745 boliger jævnet med jorden.

Af Poul Andersen

Beboere i almene bebyggelser har nægtet at fraflytte deres hjem. Ihærdigt og vedvarende har de kæmpet for at bevare deres boliger. Aktioneret og demonstreret og gør det stadig. Alligevel er 11000 mennesker blevet tvangsflyttet og 3.745 almene boliger jævnet med jorden. Det er det foreløbige resultatet af ghettoloven.

Ghettoloven hedder den nu ikke længere, men har fået navneforandring til parallelsamfundsloven, men det gør ikke loven mindre forfærdelig. At loven hviler på et grundlag af forskelsbehandling, behøver man ikke, efter min mening, at være jurist for at konstatere. Al den stund at et af de afgørende kriterier for at blive kategoriseret som hård ghetto, der nu hedder omdannelsesområde, er at mindst halvdelen af beboerne skal have, ikke vestlig oprindelse. Hvis det er tilfældet. Skal andelen af almene boliger reduceres til maksimalt 40 procent af den samlede boligmasse. Det kan ske ved at sælge eller nedrive bygninger.

Udover forskellige andre modstandsformer har beboere i 2 af de berørte boligområder valgt at gå rettens vej. Beboere fra Mjølnerparken på Nørrebro og Schackenborgvænge i Slagelse har anlagt sag mod Social- og Boligministeriet på om det er ulovlig forskelsbehandling, når loven skelner mellem beboere med vestlig og ikkevestlig oprindelse.

På det spørgsmål har Østre Landsret besluttet at inddrage EU domstolen. Her udtaler EUs generaladvokat at: “Lovgivningen stiller disse lejere i en sårbar situation, for så vidt angår sikkerheden af deres ret til en bolig, hvilket således medfører en ringere behandling af disse personer i forhold til lejere i andre kvarterer, der befinder sig i en sammenlignelig situation, hvor størstedelen af befolkningen er af »vestlig« oprindelse«. “
Desuden mener hun at lovgivningens skelnen mellem vestlige og ikkevestlige beboere er stigmatiserende. Hvilket mindsker snarere end øger deres chancer for at blive integreret i dette samfund

Om EU domstolen, så at sige, dømmer loven som ulovlig, afventes formentlig i løbet af i år.

Imens forsætter kampen mod privatisering og nedrivninger af almene boliger. I en tid hvor der i den grad er brug for boliger der er til at betale, er det galimatias. På den måde er loven et generelt angreb på den almene boligform. Støt om kampen og Almen modstandsgruppe. Findes på facebook.

Bevar de 42 handicapegnede rækkehuse på Langhusvej i Tingbjerg

Demonstration/Markering                       13. maj kl. 16.00-17.00               Rådhuspladsen 59, 1550 København V

Kom og vær med. Op til organisationsbestyrelsesmødet kl.17 og repræsentantskabsmødet 27. maj, markerer vi budskaberne:

Bevar de 42 handicapegnede rækkehuse på Langhusvej i Tingbjerg – som vedtaget i fsb repræsentantskabet – Ophæv opsigelserne- Respekter beboernes indsigelser – Stop salgsplanerne
Stop nedrivningsplanerne – Afvent EU-domstolens dom
Skift ud i fsb organisationsbestyrelsen ved repræsentantskabet 27. maj.

Vi vil markere overfor organisationsbestyrelsen i fsb, at beboerne i de 42 handicapegnede rækkehuse har ret til at blive boende i deres hjem, ligesom det blev vedtaget på repræsentantskabet i maj 2022, at fsb skal arbejde for.
Hvad sker der ?
EU-domstolens generaladvokat har 13. februar foreslået, at EU-domstolen dømmer den danske ”Ghetto-lovgivning” om nedrivninger, frasalg og tvangsflytning af beboere i almene boliger som direkte diskrimination og dermed ulovlig. Boligselskaberne har sagt, at de vil afvente den endelige dom, men i virkeligheden har fsb efterfølgende opsagt beboerne i de 42 handicapegnede rækkehuse på Langhusvej i Tingbjerg.

Heldigvis har de beboerne, der har gjort indsigelse, ret til at blive boende indtil fsb eventuelt og kun eventuelt om flere år vinder en retssag om opsigelsen, men det vil fsbs ledelse helst ikke respektere, selv om det er hvad loven siger.
Nu er der risiko for, at organisationsbestyrelsens flertal vil sælge grundene, som rækkehusene ligger på, til NREP. Et privat firma med den tidligere overborgmester Jens Kramer i spidsen.

Det vil ikke være særligt medmenneskeligt. Hvis EU-domstolen dømmer som generaladvokaten foreslår, så er det måske heller ikke lovligt, men derimod ansvarspådragende.
Ligesom i Blågårdssagen i 2021, er det tid til at sige stop.

Venlig hilsen
Beboerbevægelsen i fsb & Almen Modstand