1. maj-tale / TID TIL FRED – aktiv mod krig
I starten af juni færdigbehandler Folketinget loven om USA militærbaser i Jylland. Trods massiv modstand i befolkningen, ser det ud til, at de har tænkt sig at stemme aftalen igennem. En aftale, der hverken er demokratisk forankret eller i Danmarks interesse.
Det her er ikke bare en teknisk beslutning – det er en historisk vending.
Aftalen underminerer Danmarks suverænitet. Den gør os til en brik i stormagtspolitik og trækker os dybere ind i militære konflikter, vi ikke har valgt og ikke ønsker.
Det sætter danske liv, værdier og interesser på spil.
Den danske befolkning har ikke givet sit samtykke til at blive en forlænget arm for den amerikanske krigsmaskine – og vi nægter at acceptere, at vores land skal gøres til forpost for en fremmed stormagts militære ambitioner.
Og hvem er det, vi skal stole på?
USA har igen og igen startet krige – ikke for frihed eller fred, men for magt og profit.
Med ufine metoder: støtte til terrorgrupper, destabilisering af regeringer, opbakning til kup og borgerkrige.
Så kommer bomberne – med løfter om demokrati, som hurtigt forsvinder i ruinerne, mens amerikanske firmaer scorer genopbygningskontrakter og adgang til naturressourcer og markeder. Det er imperialisme i nutidig forklædning – og det har vi set nok af.
Vi får tudet ørerne fulde med snak om “den regelbaserede verdensorden”. Men virkeligheden er en anden:
Reglerne bøjes for den stærke, og krigene igangsættes ikke for at beskytte demokratiet – men for at holde gang i våbenindustrien og sikre kontrollen over verdens ressourcer.
Og midt i det hele står NATO – en militæralliance, der fungerer som krigskoalition frem for fredsbevarer. NATO påstår, at de forsvarer demokratier, men i virkeligheden fører de angrebskrige, destabiliserer hele regioner og presser medlemslandene til massiv oprustning. Det er en struktur, hvor USA bestemmer, og resten følger trop. Danmark er ikke længere en suveræn fredsnation, men en loyal soldat i en militær blok, der trækker os længere væk fra diplomati og fredelig konfliktløsning – og tættere på krig. NATO har gjort det farligere at være nabo til Rusland, ikke tryggere. Vi siger nej til NATO’s krigskurs og nej til at bruge vores ressourcer på at opretholde et militær-industrielt kompleks, der lever af konflikt.
Og imens? Så raser oprustningen herhjemme.
Regeringen har oprettet en såkaldt accelerationsfond – det lyder næsten uskyldigt – men bag ordet gemmer sig den største militære oprustning i nyere dansk historie: 50 milliarder kroner i år og næste år.
Yderligere 70 milliarder fra 2027 til 2033.Og det stopper ikke der. De taler nu om en krigsskat.
De bruger frygten for Rusland og Trump som løftestang til at presse danskerne til at acceptere endnu mere oprustning, endnu mere gæld, endnu flere midler væk fra velfærd og ind i våbenindustrien.
Ursula von der Leyen, frontfiguren i EU’s nye forsvarsdagsorden, vil mobilisere 800 milliarder euro – næsten 6000 milliarder kroner – til militær oprustning under sloganet ReArm Europe.
I vores øjne – en endelig fallit-erklæring, for det der er tidligere er blevet markedsført som ”fredens projekt”.
Denne militarisering og oprustning stjæler de ressourcer, vi har brug for til at håndtere de virkelige udfordringer i vores tid:
→ Udbytning af natur og mennesker, der truer livsgrundlaget på jorden
→ En global økonomi, der skaber massiv ulighed og desperation
→ Millioner på flugt som konsekvens af krig, fattigdom og ødelagt natur
Oprustningen gør os ikke mere trygge – den gør os fattigere, mere sårbare, og den gør verden farligere.
Samtidig ser vi et skridt-for-skridt angreb på vores rettigheder herhjemme.
Den frihed, vi har været stolte af, er i opløsning.
Vi ser et stigende pres på ytringsfriheden, særligt når det gælder kritik af Israel.
Regeringen arbejder nu med lovforslag, som vil kunne kriminalisere politisk ytring og aktivisme.
Vi nærmer os et Danmark, hvor overvågning af vores digitale færden er total. Justitsminister Peter Hummelgaard er kommet med et lovforslag der giver PET lov til at masseovervåge hele befolkningen, uden konkret mistanke, uden dommerkendelser – uden respekt for, at uskyldige borgere i et demokrati ikke skal betragtes som potentielle forbrydere.
Et Danmark, hvor systemet ikke beskytter borgeren – men beskytter sig selv mod borgeren.
Men vi må ikke lade udviklingen lamme os. Vi må ikke lade os splitte.
Vi må ikke acceptere den fortælling, at kontrol og oprustning er den eneste vej frem.
I den tale, jeg holdt på Kvindernes Internationale Kampdag tidligere i år, sluttede jeg med ord, der også gælder i dag – måske endnu stærkere:
Vi er imod omlægningen til krigsøkonomi, krigsskat og oprustning.
Vi er imod en udvikling, der øger faren for en storkrig – betalt med vores velfærd, vores rettigheder og i sidste ende med vores liv.
På en dag som i dag sender vi også en tanke til det palæstinensiske folk, der er ved at blive bombet og sultet ihjel. Den danske regering støtter stadig og sender våbendele ned til folkemordet. Det er et rædselsfuldt historisk moralsk lavpunkt i danmarkshistorienVi tror på, at den bæredygtige vej bygges på fred og solidaritet – mellem folk og mellem nationer.
De prøver at bilde os ind, at det ikke er muligt – men det er en lodret løgn.
De spiller os ud mod hinanden, lokalt, nationalt og globalt – men vi må stå sammen.
For den eneste kraft, der kan ændre tingenes tilstand, er folkelig modstand – og den vokser.
Derfor hilser vi en samlet opstand velkommen.
Dette er en artikel fra KPnet. Se flere artikler og følg med på
KPNET.DK – NYHEDER HVOR DER KÆMPES – eller på FACEBOOK
Udgives af APK – Arbejderpartiet Kommunisterne
