Arbejdere og folk forener sig og kæmper mod præsidentens politik i Argentina

Argentinas Revolutionære Kommunistiske Parti – PCR arbejder sammen med andre demokratiske, folkelige og venstreorienterede kræfter for opfordringen til en stor aktiv national strejke, der er planlagt til den 10. april.

I Argentina er der store protester mod præsident Javier Mileis politik der betyder sult, arbejdsløshed, overgivelse, undertrykkelse og straffrihed for folket fjender. Denne konfrontation kommer til udtryk i de arbejdernes og folkets mobiliseringskraft og deres kampvilje mod præsidentens neoliberale og fascistiske politik.

Et af udtrykkene for det organiserede folks beslutning om at kæmpe på en samlet, fælles og massiv måde var den 24. marts, hvor man fordømte 49-året for militærkuppet i 1976, som de tilbagestående sektorer, der sværmer om præsidentpaladset Casa Rosada, lader som om, de har glemt. Omkring denne politiske begivenhed udvikler der sig en debat i Argentina, da den nuværende regering og borgerskabets mest reaktionære støtter benægter, at der under militærdiktaturet forsvandt 30.000 mennesker ved hjælp af diktaturet voldelige  styrker.

Tusindvis af døde kammerater, der kæmpede for livet, kan ikke skjules, fordi de er til stede i alle kampe i Argentina med ungdommens energiske deltagelse.

Denne strid mellem folket og oligarkiet er flyttet ud på gaden, da de borgerlige institutioner, som f.eks. den lovgivende forsamling, ikke har kapacitet til at tage sig af de folkelige krav, som f.eks. retten til sandhed og retfærdighed.

Styrken i protesten den 24. marts har baggrund i den folkelige kamp og den voksende bevidsthed om protester som den 1. februar, den 8. marts og pensionisternes mobiliseringer, forstærket af inddragelsen og solidariteten fra fans af forskellige fodboldhold over for regeringens repressive brutalitet, hvilket viser, at de er bekymrede over de sociale og politiske problemer.

Den store undertrykkelse, som minister Patricia Bullrich stod bag den 12. marts, forhindrede ikke tusindvis af folkelige kæmpere i at mobilisere sig den følgende onsdag.

Strejken den 17. og 18. marts, som blev organiseret af National Universities Union Front, der samler alle de undervisende og ikke-undervisende forbund, blev overværet af det store flertal af universitetsstuderende i modstand mod nedskæringerne i Milei-regeringens »motorsav«, der bliver mere og mere afvist.

Milei gennemfører en streng nedskæringspolitik på det sociale område, mens han sammen med olieselskaberne Pan American Energy (Bulgheroni), Rocca (Tecpetrol) og Pecom (Perez Companc) giver dem mulighed for at øge deres millionoverskud på bekostning af arbejdernes sult og elendighed og lader YPF’s og nationens skæbne sejle sin egen sø. På samme måde ratificerede yankee-olieselskabet Halliburton den 20. marts afskedigelsen af 300 oliearbejdere og embedsmænd.

Kammeraterne i det Revolutionære Kommunistiske Parti – PCR arbejder sammen med andre demokratiske, folkelige og venstreorienterede kræfter for at opfordre til en stor aktiv national strejke, der er planlagt til den 10. april, for at modstå den ultrareaktionære og fondsmonetaristiske regerings antipopulære og repressive politik.

Til dette formål rejser de bannere til forsvar for den nationale suverænitet den 2. april for at forsvare Malvinas-øerne som en del af det argentinske territorium, udtrykt i sloganet »Malvinas, vi vender tilbage!«, som et modstykke til den de-Malvinasisering, som Milei fremmer.

De folkelige modstandskræfter bekræfter arbejdernes og det argentinske folks beslutning om enhed og kamp med henblik på en massiv mobilisering den 9. april til støtte for pensionisternes rettigheder.