Hvorfor ulighed og kvindeundertrykkelse?

Oplæg holdt 8. marts – Kvindernes internationale kampdag i Århus
Af Tine Spang Olsen, APK 

I APK i Århus har vi år valgt at sætte fokus på spørgsmålet: Hvorfor er der ulighed mellem kønnene i dagens kapitalistiske samfund? For kigger vi ud over samfundet i dag er der ikke KUN klassemodsætninger, men også ulighed mellem kønnene og en særlig kvindeundertrykkelse.

Kvinderne har gennem historien tilkæmpet sig formel ligestilling, men det kapitalistiske samfund har ingen steder kunnet skabe reel ligestilling mellem kønnene.

Kvindernes ulige stilling er der utallige eksempler på i dagligdagen.

Jeg vil blot nævne nogle eksempler.

Uligeløn: I gennemsnit er kvinders løn 12,4% lavere end mænds.

For samme job og kvalifikationer ligger kvinderne 7% lavere end mændene.

Kvinders pensionsopsparing er i gennemsnit 25% lavere end mændenes.

Der er forskel i jobområder. Flere kvinder arbejder på lavtlønsområder og har jobs med omsorgsopgaver, en form for forlængelse af omsorgsopgaverne i familien. Ofte til lav løn.

Flere kvinder er på deltid, for at kunne overkomme det gratis arbejde i hjemmet og holde familien kørende praktisk og mentalt.

Ser vi på samfundets ledelse er andelen af mænd højere og højere jo længere vi kommer op i hierakiet. Statsmagtens ledere, ledere i NATO, EU, erhvervslivets ledere er oftest i jakkesæt – også kvinderne.

Fysisk og psykisk vold rettes oftest mod kvinder, selvom samfundet forsøger at skjule dette under begrebet ”partnervold”.

Næsten hver anden kvinde (47%) af kvinder i Danmark har oplevet fysisk vold, trusler eller seksuel vold. I ca ¼ af tilfældene er voldsmanden en tidligere eller nuværende partner. Og her ligger DK markant højere end gennemsnittet i EU.

Når det kommer til de kollektive løsninger som børnepasning, ældreomsorg og andre områder er der en konstant kamp for at holde niveau og kvalitet. I disse år er hele den kollektive reproduktion under kæmpe angreb og tilbagegang. Fra regeringen ser vi nedskæringer og krav om at familierne overtager omsorg for ældre, og de der har råd betaler privat for bedre børnepasning og ældrepleje.Vi ser, at en del kvinder vender tilbage til hjemmearbejdet, i de familier, hvor manden har en indtægt stor nok til alene at kunne forsørge familien.

Arbejderkvinderne har organiseret sig på mange måder gennem kapitalismens historie, i fagforeninger, i kvindeorganisationer og bevægelser. Trods det at mange sejre og erfaringer er vundet er kvinder fastholdt i en underlegen stilling i samfundet og arbejderkvinderne er dobbelt undertrykt, både som klasse og som køn.

Derfor bør vi kigge på de grundlæggende årsager til kvindeundertrykkelse og ulighed

Uligheden mellem kvinder og mænd skal findes historisk tilbage i klassesamfundets oprindelse. Klasserne opstod på det tidspunkt i historien, hvor produktionen i samfundet var så udviklet, at man begyndte at skabe et overskud. Et overskud, som nogen tilegnede sig.

Det første overskud opstod, da man i jæger-samlerkulturen begyndte at tæmme dyr og holde dem som husdyr. Senere i endnu højere grad, da man begyndte at dyrke jorden. Nogle blev ejere og tilegnede sig overskuddet af andres arbejde.
Slavesamfundet opstod, man tog krigsfanger, der blev slavearbejdere og med den private ejendomsret fik hele samfundet nye strukturer. Med stor betydning for familien og kvindens stilling.
Storfamilien eller klanen var i jæger-samler samfundet den enhed der i fællesskab opretholdt livet, samlede og jagede og sørgede for børnene med en arbejdsdeling mellem kønnene, hvor kvinderne havde hovedansvaret for boplads, børn og indsamling af føde, mens mændene i højere grad tog sig af jagt og fiskeri.

Man kalder det en moderretlig opbygning af samfundet, man vidste hvem moderen til børnene var og moderlinjen tegnede slægten.

Da overskuddet af arbejdet og dermed den private ejendomsret opstod blev arveret og ejendom central. Ejerskab blev det der definerede strukturerne i samfundet og ejerskabet lå hos mændene som en følge af arbejdsdelingen i produktionen. Her taler vi om den besiddende klasses forhold, men selve strukturen blev det der definerede alle forhold i samfundet. Også familien blev mandens ejendom, kvinden en form for husslave, da hun ikke havde nogen materiel magt.

Samfundet overgik fra moderret til patriarkat og den patriakalske familie opstod, hvor fars ord var lov. Vi kan stadig se dørskilte i dagens Danmark hvor kun mandens navn står på.

Ordet familie kommer af det romerske ord familius, der betyder husslave og ordet familia betød alle en mands tilhørende slaver under ét.

Monogami for kvinderne blev et must, for at sikre mandens kontrol over sin arv.

I klassesamfundet og under kapitalismen i dag er familien blevet det sted, hvor en stor del af reproduktionen af arbejdskraften foregår. Produktionen kan ikke foregå uden arbejdskraft og opvækst af børn, men ansvaret for at få det til at fungere er et privat anliggende.

På et tidligt tidspunkt i den kapitalistiske produktion kom også kvinderne ud på arbejdsmarkedet og tager i stadig større omfang del i den kollektive produktion. Men fordi reproduktionen af arbejdskraften er privat er denne opgave stadig knyttet først og fremmest til kvinderne.

Det har altid været en del af klassekampen for arbejderklassen og arbejderkvinderne at kræve kollektive løsninger, som vuggestuer, børnehaver, barselsordninger, ældreomsorg osv. Men den grundlæggende modsætning og kvindernes dobbeltarbejde eksisterer så længe vi har privat ejendomsret til samfundets produktionsmidler. Kapitalen afgiver kun det allermest nødvendige og i krisetider bliver tilkæmpede rettigheder revet væk.

Idag kræver politikerne igen, at familien, og dermed først og fremmest kvinderne tager opgaver tilbage, der tidligere er blevet tilkæmpet som samfundets ansvar. Familien skal være frivillige i ældreplejen, de skal male stuerne i børnehaven, være læsehjælperne i skolerne eller samle ind, så der stadig er penge til en udflugt. Og mange af de opgaver, ikke mindst ansvaret for forældrene, når de bliver gamle bliver ofte kvindens.

Kvinderne har tilkæmpet sig stemmeret, formel ligestilling, ligeløn på papiret, men de grundlæggende årsager til ulighed består og fastholder kvinderne som mindre værd, lavere lønnet, med mindre politisk indflydelse.

Kun overklassen og middelklassekvinder har råd kan tilkøbe sig frihed fra dobbeltarbejdet.

Socialismen og det såkaldte danske ”velfærdssamfund”

Et fuldt udbygget velfærdssamfund vil aldrig høre kapitalismen til. Og i de nuværende tider ser vi hvordan dele af den helt nødvendig opretholdelse af arbejdskraften skæres væk. Spild af mennesker er resultatet. Om der ikke er sundhed for alle eller at 20% af børnene bliver tabt i skolerne beregnes som en kalkuleret spildprocent. Det vil kun blive værre i en tid hvor krigsberedskab for at opretholde magten og privilegierne i verden bliver prioriteret over alt andet.

Det er værd at huske på, at velfærdsrettigheder og kollektive løsninger for familien i de kapitalistiske lande var krav der aldrig var kommet igennem uden det pres Oktoberrevolutionen i 1917 lagde på magthaverne i f.eks. Danmark. Derfor vil jeg komme ind på nogle de imponerende tiltag, som det lykkedes at gennemføre i det socialistiske Sovjetunionen i løbet af ganske få år fordi man løste det grundlæggende problem – at fjerne den private ejendomsret. Trods det at man startede udviklingen på et stadie, der på mange måder stadig var feudalt, nåede man på få år længere i rettigheder end det vi som danske kvinder har i dag.

Med revolutionen indførte man umiddelbart juridisk lighed mellem kønnene, kvinderne fik valgret og blev politisk valgbare. Men udover dette ændrede man de sociale strukturer, der gjorde reel ligestilling mulig. Samtidig med at forholdene naturligvis også blev ændret radikalt for den mandlige del af befolkningen.

Man indførte lige rettigheder hvad angår løn og uddannelse og først og fremmest blev den private reproduktion gjort til et kollektivt ansvar.

Lige løn for lige arbejde
5-dages arbejdsuge
Ret til faglig uddannelse i arbejdstiden
Ret til ferie
Sygeforsikring
Barselsløn
Barselsorlov med fuld løn
Ret til at amme i arbejdstiden (i forbindelse med børnepasning på arbejdspladsen)
Dækning af ekstraudgifter omkring barsel
Ret til abort
Arbejdsløshedsunderstøttelse. Og i 1930-erne lykkedes man med at afskaffe arbejdsløshed

Der blev opretttet vuggestuer og børnehaver, på fabrikkerne eller i landsbyerne.

Der blev sat ind mod kvindernes dobbeltarbejde, så kvinderne blev sikret frihed til at være en del af samfundet og deltage i den politiske debat og beslutninger.

Der blev oprettet fællesvaskerier, folkekøkkener, værksteder til reparation af tøj.
Man byggede nye sunde byer med plads, lys, vand, el og kloakering.
Kollektivhuse rummede biblioteker, læsesal, fællesrum til børn.

Arbejde, boliger, skole, institutioner, sport, kultur lå tæt sammen i en enhed.

Kvindeorganiseringer arbejdede med at styrke kvindernes bevidsthed og styrke og deltagelse i det politiske liv, skolebørn og unge stod f.eks. for at undervise landbo kvinder i at læse og skrive.

Mange af disse foranstaltninger kender vi også fra vores kapitalistiske samfund. Men aldrig i fuld udstrækning, kun delvist og utilstrækkeligt. Med mange tilbageslag og hvor de rigeste altid har mulighed for bedre løsninger end arbejderklassen.

Historisk blev disse rettigheder tilkæmpe med inspirationen og presset fra den socialistiske revolution i ryggen. Kapitalen var bevidst om, at skulle socialismen holdes ude måtte nogle af den frugter også tilfalde kapitalismens arbejdsstyrke og kvinderne. Men aldrig fuldt ud, altid i en begrænset udgave og med rettigheder der kunne fjernes igen og ofte er blevet det.
Vi ser også eksempler på mere kollektive boformer med fællesspisning, fælles avisabonnementer osv. Men det er private initiativer, ikke muligheder i samfundet for alle.

I kvindekampen i dag stiller vi dagligdagens krav – og ikke mindst har vi perspektivet et socialistisk Danmark. Ikke alene er det socialismen, der vil skabe forudsætning for kvindernes reelle ligestilling – alle de problemer der i øvrigt smadrer vores fremtid og nutid kan finde deres løsning, når vi grundlæggende ændrer samfundets magtforhold og afskaffer den private ejendomsret til produktionsmidlerne. Der vil ikke længere være basis for hverken imperialistisk krig, fattigdom, ødelæggelse af klima og vores fremtid.

For mere viden om alle disse ting kan jeg anbefale at læse artikler i APK’s magasin Enhed og Kamp. Bl.a.

Oktoberrevolutionens betydning for kvinderne, nr. 1,2017

Engels, patriarkatet og reproduktionen, nr. 4,2020

Begge af Dorte Grenaa