Stop vold mod kvinder

Af Karin Nicolaisen, APK

Oplæg holdt på 8. marts – Kvindernes internationale kamp 2025 i Odense

Hver time, hver dag udsættes kvinder verden over for voldtægt, vold og mord – alene fordi de er piger og kvinder.

Næsten hver 3. kvinde i verden, svarende til 736 millioner, har været udsat for fysisk og/eller seksuel vold i nære relationer, eller seksuel vold uden for et forhold, mindst en gang i deres liv.

Over 640 millioner kvinder har oplevet vold i nære relationer.

35% af alle kvinder vil i løbet af deres liv opleve vold. Millioner af kvinder bor i et land, hvor vold i hjemmet ikke er forbudt.

For tusindvis af kvinder er denne kønsbaserede vold endt med en sidste brutal handling – de blev dræbt af deres partner eller familiemedlemmer. I 2022 blev næsten 89.000 kvinder og piger dræbt – det højeste antal i 20 år.

Vold og kvindedrab er ikke kun et globalt problem, men også en alvorlig udfordring i Danmark. Femicide Watch Danmark viser, at der gennemsnitligt bliver dræbt 12 kvinder årligt af mænd i Danmark. En EU-rapport viser, at hver anden kvinde i Danmark har været udsat for vold, voldtægt eller trusler om vold.

I 9 ud af 10 tilfælde er gerningspersonen en mand ifølge politiets egne statistikker.

Den danske stat skjuler dette bag det neutrale udtryk partnervold/drab. Pludselig er det en privat sag. Men kønsbaseret vold og drab er aldrig en privat sag, det er et samfundsproblem/globalt problem og den mest ekstreme og brutale form for kønsbaseret vold, der rammer kvinder og piger verden over.

Ifølge en ny EU-undersøgelse anmelder kun 1 ud af 8 kvinder, der udsættes for vold, volden til politiet. De kæmper med frygt, skam og skyld. De er bange for ikke at blive taget alvorligt, at anmeldelsen ikke vil føre til en dom.

Økonomi kan også være en medvirkende årsag til at man ikke kommer ud af et voldeligt forhold. Det er nemlig stadig primært kvinder der udfører husarbejde, opdrager børn og passer pårørende. Det tager tid, og derfor arbejder flere kvinder på deltid. Derudover arbejder mange kvinder i lavtlønssektoren. Det betyder, at de normalt er økonomisk afhængige af deres partner og mere bundet til deres hjem og familie.

Vold mod kvinder i nære relationer, som ofte kulminerer i drab er en global epidemi. Det er der nogen der mener. Men en epidemi kan man vaccinere mod. Det kan man ikke mod kønsbaseret vold.

Det er nemlig den stadige ulige magtfordeling mellem kønnene og den manglende ligestilling i samfundet der danner basis for den kønsbaserede vold mod kvinder. Derfor er vold mod kvinder et samfundsproblem, som ikke kun kan takles ved initiativer som er fokuseret på støtte til ofre, behandling af voldsmænd eller andre tiltag der er fokuseret på enkeltpersoner. Vold mod kvinder er derfor også et spørgsmål om basale menneskerettigheder og hvordan de sikres.

Og selv om vi er kommet langt, så går det den forkerte vej. Ulige- og lavtløn, nedslidning, psykisk påvirkning, dobbeltarbejde og social nød er dele af stadig flere kvinders hverdag

Derfor er det nødvendig at forbinde kampen mod vold, ulighed og diskrimination som kvinder er udsat for, med kampen for ligeløn, højere løn og bedre arbejdsbetingelser, for social sikring, adgang til sundhed og børne- og ældreomsorg til alle uanset indkomst.

Hver gang vores folketing bruger 100 kroner på oprustning og krig, så går de fra andre områder. Pengene kan jo ikke bruges to gange. F.eks. så stiger antallet af kvinder der henvender sig på krisecentre i Danmark. Men området mangler penge og må derfor afvise hver tredje voldsramt kvinde.

Derfor er en del af kampen mod kvindevolden også, at kræve stop for krigsbudgetterne og for krigsdeltagelse. Der skal i stedet investeres i befolkningens liv og velfærd. Investeres i trygge sociale forhold, så piger og kvinder kan gå på gaden uden at føle sig utrygge.

Vold mod piger og kvinder forstærkes i perioder med krige og social uro, hvor lov og orden bryder sammen.

Det føjer endnu en dimension til kvinders sårbarhed i både konflikt og fredstid. Det bygger på et afstumpet menneskesyn, som millitariseringen og krigspolitikken hver dag forstærker. At det er OK at sparke til dem der står svagere, at det er OK at behandle andre medmennesker med vold i stedet for gensidig respekt. Et kynisk menneskesyn, der tillader, at det er OK, at det zionistiske Israel gennemfører folkedrab og fordrivelse af den palæstinensiske befolkning i Gaza og på Vestbredden. At det er OK at udsætte de palæstinensiske kvinder, børn og mænd for den ultimative vold.

Derfor må kampen mod vold og drab på kvinder, også forbindes med kampen mod imperialismens kriser og krige. Og med klassekampen.

Men skal vi for alvor gøre op med det system der bygger på udbytning, undertrykkelse og krig, og som er med til at øge vold og drab på kvinder. Så må vi bekæmpe det kapitalistiske system der opfatter kvinder som andenrangs borgere. Vi må kæmpe for at afskaffe årsagen til kvindeundertrykkelsen. – den private ejendomsret. Først når vi får afskaffet udbytningen af mennesker, kan vi afskaffe den ulighed der er mellem kvinder og mænd i et hvert klassesamfund. Derfor er kvindekampen også en kamp for socialisme.