Tyskland: Valget er overstået – kampen fortsætter!

Den tyske valgkamp sluttede søndag, med den højeste valgdeltagelse siden 1990. Det viser, hvor vigtigt dette valg var for befolkningen, hvor mange håb eller endda fortvivlelse, der drev dem til stemmeurnerne. 

Af Arbeit-Zukunft

Resultaterne er kendte. Kristendemokraterne CDU/CSU fik 28,6 %. På trods af den katastrofale trafiklys-regering formåede de kun at øge deres resultat med omkring 4 %. Det er ingen triumferende sejr. Socialdemokratiet SPD derimod styrtdykkede med cirka 10 % færre stemmer – et klart svar på den asociale politik de har stået i spidsen for de seneste år. De Grønne var “heldige”, at de kun mistede omkring 3 %. Det liberale parti FDP mistede mere end halvdelen af sine stemmer og er dermed ikke længere repræsenteret i Forbundsdagen. Det højre-demagogiske parti AfD’s resultat er chokerende med en fordobling af stemmerne til næsten 20 %. Især i de østtyske delstater vandt de næsten alle valgkredse ved direkte valg og er nu blevet det stærkeste parti der. Det dårlige resultat for de nye venstre-demagogiske parti BSW – med en blanding af socialdemokratiske løfter og nationalistisk splittelse – er glædeligt, mens Die Linkes resultat på 8,8 % er et lyspunkt. Det er især glædeligt, at de blandt de unge vælgere er blevet den stærkeste kraft. (se oversigt over betydningen af partiforkortelser i bunden af artiklen)

Dyb splittelse

Valgresultatet viser frem for alt en dyb splittelse. Spørgsmålet om migration stod i centrum for valgkampen. Kampen blev ledsaget af TV-debatter på forskellige kanaler og med varierende deltagere. I “kanslerduellen” diskuterede Olaf Scholz (SPD) og Friedrich Merz (CDU) i 90 minutter, primært om hvem der hurtigst, bedst og mest konsekvent ville udvise folk – hvor Scholz pralede med, at antallet af udvisninger var steget med 70 %, siden han blev kansler. Angrebene i Magdeburg, Aschaffenburg og München blev iscenesat som bevis på, at Tysklands sikkerhed afhang af spørgsmålet om irregulær migration. Det var et bevidst spil på mange menneskers frygt, fordi angrebene på julemarkeder og strejkedemonstrationer er angreb på arbejdende mennesker i Tyskland.

Selvom SPD og De Grønne i tv-debatterne gentagne gange trak sig fra CDU/CSU og fordømte tilnærmelsen til AfD, bød de samtidig ind med egne forslag til migrationspolitik, som ikke lå langt fra CDU/CSU’s. Mens De Grønne længe tog afstand fra en så restriktiv migrationspolitik, er de i perioden med trafiklys-regeringen kommet tættere på kravene fra CDU & Co. Det var nemlig trafiklys-regeringen, der satte GEAS (det fælles europæiske asylsystem) i gang. Under valgkampen krævede Robert Habeck fra De Grønne udvisning af kriminelle, inddæmning af irregulær migration ved EU’s ydre grænser og flere beføjelser til sikkerhedsmyndighederne – især til det føderale politi. Alle drejede bevægelsen længere mod højre – mod AfD, som udnyttede situationen med velbehag.

Alle problemerne i dette kapitalistiske samfund forsvandt bag »migrationsspørgsmålet«. Boligmanglen, det nedslidte sundhedssystem, plejekrisen, uddannelseskrisen, dvs. grundlæggende problemer, blev gjort til marginale spørgsmål af propagandaen. Mottoet var: deporter migranter – og alt bliver godt! De virkelige problemer, som millioner af mennesker kæmper med hver dag, blev erstattet af en syndebuk.

Milliarder til job eller til kapital?

Valgkampen blev fortsat domineret af diskussionen om, hvordan man kunne styrke Tyskland som industrination og gøre landet konkurrencedygtigt igen. Kanslerkandidaten fra CDU/CSU Friedrich Merz, hvis aktiviteter spænder fra Blackrock – verdens største kapitalforvalter – til Mayer Brown, et internationalt erhvervsadvokatfirma, der repræsenterer BASF, verdens største kemiske virksomhed, har nogle ideer til, hvordan “Tyskland kan komme tilbage på toppen”. I praksis er CDU/CSU’s valgprogram identisk med kravene fra Gesamtmetall. Arbejdsgiverorganisationen kræver en “Agenda 2040”, mens CDU/CSU går ind for en “Agenda 2030”. Vi skal arbejde mere, arbejde længere, og virksomhederne skal have skattelettelser i milliardklassen. De Grønne satser på statslige investeringer og en investeringspræmie, mens SPD går ind for bonusser til investerende virksomheder. AfD ønsker også skattelettelser til virksomheder – altså til kapitalen. Alle er enige om, at krisen skal overvindes ved, på den ene eller anden måde, at tilføre kapitalen milliarder – og det skal skabe arbejdspladser.

Det er tydeligt – og ses også i valgresultatet – at mange arbejdere håber, at tilskud eller skattelettelser til kapitalen (eller begge dele tilsammen) kan redde eksisterende arbejdspladser eller skabe nye. Vi kan godt forstå, at mange frygter for deres job og levebrød og derfor sætter deres håb til sådanne tiltag.

I virkeligheden foretages investeringerne ikke for at »redde arbejdspladser«, men for at skabe overskud. Tilskud eller skattelettelser øger først og fremmest profitten. Job er i bedste fald et biprodukt. Som regel foretages investeringerne dog først og fremmest for at gøre produktionen mere effektiv, for at fremstille flere produkter med mindre arbejdskraft. Det ser vi hele tiden i kapitalismen. I øjeblikket afskediges titusinder af mennesker i bilindustrien og hos underleverandører, og produktionen flyttes til andre lande, fordi meget lave lønninger betyder, at produktionen er billigere der. Men hvem kan leve af lønninger som dem i Rumænien her i Tyskland? Og selv i bilindustrien foretages der kun investeringer i Tyskland, hvis de kan bruges til at producere mere effektivt, billigere og mere rentabelt, dvs. til at øge overskuddet.

SPD, CDU/CSU, De Grønne og AfD forsøger at gøre det spiseligt for folk at give milliarder til kapitalen ved at sætte dem foran den kapitalistiske vogn. Den bratte opvågning er uundgåelig! Denne politik uddyber også splittelsen. For hvis jeg kæmper for »min virksomhed« mod konkurrenterne, så kæmper jeg mod mine kolleger, som er lige så bekymrede for deres job. Resultatet er, at kapitalen kan bruge frygten for at miste jobbet til at afpresse lavere lønninger, længere arbejdstid og en aftale om »begrænsede nedskæringer«. Splittelse og mangel på solidaritet svækker arbejderklassen og gavner kapitalen!

Håb for ungdommen!

Med 24 % af stemmerne blev Die Linke den stærkeste kraft blandt unge vælgere under 30 år – langt foran AfD med 21 %. Blandt de 18-24-årige opnåede Die Linke endda 27 %. Dette afspejler mange forhåbninger: imod oprustning og krig, for et godt og solidarisk liv for alle, for arbejdspladser, boliger, god sundhedspleje, bedre uddannelse og meget mere. Hvor Die Linke har deltaget i delstatsregeringer – eller endda haft ledelsen, som i Thüringen – har de dog altid skuffet disse forhåbninger. Men i lyset af højredrejningen og den splittende og hetzende politik fra de andre partier ønskede mange at sende et signal med deres stemme. Det er godt! Det giver håb, at en stor del af de unge afviser kapitalens splittelse, hetz mod migranter, og krigspolitik. Det kan blive et udgangspunkt for den videre kamp. Og hvis skuffelserne fra Die Linkes reelle politik indtræffer, må vi forberede folk og vise dem en vej til kamp mod kapitalen!

Regeringens program

Uanset udfaldet af koalitionsforhandlingerne er det kommende regeringsprogram næsten klart:

Mod migranter! Fæstning Europa! Mere oprustning! Flere subsidier og skattelettelser til kapitalen! Massive nedskæringer på uddannelse, sociale ydelser, sundhed, pleje og pensioner! Og så et par små godbidder og beroligende midler som “sociale velfærdsydelser” til masserne.

Kursen er lagt mod en “stor” koalition mellem CDU/CSU og SPD, som skal være så stor, at den lige akkurat opnår flertal. SPD, der for nylig angreb Merz som en fare for Tyskland, forsøger nu at vinde ministerposter.

Illusionerne vil briste!

Det er lige så sikkert som amen i kirken: Illusionerne vil briste, hvis dette regeringsprogram gennemføres. Intet vil blive bedre i virkeligheden. Levevilkårene for det store flertal vil forværres. Priserne vil stige, arbejdspladser vil gå tabt, lønningerne blive presset, og i den sociale sektor vil nedskærings- og privatiseringspolitikken regere, mens oprustning og militarisering fortsætter. De, der havde håb om en “ny” regering, vil snart se deres bobler briste.

Det må vi forberede os på allerede nu. Uanset hvem der regerer, vil kampen – tvunget af kapitalen og dens regering – fortsætte. Jo hurtigere og klarere illusionerne forsvinder, desto større er chancen for, at arbejderne kæmper for deres interesser i stedet for at blive splittet eller sat på kapitalens vogn.

Det er vigtigt allerede nu at oplyse om konsekvenserne af dette valg, så AfD, højrefløjen og fascisterne ikke udnytter skuffelsen til at splitte arbejderklassen endnu mere og sætte dem op mod hinanden.

Vores program er:

• Solidaritet i stedet for splittelse!
• Fælles kamp mod kapitalen og dens regering!
• For arbejdspladser! Mod sociale nedskæringer!
• For tilstrækkelige og billige boliger!
• For god og gratis uddannelse!
• For gode pensioner og god pleje!
• For et godt og gratis sundhedsvæsen!
• For fred! Mod oprustning og krig!

25. februar 2025

Oversat fra Wahl vorbei – Kampf geht weiter! – Arbeit-Zukunft

Note – partiforkortelser i Tyskland:

CDU: Christlich Demokratische Union Deutschlands (Kristeligt Demokratiske Union i Tyskland)

CSU: Christlich-Soziale Union in Bayern (Kristelig-Social Union i Bayern)

SPD: Sozialdemokratische Partei Deutschlands (Tysklands Socialdemokratiske Parti)

FDP: Freie Demokratische Partei (Det Frie Demokratiske Parti)

AfD: Alternative für Deutschland (Alternativ for Tyskland)

BSW: Bündnis Sahra Wagenknecht – Vernunft und Gerechtigkeit (Forbundet Sahra Wagenknecht – Fornuft og Retfærdighed)