Hvem skal eje Ukraines rigdomme – EU eller USA?

I den skærpede konkurrence mellem imperialistmagterne har USA-imperialismen med Trump i spidsen kastet forholdet til EU som alliancepartner op i luften og ladet det svæve i en blanding af ven og fjende. En vigtig sag for Trump er f.eks. hvem der efter krigen skal stå tilbage med ejerskabet over Ukraines naturrigdomme. Olie, gas og sjældne mineraler – dem vil USA have, og Trump vil afslutte krigen hurtigt og trække rovet hjem til USA.

Trump indledte i denne uge forhandlinger med Rusland om krigen i Ukraine, henover hovedet på Ukraine – og til stor forargelse for EU’s ledere også uden at inddrage dem.

På en pressekonference efter samtalen med Putin udtrykte Trump meget direkte hvad der var på spil ifht Ukraine. Efter at have angrebet Biden-administrationen for blot at forære den økonomiske krigsstøtte til Ukraine, mens EU havde været klogere og give pengene som lån, sagde han:

”Vi vil have sikkerhed for vores penge. De har olie, gas og alt muligt andet. Vi vil have sikkerhed for vores penge”.

Helt samme interesser er på spil for de europæiske kapitalister og regeringer, hvor vi har set EU samlet og ikke mindst den danske regering i et rivende tempo iværksætte fælles projekter med investeringer for dansk våbenindustri i Ukraine og genopbygning af landet. Mens man samtidigt fra EU’s side er nået langt med at få ændret lovgivningen i Ukraine, fjerne arbejderbeskyttelse og åbne for privatisering og salg af ukrainsk jord til udlandet.

For USA-imperialismens overlevelse sætter Trump hårdt og brutalt ind på alle fronter, med chock-terapi hjemme og chock-terapi ude, også mod sine ”allierede”, imperialisterne i Europa.

Sikkerhedskonference i München: USA’s vicepræsident med det yderste højre som rambuk

På sikkerhedskonferencen valgte Trump-administrationen at trække kortet fremmedhetz og støtte til det yderste højre. I sin tale udtrykte vicepræsident Vance, at han ikke så den værste fjende som noget udefra kommende, men som en indre fjende i Europa. Nemlig ”undertrykkelsen” af det yderste højres ytringsfrihed, kombineret med indvandringen.

Nærmest som bestilt på forhånd udførte en afghansk mand på dagen for mødets start et angreb på en folkemængde, en demonstration i forbindelse med en strejke.

Derudover var det amerikanske budskab som forventet, at de europæiske NATO-medlemmer fremover må sørge for egen sikkerhed, bl.a. med opgaven at kontrollere overholdelse af en ”fredsaftale” med Rusland om Ukraine.

Mette Frederiksen greb naturligvis straks budskabet med konklusionen, at oprustning i EU og Danmark nu er vigtigere end nogensinde:

“Europæere skal bruge vores energi på det, der er det vigtigste – nemlig at gøre os selv stærke nu”.

Problemet er blot, at denne oprustning ikke er en oprustning til sikkerhed, men en forberedelse til krig og kun vil øge faren for krig.