Det nye nummer af det antifascistiske tidsskrift foreligger nu – det er værd at få fat i og kan bl.a. købes i Oktober Bogbutikker eller bestilles gennem Håndslags hjemmeside.
Der er ganske mange, der giver udtryk for en undren over de dominerende medier, der alle som en agerer på samme måde. Udenrigspolitisk se blot på Israels djævelske folkemord i Gaza og på Vestbredden hvor alle som en fastholder mantraet at zionisterne har ret til at forsvare sig pga. den 7. oktober. Alle som en vælger at lade hånt om historien og ser bort fra det faktum, at Israel er en besættelsesmagt, der siden 1948 har terroriseret, fordrevet, fængslet og myrdet palæstinenserne på daglig basis, at de har indemuret en millionbefolkning som er blevet holdt i et jerngreb. Alle som en undlader at omtale zionismen ved magten, som det det er en apartheid stat, en fascistisk stat med målet om skabelsen af et StorIsrael på bekostning af palæstinenserne.
Det spørgsmål som rejser sig er om pressen reelt er styret af den danske regering? Om en mere eller mindre frivillig selvcensur gør sig gældende for at tækkes regeringsmagten.
Hvis nogen vil hævde at det er den rene spekulation, så må man sige, at det er der tradition for!
Om eftermiddagen på selve besættelsesdagen den 9. april 1940 blev der på det fine Hotel d’Angleterre på Kongens Nytorv, hvor de tyske generaler var flyttet ind tidligt om morgenen, holdt et møde, hvor kimen blev lagt til en stram censur. Her blev der på besættelsens første dag lagt en slagplan, som skulle bringe pressen gennem besættelsen med så få skrammer som muligt. Et af de mest slående udtryk for den meget intense dansk-tyske kollaborationspolitik blev skabt allerede den første dag, da Hitlers Tyskland overfaldt og besatte Danmark – den 9. april 1940.
Planen omfattede en mageløs selvcensur. Den danske presse lagde sig frivilligt i censurens lammende spændetrøje.
Egentlig er det slet ikke her, historien om censur starter. Den begynder skam hele syv år tidligere, kort efter Hitlers kup i Tyskland i januar 1933. Censurplanen omfattede bl.a. en kraftig styring fra det danske udenrigsministeriums side af aviser, radio, bogudgivelser, film og teatre.
Allerede ved starten af Første Verdenskrig i 1914 indledte den danske regering en effektiv telegramcensur mod »den frie presse«. Der blev holdt fortrolige møder med chefredaktører fra dagbladene. Her blev der givet lodrette ordrer om, hvad aviserne måtte skrive og især, hvad de ikke måtte skrive om krigen, der foregik lige uden for det neutrale Danmark. I 1919 oprettedes Udenrigsministeriets Pressebureau, og det blev hurtigt et filter, som skulle få pressen til at fra-sortere synspunkter, som stred mod regeringens holdninger til udlandet.
Så det spørgsmål melder sig unægteligt, om der i dagens Danmark stadig er områder, hvor pressen styres fra Slotsholmen?
Det foreliggende nummer af Håndslag har som hovedtema Pressen og dens rolle før og under besættelsen.
Under besættelsen havde de store medier alle som en korrespondenter udstationeret i Berlin Berlingske Helge Knudsen gjorde resultatet af nazisternes pressehåndtering – og dermed accepten af selvcensuren op med følgende ord:
”Har vi Bladfolk taget imod Bordtalernes Hyldest, hvorefter vi var den sjette eller syvende Stormagt; og endnu mere: har vi selv troet paa, at vi har en Opgave og et Ansvar udover Morgenens Forsidesensation i Avisen, saa maa vi også tilstaa, at vi var den første Stormagt, Hitler besejrede. Vort Nederlag var med til at bane Vej for hans andre Sejre. Følgelig maa vi bære vor Del af Medansvaret for det Helvede, han skabte.”
Det og meget mere kan læses i Håndslag 4/2024.
Læs også lederen: »Krystalnatten« – forvarsel om gaskamre og tilintetgørelse
Tidligere numre af Håndslag kan downloades her
Tegn abonnement på Håndslag 4 numre årligt 150,- kr. her eller skriv til Håndslag mail: haandslag@gmail.com. I løssalg er prisen for bladet 30,- kr.
Dette er en artikel fra KPnet. Se flere artikler og følg med på
KPNET.DK – NYHEDER HVOR DER KÆMPES – eller på FACEBOOK
Udgives af APK – Arbejderpartiet Kommunisterne
