Den 11. november strejkede og aktionerede gymnasieelever over hele landet og i København samledes man i demonstration mod regeringens forslag til uddannelsesreform. Der er al mulig grund til at fortsætte protesterne – regeringens uddannelsesreform er sort og må stoppes.
Regeringens forslag er et reaktionært angreb på arbejderklassens børn. I praksis vil regeringen ved lov fastsætte en livslang skammekrog til elever, der ikke opnår en bestemt karakter ved folkeskolens afgangseksamen. Den nye uddannelsesreform vil bl.a. hæve karakterkravene og skære i budgetterne til det almene gymnasium, samt afskaffe 10. klasse og HF.
Ingen ved deres fulde fem tror på, at børns udbytte af folkeskolen, udtrykt gennem karakterer, giver andet end et øjebliksbillede. Folkeskolens afgangseksamen siger intet om elevens flid, dygtighed eller potentiale, hverken i ungdommen eller senere i livet. Den siger faktisk ganske lidt om børnene selv, men er generelt et udtryk for deres skole og miljø, hvor de vokser op og deres klassebaggrund.
Alle undersøgelser viser, at der er en næsten én-til-én-sammenhæng mellem det udbytte, som børnene får af skolegangen, og den hjælp, de har mulighed for at få fra skolen, forældre og omgangskreds. Forældrenes økonomi har ikke en direkte indvirkning på karaktererne, men de kan have en indirekte betydning i forhold til transporttid til og fra skole og arbejde, muligheder for fritidsinteresser, om børnene har eget værelse m.m. Økonomiske forhold spiller derfor en rolle for det afsæt, børn har, og for de mere end 50.000 børn, der lever i fattigdom, spiller det en nøglerolle.
Den mest afgørende faktor er dog skolens kvalitet, herunder dens evne til at kompensere for forskelle i børnenes baggrund – ikke mindst i de fattigste udkantskommuner og de fattigste forstadskvarterer til storbyerne, hvor andelen af relativt fattige og fattige børn er størst. I nogle områder er fattigdom så udbredt at det er et selvstændigt voksende problem, at et stort antal børn ikke får ordentlig mad.
Her er virkeligheden samtidig den, at de relativt fattigste kommuner også har de skoler, der er mest økonomisk trængte. I ’udkants’danmark ser man de fulde konsekvenser af at tidligere regeringer har skåret i lærernes forberedelsestid, afskaffet specialskoler og sammenblandet budgetterne til børn med særlige behov med den almindelige folkeskole.
Borgerskabets princip er at de relativt fattigste børn skal gå i de relativt fattigste skoler, så de kan få den værste kombination af dårlige omstændigheder. Surprise, surprise – det ses også på karaktergennemsnittet. Der er generelt en højere dumpeprocent i udkantsdanmark og i fattigkvartererne. Det er de børn, som Børne- og Undervisningsminister Mattias Tesfaye og regeringen dømmer ude med deres nye reform.
Regeringens reform sætter stop for ’en chance mere’
Unge voksne mennesker kan i dag løfte sig, når de en dag står på egne ben og kan ændre deres livsforløb. De kan forbedre deres eksamener, tage 10. klasse, tage HF-enkeltfag, gå i lære eller måske tage en videregående uddannelse – selvom sidstnævnte er blevet stærkt begrænset af nedskæringer på uddannelsesstøtten. Det er bl.a. retten til de muligheder der kæmpes om.
Med det hævede karakterkrav vil flere unge blive sorteret fra muligheden at vælge det almene gymnasium. Der samtidig skæres økonomisk ned.
Med fjernelsen af 10. klasse og HF er der ikke længere ’en chance mere’. Uddannelsessystemet lukker her, hvis du ikke klarede karakterkravene i folkeskolen.
Stil krav til regeringen, der skal ressourcer på bordet. NEJ til regeringens reform!
Dette er en artikel fra KPnet. Se flere artikler og følg med på
KPNET.DK – NYHEDER HVOR DER KÆMPES – eller på FACEBOOK
Udgives af APK – Arbejderpartiet Kommunisterne
