Kina åbner for udenlandske investeringer i uddannelse og sundhed

Kina har for længst åbnet sin industri for udenlandsk ejerskab og investeringer. Nu er turen kommet til sundheds- og uddannelsessektoren samt telekommunikation.

Af Revolusjon, Norge

Hidtil har sundhed, uddannelse og telekommunikation været helt statsejede virksomheder, blandt andet af hensyn til den nationale sikkerhed. Nu vil disse sektorer også blive åbnet for udenlandsk kapital.

Nye toldbarrierer og den intensiverede handelskrig mellem USA og EU har ført til et kraftigt fald i udenlandske investeringer i kinesiske virksomheder. Faldet var på næsten 30 procent i første halvdel af 2024, skriver Asia Times. Kinesiske virksomheder har reageret ved at øge deres oversøiske investeringer i produktionsfaciliteter i Europa og andre steder for at komme uden om toldbarrierer. Indenlandske og udenlandske kapitalinvesteringer er nøgleelementer i det kinesiske bureaukratiske borgerskabs supermagtsstrategi.

Ny hyldest til Deng

»Åbningen af ret følsomme områder som telekommunikation, uddannelse og sundhedspleje viser Kinas vilje til proaktivt at åbne sin økonomi for verden,« siger forsker Zheng Wei fra det Shanghai-baserede China Outsourcing Institute, en forskningsenhed under handelsministeriet. Det handler om at indgyde ny tillid hos udenlandske investorer.

Beslutningen kommer efter sommerens plenarmøde i Kinas Kommunistiske Partis Centralkomité, hvor nye økonomiske reformer blev vedtaget som vigtige elementer i den næste femårsplan. Efter nogle år, hvor præsident og partileder Xi Jinping tilsyneladende har ønsket at stramme statens greb om økonomien, ser det ud til, at superrevisionisten Deng Xiaoping har fået en ny renæssance. I det teoretiske partiorgan Qiushi bliver Deng nu rost for at have åbnet Kina for udenlandsk kapital i 1980’erne. Deng roses også for at have »stabiliseret« forholdet til USA, Sovjetunionen, Storbritannien og Japan.

Alvorlig ungdomsarbejdsløshed

Faldende kapitalinvesteringer er kun en del af problemet for de kinesiske socialimperialister. Den kinesiske økonomi er ikke i stand til at skaffe job til ungdommen, til dels på grund af faldende indenlandsk efterspørgsel. Ungdomsarbejdsløsheden var i juli helt oppe på 17,1 procent ifølge de officielle kinesiske statistikker. Ejendomsbranchen er nedsunket i en gældskrise, en krise, som har spredt sig til produktionen af byggematerialer, byggeindustrien og resten af fødekæden.

Oversat fra Revolusjon