Kommunistisk Platform: “Meloni-regeringens plan er at skabe et autoritært regime i Italien”

“Den italienske arbejderklasse mobiliserer ved at gennemføre strejker og massedemonstrationer til forsvar for sine interesser og rettigheder.” lyder det fra Kommunistisk Platform i Italien i et interview.

Kommunistisk Platform: “Meloni-regeringens plan er at skabe et autoritært regime i Italien”

Kommunistisk Platform er en revolutionær marxistisk-leninistisk organisation fra Italien, grundlagt i 2008. Som medlem af Den Internationale Konference af Marxistisk-Leninistiske Partier og Organisationer (CIPOML) har platformen bidraget til at fremme den revolutionære kamp over hele verden, især i Europa. Vi bringer her et interview fra den brasilianske avis La Verdade, der analyserer situationen for arbejder- og den folkelige bevægelse i landet.

• Hvad er betydningen af oprettelsen af Kommunistisk Platform for dannelsen af en revolutionær avantgarde i Italien?

Siden vores grundlæggelse har Kommunistisk Platform (CP) påtaget sig opgaven at arbejde for oprettelsen af et parti for Italiens arbejderklasse, et uundværligt instrument for arbejderklassens revolution. Den helt centrale opgave er at bidrage til at forene de oprigtige kommunister og avancerede arbejdere, af marxistisk-leninistiske grupper og kredse, der kæmper mod den ideologiske forvirring og organisatoriske fragmentering, som den moderne revisionisme har skabt og som er omfattende i Italien.

Vores arbejde sigter mod at forene den videnskabelige socialisme med arbejderbevægelsen og deltage i arbejderklassens og de folkelige massers kampe. I den nuværende situation er vores primære opgave at forbinde os med de mest avancerede arbejdere og uddanne kadrer. I dag kæmper vi for at tage kampen for partiet til et højere niveau gennem en fusionsproces med kommunistiske grupper og kammerater. Vi går fremad ved at fortsætte den teoretiske og politiske kamp, akkumulere kræfter under marxismen-leninismens og den proletariske internationalismes bannere.

• Ved det seneste parlamentsvalg i Italien undlod man at stemme. Hvorfor?

Ved det seneste politiske valg undlod 36% at stemme og det tal var i mange byer over 50% ved de seneste administrative valg. På grund af denne høje stemmeundladelse repræsenterer Meloni-regeringen faktisk mindre end 25% af de italienske vælgeres stemmer.

Afståelse fra at stemme er en afspejling af den voksende mistillid i den brede befolkning til de borgerlige institutioner. Især bliver det borgerlige parlament i stigende grad miskrediteret i befolkningens øjne. Den voksende stemmeundladelse er resultatet både af befolkningens desillusionering med revisionismens og socialdemokratiets fejlslagne eksperimenter og forslag, såvel som af handlingerne fra de højreborgerlige partier, liberale og reaktionære, som skiftevis regerer uden at bringe nogen løsning på folkets stadig vanskeligere økonomiske og sociale situation.

• Den fascistiske regering under premierminister Giorgia Meloni har vedtaget flere tiltag, der direkte påvirker arbejderne, ud over at investere i en militaristisk stat. Hvordan konfronterer folket den nuværende regering?

Meloni-regeringen er storkapitalens regering, især de italienske monopoler, med en snæver social basis, der hovedsageligt består af små- og mellemborgerskabet. Denne regering repræsenterer ikke en “normal” vekslen mellem centrum-venstre og centrum-højre; Det er en ny politisk fase, præget af en reaktionær drejning, der finder sted i en periode med imperialistisk krig.

Meloni-regeringens plan er at skabe et autoritært regime, at angribe arbejderklassen, dens leve- og arbejdsvilkår og dens demokratiske rettigheder endnu hårdere. Fascistiseringsprocessen påvirker alle dele af statsapparatet, og forbundet med styrkelsen af monopolernes dominans, stigningen i imperialistiske modsætninger og krigspolitikken fra det italienske borgerskab, NATO og Den Europæiske Union.

Stillet over for denne situation mobiliserer arbejderklassen ved at gennemføre strejker og massive demonstrationer til forsvar for sine interesser og rettigheder, især inden for metallurgiske, transport- og logistiksektorer. Der sker en gradvis genoptagelse af klassekampen, men de reformistiske lederes aktion i de vigtigste fagforeninger fører ikke til klassens forening og mobilisering, men snarere til deres splittelse og svækkelse. Der er små klassebaserede fagforeninger, der ikke handler tilstrækkeligt. På trods af den voksende utilfredshed er det derfor stadig vanskeligt at udtrykke sig som en åben og stærk social og politisk opposition.

• Italien er et af de rigeste lande i Europa, men hvordan er situationen for arbejderklassen i landet?

De italienske arbejderes lønninger er blandt de laveste i Europa. Købekraften er faldet meget i de seneste årtier. Med den seneste inflationsbølge har den mistet yderligere 15%. Der er massive afskedigelser i store virksomheder, såsom automatisering, telekommunikation, stål, tekstiler, kemikalier osv. Udnyttelsen intensiveres blandt dem, der er i arbejde, og antallet af dødsulykker på arbejdspladsen stiger. Den officielle ungdomsarbejdsløshed er 20%.

Udvidelsen af usikkert og “ulovligt” arbejde er stor. I årevis har de sociale udgifter til sundhed, pensioner, skoler, transport og social bistand været faldende. Meloni-regeringen har afskaffet støtten til de fattige, og der er ingen lovbestemt mindsteløn. Folk sættes på gaden, og mange arbejdere er tvunget til at sove i biler eller på gaden. Forekomsten af absolut fattigdom er omkring 10 % af befolkningen, det højeste niveau i de sidste tre år.

På den modsatte pol øgede de besiddende klasser, især borgerskabet, deres rigdom ved at betale mindre og mindre skat. Kløften mellem sociale klasser udvides konstant: 5% af befolkningen ejer 46% af den samlede rigdom. I dette scenario er BNP ikke vokset over 2% i 2 år, og den italienske industriproduktion er stadig 20 point lavere end i 2008. Dette er tegn på den italienske imperialismes historiske tilbagegang.

• Hvordan har Ruslands krig mod Ukraine og NATO påvirket det italienske folks liv?

Melonis regering trækker os længere og længere ind i imperialistisk krig. Det har allerede godkendt syv pakker til at sende våben, militære eksperter og økonomisk hjælp til Zelensky-regimet. Den italienske imperialisme er meget aktiv i USA’s og NATO’s manøvrer; har en militær tilstedeværelse ikke kun i Ukraine, men også i det baltiske område, Bulgarien, Rumænien, Letland, Slovakiet, Polen, Bosnien-Hercegovina, Kosovo osv. Det har også øget sin militære tilstedeværelse i Middelhavet, Det Røde Hav og Afrika. Italienske tropper deltager i mere end 50 missioner i udlandet. Militærudgifterne stiger konstant: 29 milliarder euro i 2024.

Samtidig falder de sociale udgifter betydeligt. Krigen i Ukraine var en af årsagerne til den seneste inflationsbølge, der dramatisk forværrede levevilkårene for de folkelige masser. Priserne på brændstof, elektricitet og gas er skudt i vejret, og det er en tragedie med hver regning, der ankommer til fattige familiers hjem.

Det andet aspekt af krigspolitikken er den fortsatte militarisering af samfundet: mere undertrykkelse, mere social kontrol, flere “sikkerhedsforanstaltninger” til undertrykkelse af arbejdernes og folkelige protester.

• Hvordan udvikler solidariteten med det palæstinensiske folk sig i Italien?

Siden oktober 2023 har der været kontinuerlige og brede demonstrationer, især blandt unge, til støtte for det palæstinensiske folk og for at afvise den israelske folkemorderiske aggression samt den italienske regerings medvirken. Solidariteten med den palæstinensiske sag vokser i befolkningen, på trods af regeringens zionistiske propaganda og den borgerlige “opposition”.

På “Landdagen” og årsdagen for “Nakba” var der talrige demonstrationer og solidaritetsaktioner med det palæstinensiske folks heroiske modstand. Der var også demonstrationer i havne for at forhindre transport af våben bestemt til Israel. Nu er der på forskellige universiteter studerende, der besætter campusserne for at protestere mod samarbejdet mellem italienske og israelske universiteter.

Samlet set er kravene: “Ned med den zionistiske aggression og belejringen af Gaza, våbenhvile” sammen med fordømmelse af den italienske regerings skammelige støtte til den zionistiske stat. Det er værd at huske på, at folkemordet på palæstinenserne begås med italienske våben (Israels tredje våbenleverandør), og italienske monopoler fortsætter med at gøre forretninger med Tel Aviv.

• Kommunistisk Platform er en af de organisationer, der udgør CIPOML, der i år har eksisteret i 30 år. Hvad er CIPOML‘s rolle?

Tredive år efter grundlæggelsen er CIPOML stadig den højeste form og udtryk for arbejderklassens internationalisme i dag. CIPOML’s betydning er enorm i den nuværende situation, hvor de vigtigste modsætninger i vor tid forværres.

De dokumenter og resolutioner, som den udarbejder på grundlag af marxismen-leninismens principper, er en uundværlig reference for udviklingen af den politiske linje og de deltagende partiers og organisationers såvel som de konsekvente kommunisters politiske linje og aktiviteter på alle kontinenter.

I den nuværende situation spiller CIPOML, som altid har kæmpet for kommunisternes internationale enhed, en væsentlig rolle i bekæmpelsen af revisionistiske og opportunistiske afvigelser, der præsenterer sig i dag i forskellige former (f.eks. multipolarisme) såvel som chauvinisme. Den virker også  for at arbejderklassen i de imperialistiske lande tilnærmer og forener sig med arbejderklassen og de undertrykte folk i de afhængige lande, ved at udføre oplysningsarbejde på teoretisk, politisk og organisatorisk plan og ved at opmuntre til at styrke organiseringen af arbejderklassens revolutionære kræfter.

Vi benytter dette interview til at sende broderlige hilsener og internationalistiske lykønskninger til de revolutionære journalister, korrespondenter, propagandister og alle kammerater, der samarbejder om udgivelsen af A Verdade, den værdifulde og kamplystne avis for arbejderne og det arbejdende folk i Brasilien i marchen mod et socialistisk samfund.

Oversat fra den 293. udgave af avisen A Verdade, udgivet af Brasiliens revolutionære kommunistiske parti (medlem af CIPOML) juni 2024

Plataforma Comunista: “O plano do governo de Meloni é criar um regime autoritário na Itália”

Kommunistisk Platform i Italien