Det finske borgerskab og regering har beredt en chok-kur vendt mod arbejderklassen. Dagpenge sættes ned, det bliver lettere for arbejdsgiverne at fyre, strejkeretten indskrænkes. Den er også et skifte væk fra klassesamarbejdet, der som i Danmark har bygget på trepartsforhandlinger, hvor fagtoppen ’sidder med ved bordet’ og til gengæld holder ro på arbejdspladserne. Derfor er også fagtoppen rasende og på barrikaderne. Reformplanerne har ført til store politiske strejker, hvor flere hundrede tusinde har nedlagt arbejdet og fabrikker, havne, butikker, flyvepladser, børnehaver mm har stået stille eller holdt lukket. Nye strejker er på vej.
Reformerne er dikteret fra både EU og IMF. De kræver de offentlige udgifter bragt ned, altså dem der bruges på social sikkerhed, understøttelse osv, ikke militærudgifterne. Finland er netop indmeldt i NATO og siden 2020 er udgifter til militæret blevet hævet med 40%!
Idéen i reformerne er angiveligt at skaffe arbejdskraft og ’sikre landets økonomi’. Det sker ved at forringe arbejdsbetingelserne over en bred kam, at skabe usikkerhed og fattiggørelse. Dette vil næppe skaffe mere arbejdskraft, men arbejdskraften vil blive billigere og mere fleksibel gennem forringelser af dagpenge, sygedagpenge, ansættelsesrettigheder og presset på lønnen. Indskrænkninger i strejkeretten, der også er en del af regerings plan skal stække arbejderklassens modstand.
Her følger et lille udpluk af angrebene:
Regeringen vil ulovliggøre politiske strejker og indskrænke retten til sympatistrejke
Der udbetales ikke sygeløn for den første sygedag.
Arbejdspladser uden tillidsrepræsentant får lov til at aftale lokale ansættelsesvilkår, der ligger under den lovpligtige standard.
Når jobbet varer kortere end et år kræves ikke begrundelse for fyring.
Kortere opsigelsesvarsel ved midlertidige afskedigelser
Længere optjeningsperiode og lavere ydelser for dagpenge.
Det ser ud til, at fagforeningerne i en længere periode har forsøgt at få nogle kompromiser og aftaler gennem forhandling med regeringen og de giver udtryk for at have forståelse for ’den økonomiske nødvendighed’ for en sparepolitik, på samme måde som den danske fagtop. Men regeringen har valgt den hårde kurs udenom trepartsforhandlinger og klassesamarbejdsaftaler.
Da retten til politiske strejker ganske snart vil blive kraftigt indskrænket har de finske fagforbund valgt at sætte arbejderne i bevægelse med politiske strejker og en stor demonstration d. 1. februar i Helsinki. Forhåbentlig går de længere end de danske, da de alt for sent indkaldte til landsdækkende demonstration mod SVM-regeringens tyveri af Store bededag, som regeringen dikterede uden at inddrage fagforbundene, på lignende måde som det sker nu i Finland. Mobiliseringen var kæmpe stor, men her stoppede kampen for fagtoppen. Og efterfølgende blev forbundene lukket ind i varmen til trepartsforhandlinger af regeringen. Arbejderklassen var for dem kun muskler de kunne flekse for at opnå deres egen placering og magt. Store bededag var væk.
Dette er en artikel fra KPnet. Se flere artikler og følg med på
KPNET.DK – NYHEDER HVOR DER KÆMPES – eller på FACEBOOK
Udgives af APK – Arbejderpartiet Kommunisterne
