OK24: Hvilke krav stiller arbejdsgiverne?

De offentligt ansatte har i den grad brug for en markant højere løn og et arbejdsliv der ikke suger al saft og kraft. Men hvad er kravet fra arbejdsgiverne, og hvor meget har de allerede fået igennem med trepartsaftalen?

Til OK24 er overenskomstforhandlingerne faktisk afgjort allerede før de er gået i gang. Den trepartsaftale, som fagtoppen er enedes med arbejdsgiverne i stat, regioner og kommuner om har på forhånd lagt rammen og retningen for hele overenskomsten. Den eneste måde at få indflydelse på resultatet vil være ved at stemme det ned når det ligger fra forhandlerne og derfor allerede nu at forberede stem NEJ-kampagnen. Medlemmernes krav rejses overhovedet ikke, for topforhandlerne har allerede nikket ja til arbejdsgiverne og deres krav og den måde lønmidlerne skal bruges som løftestang for arbejdsgiverne.

Kigger man på arbejdsgiverkravene drejer det sig om øget arbejdsudbud, fleksible ansatte, fjernelse af rettigheder, mere arbejde. Alt dette har de opnået i trepartsaftalen. Men den skal lige implementeres og konkretiseres gennem OK24.

Regeringen har slået sig for brystet over at de har tilført et ekstrabeløb til det offentlige område med formålet ”at fastholde medarbejdere”. Tænker man at dette betyder at regeringen ønsker at forbedre løn- og arbejdsforhold for dermed at stoppe de ansattes masseflugt fra sygehuse, ældrepleje, skoler, daginstitutioner osv bliver man hurtigt rykket ud af den vildfarelse når man kigger nærmere på arbejdsgivernes krav sammenholdt med trepartsforhandlingernes resultat.

De ekstra milliarder til området er udelukkende tænkt som et instrument der skal forme og nudge det offentlige arbejdsmarked gennem økonomiske tiltag, inklusive direkte forringelser.

Kravene fra de offentlige arbejdsgivere lyder i hovedtrækkene:

Lønudviklingen skal være afdæmpet
Rammen skal være ’samfundsmæssig ansvarlig’, robust overfor tilbageslag
Mere fleksibilitet, omstillingsparathed, nye kompetencer
Arbejdsudbuddet skal øges/den enkelte skal arbejde mere
Seniordage skal udbetales, frem for at give frihed og startalderen skal følge den stigende pensionsalder (10 år før)
Lønmidler skal anvendes til at fremme centrale dagsordener
Skulle ændret lovgivning medføre ekstra udgifter modregnes de i lønmidlerne.

Alt dette er blevet aftalt gennem trepartsaftalen. At gå i en anden retning og rejse medlemskrav som højere grundløn og kortere arbejdstid ligger ikke i planen for fagbevægelsens forhandlere.

Aftalt i trepartsaftalen

Generelt gælder det, at samtlige delelementer i aftalen skal indarbejdes i de nye overenskomster.

Seniordagene skal som hovedretning udbetales, frem for at bruges på frihed og løber 10 år før pensionsalderen.
Fuld tid skal være målet overalt. Antallet af skæve vagter og ekstraarbejde skal øges.
For at opnå dette anvendes lønmidlerne til løntillæg på ekstraarbejde og samtidig straffes folk på deltid/alt under 37 timer på den måde, at det nuværende tillæg for frivilligt ekstraarbejde fjernes, indtil den ansatte har opnået en 37-timers uge.
De tilførte midler må ikke gives som tillæg på grundlønnen.
Der skal gives mulighed for at planlægge længere vagter, og vagttiden øges til 12 timer. Mens hviletiden nedsættes til 8 timer.
På sygehusene skal 85% af de ansatte regelmæssigt indgå i skæve vagter.
På sygehusene skal sygeplejerskestuderende indgå i vagter i deres sidste lange praktik og indgå i normeringen.

Det fremgår tydeligt, at regeringen har grebet ind ved hjælp af trepartsforhandlingen og en pose penge for at sikre en retning og hurtig nyindretning af det offentlige arbejdsmarked. Ikke for at forbedre lønnen og arbejdsmiljøet og sikre det offentlige velfærdsområde, men for at skære igennem og presse mere arbejde ud af de ansatte.

Vil fagbevægelsens topforhandlere stille krav der vil bryde disse rammer, som de selv har nikket ja til? Det er der ingen grund til at forvente. Ligesom vi også kan se tilbage på alle de tidligere minus-overenskomster og de resultater vi er blevet bedt om at stemme ja til. Det bliver ikke anderledes denne gang. Tværtimod er der lagt op til rivegilde mellem forskellige faggrupper, hvor regeringen fra starten har peget på at pengene skulle uddeles til udvalgte grupper. Og under alle omstændigheder vil enhver forbedring på trepartsaftalens betingelser være dyrt betalt. Skal der skabes kollektiv kamp og forbedringer for alle kræver det en forberedelse af en stem nej-kampagne allerede nu.

Læs også

OK24 forhandlinger sættes i gang med køreplan for minusresultat

Trepartsforhandlinger og OK24: En minusoverenskomst er under forberedelse

Lønrammen skal sprænges – ENHED og KAMP

3,5 milliarder ekstra lønkroner til offentligt ansatte – i militæret | KPnet