Den kemiske industris profit er vigtigere end menneskers sundhed

I Danmark har man påvist, at alene ved at fjerne mængden af nitrat i drikkevandet kan reducere sundhedsudgifterne betragteligt, for slet ikke tale om at reducere en række kroniske sygdomme hos befolkningen.

På EU-plan viser lignede undersøgelser, at udelukkelsen af de farligste kemikalier vil føre til besparelser i sundhedsudgifterne på 11-13 milliarder euro om året i EU-landene. Derudover vil der tale om “direkte sundhedsmæssige fordele for forbrugere og arbejdstagere, såsom forbedret fertilitet, lavere forekomst af fedme, astma, neurologiske sygdomme og kræft” forbundet med “at reducere eksponeringen for de farligste kemikalier”. (undersøgelse fra European Environmental Bureau (EEB) )

Men hvad betyder det i lyset af de milliardprofitter, som monopolerne i den kemiske industri (Bayer, BASF, Syngenta og andre) tjener? For det er det der vejer tungest i EU, der er monopolernes union.

EU-tilhængere og såkaldte kritiske støtter har altid fremhævet at vi havde brug for EU af hensyn til miljøet og at mange gode regler og opstramning af eksisterende var lige på trapperne. En af de dem der har været fremhævet, er den europæiske REACH-forordning – en forkortelse af Registrering, Evaluering, Godkendelse og Begrænsning af Kemikalier. Dens formål er at indføre et ensartet, integreret system til registrering, vurdering og godkendelse af kemikalier i EU. Disse kemikalier er indeholdt i mange hverdagsprodukter: Legetøj, fødevareemballage og -beholdere, tøj, møbler, elektronisk udstyr, kosmetik, maling, rengøringsprodukter og mange flere.

Den blev vedtaget tilbage i 2006 af Europa-Parlamentet og Rådet for Den Europæiske Union. Den skulle revideres i 2022, så man kunne forbyde hele ”familier” af giftige stoffer. Det blev udskudt til 2023 og nu har Kommissionen så taget den helt af sin arbejdsplan for 2024.

Ikke alene vil denne revision blive glemt, men planen om at forbyde eksport af stoffer, der er forbudt i Europa af medlemslandene, vil ikke længere blive nævnt. Den tyske kemikoncern Bayer fortsætter for eksempel med at eksportere store mængder af giftige stoffer, der er forbudt i EU, til Brasilien. Der er heller ikke længere nogen omtale af permanent finansiering og afklaring af opgaverne for ECHA (Det Europæiske Kemikalieagentur), som er et vigtigt led i arbejdet med kemikalievurdering.

Thierry Breton, EU-kommissær for det Indre marked og industri, havde allerede opfordret til en pause i september 2022. Han fik følgeskab af den tyske konservative MEP Manfred Weber (CSU). I september 2023 var det selveste Olaf Scholz, den tyske regeringsleder, der talte imod revisionen med den begrundelse, at den kemiske industri var den vigtigste sektor i den tyske industri!

Ifølge Eurostat, det europæiske statistikkontor, producerer industrien i EU hvert år omkring 300 millioner tons kemikalier. Et stort flertal (74%) af disse stoffer kategoriseres af Det Europæiske Miljøagentur som “sundheds- eller miljøfarlige”. Og 18% er klassificeret som potentielt kræftfremkaldende, mutagene og reproduktionstoksiske.

Ifølge Marike Kolossa-Gehring, afdelingsleder i det tyske miljøagentur (UBA), blev der i 2020 “forbrugt omkring 230 millioner tons farlige kemikalier i EU, herunder mere end 34 millioner tons kræftfremkaldende, mutagene eller reproduktionstoksiske stoffer, hvoraf nogle ender i vores kroppe”.

Dette er bare et enkelt eksempel på hvad det betyder, at det er monopolerne der er ved magten og på at trods af alle løfter kan politikerne ikke ændre EU indefra, så det ikke er monopolernes profit der styrer udviklingen på bekostning af menneskers sundhed og miljøet. 

Vi skal ud af EU. Så enkelt kan det siges.

Læs også

Nitrat i drikkevand giver tarmkræft – grænseværdien og nitratudledningen må ned
KPnet 22. november 2023