Indiske fagforeninger afviser “eksportaftale” om at erstatte palæstinensiske arbejdere i Israel

Indiske fagforeninger siger nej til at erstatte palæstinensiske arbejdere i Israel med indiske. De kræver aftalen skrottet, stop for Israels besættelse og folkemord og opfordrer til boykot af israelske produkter og til at slutte sig til deres kolleger i andre lande og nægte at håndtere israelsk gods i solidaritet med den internationale opfordring fra palæstinensiske fagforeninger.

Indien har i maj 2023 underskrevet en aftale med Israel om at sende 42.000 arbejdere til Israel. 80% skulle gå til byggesektoren. Indiens centrale fagforeningsorganisationer (CTUO), der repræsenterer ca. 100 millioner arbejdere, har i en fælles erklæring på det kraftigste modsat sig aftalen mellem Indien og den israelske besættelsesmagt, der kunne føre til “eksport” af op til 100.000 indiske arbejdere til erstatning for palæstinensiske arbejdere i Israel.

“Den indiske regering spiller en foragtelig rolle ved at støtte de israelske planer om at smide palæstinensiske arbejdere ud … Intet kunne være mere umoralsk og katastrofalt for Indien end den nævnte “eksport” af arbejdere til Israel. At Indien overhovedet overvejer at “eksportere” arbejde, viser den måde, hvorpå landet har umenneskeliggjort og gjort indiske arbejdere til varer,”
“Et sådant skridt vil være ensbetydende med Indiens medvirken i Israels igangværende folkemordskrig mod palæstinenserne,” hedder det i en udtalelse fra CTUO.

I en separat erklæring bekræftede UP Joseph, generalsekretær for Bygningsarbejdernes Forbund, Construction Workers Federation of India (CWFI), at forbundet er stærkt imod “ethvert forsøg på at sende de fattige bygningsarbejdere i vores land til Israel for at afhjælpe manglen på arbejdskraft og på nogen måde støtte deres folkemorderiske angreb på Palæstina…”

Fagforeningerne kræver i deres fælles erklæring, at den foreslåede aftale om at sende indiske arbejdere til Israel skrottes øjeblikkeligt, at der sættes en stopper for den israelske aggression mod Palæstina, at besættelsen ophører, og at den palæstinensiske ret til et suverænt hjemland opretholdes – det er den eneste mulige vej til fred.

Den opfordrede desuden den indiske arbejderklasse til at beslutte sig for ikke at arbejde for at erstatte palæstinensiske arbejdere, til at boykotte israelske produkter og til at slutte sig til deres kolleger i andre lande og nægte at håndtere israelsk gods i solidaritet med den internationale opfordring fra palæstinensiske fagforeninger.

Tusindvis af arbejdere fra Gaza tilbageholdt og mishandlet

Siden den 7. oktober har Israels byggebranche angiveligt fungeret på 15% af sin kapacitet. Udnyttelsen af palæstinensisk arbejdskraft er kritisk for besættelsesmagtens byggesektor. Den israelske besættelsesmagt begyndte øjeblikkelig at inddrage arbejdstilladelserne for tusindvis af palæstinensiske arbejdere, der er tvunget til at arbejde i Israel, eftersom en selvstændig palæstinensiske økonomi, der kan give arbejde og levebrød til befolkningen er ødelagt gennem årtier af besættelsesmagten.

Det anslås at 4.000 arbejdere fra Gaza blev bortført og tilbageholdt, da den israelske sikkerhedsminister udstedte en ordre, der erklærede dem for “ulovlige kombattanter”. I begyndelsen af november, da Israel fortsatte sit barbariske bombardement af Gaza, dukkede der videoer op af løsladte palæstinensiske arbejdere, der blev tvunget til at gå til fods for at nå Gaza via Karem Shalom-overgangen. Der er siden kommet mange vidnesbyrd frem om mishandling og tortur

At Israel nu potentielt vil erstatte palæstinensere med arbejdere fra Indien, skal også ses i sammenhæng med den neoliberale omstrukturering af landets økonomi, der gør det muligt at reducere afhængigheden af palæstinensisk arbejdskraft samtidig med, at man fastholder et stærkt greb om den palæstinensiske økonomi.

Indisk kapital har stærke forbindelser til Israel

Historisk var Indien den første ikke-arabiske stat, der anerkendte Den Palæstinensiske Befrielsesorganisation, PLO, og var blandt de første få til at anerkende staten Palæstina. Men Indiens reaktionære Modi-regering har ændret den politik, efter at Indiens erhvervsliv har cementeret båndene til Israel. Ikke mindst milliardæren og forretningsmanden Gautam Adani, der står bag Indiens premierminister Modi. Adani købte for nylig havnen i Haifa for 1,2 milliarder dollars og har også underskrevet adskillige kontrakter med israelske våbenproducenter, der er direkte medskyldige i folkemordet på palæstinenserne, herunder Elbit Systems. Det samme våbensystem som den danske stat har indkøbt.

“Vi kan tydeligt se, hvem der nyder godt af besættelsen af Palæstina“,
“Den indiske regering opgiver selv sin udenrigspolitik og går imod menneskeheden for at støtte virksomhedernes interesser”.
“I betragtning af den store arbejdsløshed i Indien tror de, at de kan gøre, hvad de vil, når det gælder arbejderne, selv om det er umenneskeligt. Vi kan se det i Indien selv nu, hvor byggearbejdernes sikkerhed ikke er garanteret, selv i udlandet er arbejderne ikke sikre. Regeringen bekymrer sig ikke om det, men hjælper nu Israel og den indiske monopolkapital. Vi vil modsætte os dette, og fagbevægelsen står sammen om det,” udtaler en af initiativtagerne til den fælles erklæring.