Nedskæringer, inflation, arbejdsløshed i Tyskland: Kapitalismen er i bakgear!

Kapitalen er ikke længere i stand til at udvikle sig ved egne kræfter. Profitten sker via statsfinanserne, der er blevet ”kapitalens ta’ selv bord”, stadig mere aggressive krav om skattelettelser, fjernelse af ”investeringsforhindringer”, mere fleksibel arbejdskraft og reallønsnedgang.

Oversat fra Arbeit Zukunft, Tyskland

Nyhederne om det tyske samfunds gradvise nedtur hober sig op. Mens inflationen i 2020 stadig var på 0,5 %, næsten nul, så steg den til 3,1% i 2021, så til 6,9% i 2022 og til 6,2% i juli 2023. Sideløbende med den stigning, så er den akkumulerede inflation siden 2021 på 17%!

På samme tid er arbejdsløsheden igen stigende på trods af den såkaldte ”forårs- og sommeropblomstring” af økonomien. I juli 2023 var der 3,45 millioner arbejdsløse i Tyskland, 239.000 flere end året før! På samme tid søger det store flertal af disse mennesker desperat efter et arbejde, så de kan klare sig gennem alle de stigende leveomkostninger. I stedet for højere lønninger kommer der flere og flere lavtlønsjobs og usikre arbejdsbetingelser. Kollektive lønstigninger kompenserer ikke for inflationen, hvilket resulterer i reallønsnedgang.

Oven i det kommer så, at finansloven for 2024 indeholder betydelige sociale nedskæringer. Børnepengene bliver skåret drastisk ned. Støtteforanstaltninger til integration, uddannelse og skolegang vil blive reduceret. Stipendier til skolebørn og studerende er kun øget minimalt i årevis, langt under inflationen. Dertil kommer, at færre og færre kan få studiestøtte, og at støtten bliver lavere og lavere, grænsen for forældreindkomst bliver ikke inflationsjusteret. Social og sundhedsområdet bliver systematisk smadret og privatiseret.

Der bliver færre og færre boliger i socialt boligbyggeri, fordi mange ældre ejendomme ikke længere har regler om huslejestørrelse, og der bliver næsten ikke opført nye sociale boliger. Tilvæksten af sådanne boliger er lille, manglen på boliger er stor, og huslejerne stiger hurtigt.

På samme tid bliver de rige rigere. Det sker, fordi de er på offentligt tilskud. Der er hele tiden skattelettelser, eller energipriserne for de store forbrugere bliver subsidieret via statsbudgettet på samfundet regning.

Systemet rådner

Der er intet progressivt tilbage i kapitalismen. Der er kun tilbagegang.

Allerede i 2020 skrev vores organisation for skabelsen af et kommunistisk arbejderparti i Tyskland (Arbeit Zukunft) i sit principprogram:  

”Stadig mere akkumuleret kapital kan næppe investeres profitabelt. Kapital glider mere og mere ind i spekulationsprojekter for at opnå maximal profit. Afstanden mellem rig og fattig udvides dramatisk. 

I kampen for maximal profit intensiveres kampen mellem de store monopoler i forskellige lande. For at få fuld udbytte af kapitalen i sådan en situation og endda drive det endnu videre, bliver der skåret yderligere på alle sociale områder, udbytningen bliver intensiveret, militariseringen og våbeneksporten vokser. Antallet af lokale og regionale neokoloniale krige er vokset. Hele lande og økonomier bliver ødelagt og bombet tilbage til stenalderen. Kampen om overhøjhed mellem de imperialistiske magter USA, EU, Kina og Rusland – og især den aggressive USA-imperialisme – øger konstant krigsfaren. Den voldelige imperialistiske rivalisering og dens konsekvenser driver millioner af mennesker verden over til flugt – indenfor de berørte lande, ind i nabolande, på tværs af kontinenter.

Miljø og klima bliver ødelagt i jagten på maximal profit uden hensyn til fremtidige generationer.

I Tyskland er økonomisk udvikling meget modsætningsfyldt. For et relativt rigt land afsløres chokerende underskud indenfor mange områder af samfundet. Uddannelse, kultur og sundhedssektoren er i krise. Landbrug og miljø lider under kapitalens voldsomme udnyttelse. På den anden side vokser rigdommen hos det lille lag af monopolkapitalister og de rige uophørligt på bekostning af den fattige del af befolkningen – på trods af kriserne.”

Eftersom rigdommen vokser, og fattigdommen hos store dele af menneskeheden vokser, bliver det rent faktisk stadig sværere at udnytte kapitalen, at skabe profit. Eftersom kapitalens svar på dette er stadig mere aggressive krav om skattelettelser, fjernelse af ”investeringsforhindringer”, mere fleksibilitet i handelsvaren arbejdskraft, mere statstilskud, så øges fattigdommen og dermed også problemer med at sælge varerne og skaffe større udbytte. Statsfinanserne bliver et tag-selv-bord for kapitalen.

Et eksempel er det taiwanesiske firma TSMC´s bygning af en ny chip-fabrik i samarbejde med Infineon (tysk halvlederproducent o.a.), NXP (Holland) og Bosch, som blev bekendtgjort i begyndelsen af august. Ud af de 10 milliarder euro, som fabrikken nær Dresden vil koste, vil staten og dermed samfundet betale 5 milliarder. Mens der ”ikke er råd” til uddannelse, sundhedsvæsen, børnepasning, ældrepleje osv, så er en enorm sum til rådighed for at sikre maximal profit til disse selskaber.

Et andet eksempel er de tyske bilfirmaer som Daimler-Benz, VW, BMW, Porsche. I takt med at almindelige arbejderfamilier har mindre og mindre råd til ny bil, så nedskæres produktionen af billige biler, og i stedet bliver dyrere og dyrere luksusbiler solgt. Det øger profitten på kort sigt, men fører til fyringer og forværring af situationen for arbejderklassen. Og for at få den luksus prisstrategi til faktisk at generere nok profit, må staten ved hjælp af subsidier gøre elbiler mulige at købe selv for middelklassen. For eksempel kan en VW ID-3 købes i Tyskland til en pris fra omkring 40.000 euro, mens en lettere skrabet model kan købes i Kina for 16.000 euro!

Angreb på arbejderklassen

For at kapitalismen i sit sidste stadie stadig skal kunne lave profit, må det ske på samfundets bekostning – på arbejderklassens bekostning. Hvis samfundet med skattekroner betaler for chip-fabrikken i Dresden, hvorfor tilhører den fabrik så ikke samfundet? Kapitalen viser selv, at den ikke længere er i stand til at udvikle produktivkræfterne og samfundet ved egne kræfter. Og eftersom det er situationen internationalt, og konkurrencen mellem de internationale konglomerater bliver hårdere og hårdere, så bliver angrebene på arbejderklassen mere og mere aggressive.

Det er årsagen til, at den såkaldte ”progressive koalition” (det selvopfundne navn på den nuværende regering) heller ikke fungerer – bortset fra i floromvundne fraser. Ingen af de lovede ”fremskridt” kommer. For eksempel lovede den 400.000 lejligheder om året. Men i virkeligheden er der ifølge den føderale minister for byggeri, Klara Geywitz fra SPD, behov for 600.000, hvis det mest presserende behovet skulle dækkes. Men selv de 400.000 vil ikke blive bygget. I løbet af 15 år er antallet af sociale boliger faldet fra 2 millioner til bare 1 million.

Det, der virker, er tilskudskapital. Det ses tydeligst indenfor våbenindustrien. 100 milliarder i specialtilskud (reel gæld) er en velsignelse for våbenproducenterne, hvis profitter eksploderer. Kapitalismen er blevet destruktiv.

I stedet for ”reformer” – udslettelse af kapitalismen

Når folk hører ordet ”reform”, forventer de nu højere leveomkostninger, fjernelse af goder, dårligere livsbetingelser. De stigende vanskeligheder ved kapitaludbytning tillader ikke andre løsninger indenfor kapitalismens rammer. For at kapitalen fortsat skal kunne eksistere, er den nødt til at udbytte den brede befolkning, arbejderne, mere og mere og forringe deres livsbetingelser. Og i sidste ende er våbenproduktion og krige ”løsningen” for at gøre profitjagten mulig. Det faktum, at vi oven i dette også får ødelagt vores miljø, og at vi konstant bliver spist af med løfter og store mål viser, hvor destruktivt dette system er blevet.

Selvfølgelig kæmper vi for enhver reform, for ethvert lille fremskridt. I virkeligheden betyder det som regel kun, at det værste bliver forhindret, og resultatet bliver et lidt langsommere tempo i forværringen. Derfor må vi kombinere kampen for små skridt, hårdt tiltrængte forbedringer, med kampen for at udslette kapitalismen. Kun hvis det system forsvinder, kan der blive tale om virkelig fremgang!

Oversat fra
Organisation for skabelsen af et kommunistisk arbejderparti i Tyskland (Arbeit Zukunft)