Den norske organisation Nei til EU har gennem 5 år ført retssag mod den norske stat for suverænitets-afgivelse til EU i strid med den norske grundlov. Tilslutning til EU’s energiunion ACER skete med simpelt flertal i Stortinget, og ikke med det tre fjerdedeles flertal en sådan myndighedsoverdragelse kræver. Tilslutningen har den almindelige nordmand følt på egen krop gennem de seneste års elpris-chok.
Af Revolusjon, Norge
Kampen mod ACER blev tabt ved domstolene. Det er på den politiske arena, at kampen skal vindes.
En enig Højesteret gav staten, repræsenteret ved Kammeradvokaten, medhold i, at et flertal i Folketinget med simpelt flertal kunne afgive suverænitet til ACER, ESA og EU-Kommissionen.
Nej til EU tabte dermed den sidste runde i en fem år lang retssag mod staten for suverænitetsafgivelse i strid med den norske grundlov.
Dommen er ikke særlig overraskende i betragtning af, at 16 ud af 20 dommere i Højesteret har gjort karriere i Justitsministeriets lovafdeling eller hos Statsadvokaten. Sidstnævnte førte sagen på vegne af staten og var dermed ikke EU’s juridiske modpart.
I 2018 lagde organisationen sag an mod staten, fordi et flertal i Stortinget valgte at se bort fra paragraf 115 i den norske grundlov, som kræver tre fjerdedeles flertal for så omfattende myndighedsoverdragelser. I stedet besluttede Stortingets flertal med simpelt flertal, at Grundlovens § 26, stk. 2, var tilstrækkelig. Den paragraf kræver kun simpelt flertal.
Flertallets og lovdepartementets påstand var, at myndighedsoverdragelsen var af en “mindre indgribende” karakter, på trods af at overstatslig kontrol med det norske elmarked er noget af det mest indgribende, man kan forestille sig. Det er noget, de fleste nordmænd har oplevet på egen krop, især dem i Sydnorge, som har været udsat for elprischok siden efteråret 2021.
Grundloven må vige
Dommen fra Højesteret i plenum fastslår i realiteten to ting:
For det første, at den borgerlige tredeling af magten og den gensidige kontrol mellem den lovgivende, udøvende og dømmende magt er en illusion. Højesteret giver i vid udstrækning regeringen og Stortinget ret til at tilsidesætte og fortolke grundloven, som det passer dem. Dommen bekræfter, at landets højeste domstol ikke ser det som sin pligt at forsvare forfatningens bogstav mod politisk misbrug og udhuling.
For det andet er den mindretalsbeskyttelse, der ligger i grundlovens § 115, mere eller mindre blevet annulleret. § 115 er fra nu af at betragte som en sovende paragraf, der kun kan bruges i undtagelsestilfælde. Det var aldrig hensigten, da bestemmelsen blev indført som § 93.
Det juridiske spor i kampen mod ACER er et overstået kapitel
Det juridiske spor i kampen mod ACER og Energiunionen er et tilbageskridt. Fra nu af vil kampen udelukkende være centreret på den politiske arena. Det er der, den endelig skal udkæmpes og vil blive afgjort.
Olie- og Energiministeriet er i fuld gang med at forberede indførelsen af den næste energipakke fra EU via EØS-aftalen, på trods af at det kan føre til, at Centerpartiet forlader taburetterne. Dommen fra Højesteret giver energiminister Terje Aasland og det norske Høyre og de øvrige EU-partier blod på tanden for hurtigst muligt at få den gennemført – igen med et simpelt flertal.
Denne fjerde pakke må stoppes med de midler, vi har til rådighed. Kravet må være, at Norge forhandler med EU om at fjerne hele eller dele af den tredje energipakke fra EØS-aftalen og straks genforhandle licensbetingelserne og kabelaftalerne med Tyskland og Storbritannien. Det er helt i tråd med kravene fra Fellesforbundets landsmøde. Forbundet kan spille en central rolle, når beslutningen om at trække Norge ud af ACER skal føres ud i livet. Politiske strejker, demonstrationer og andre magtmidler kan og skal tages i brug.
Kampen mod ACER blev tabt ved domstolene. Det er på den politiske arena, at kampen skal vindes.
Dette er en artikel fra KPnet. Se flere artikler og følg med på
KPNET.DK – NYHEDER HVOR DER KÆMPES – eller på FACEBOOK
Udgives af APK – Arbejderpartiet Kommunisterne