Tirsdag blev der indgået en politisk aftale der skærer ned på universiteternes overbygning og uddannelsesstøtten. Til gengæld påstår aftalepartierne at de besparelser betyder man kan sende 300 millioner kroner om året til tekniske skoler og 200 til professionsuddannelser, vel og mærke først fra 2025. De penge skal afhjælpe at for få søger ind på uddannelser som skolelærer, pædagog og sygeplejerske. 30 – 40 tusinde skolelærere, pædagoger og sygeplejersker vil mangle i 2030. Samme år som Danmark opfylder NATO’s oprustningskrav og øger det årlige militærbudget med et 2-cifret milliardbeløb.
Det er kun et par uger siden at ”Absalon” den største udbyder af professionsbacheloruddannelser i Region Sjælland, meddelte at de må skære ned og fyre undervisere, fordi eleverne flygter fra dårlige uddannelser og elendige løn og arbejdsforhold.
Op mod 60 stillinger skal nedlægges på Absalon ud af skolens 800 ansatte for at imødekomme de faldende indtægter, som er et resultat af at færre elever i de seneste år har søgt ind. 30-40 medarbejdere bliver sagt op, de resterende skal findes i stillinger, der ikke genbesættes, samt i muligheden for frivillige fratrædelsesaftaler, seniorordninger og nedsat tid. 43 millioner kroner i besparelser er 7,5 procent af den samlede stab, der skal skæres væk midt et årsbudget.
Absalon er en af fem professionsskoler i Danmark, og nedskæringer på 43 millioner sætter beløbet på 200 millioner til hele Danmark i relief. Det kommer ikke til at ændre en tøddel, og alt tyder på at rekrutteringsproblemerne fortsat vil eskalere og der kommer til at mangle 30 – 40 tusinde skolelærere, pædagoger og sygeplejersker i 2030. Aftalen om at flytte penge er alene et politisk stunt der skal dække over en dramatisk reform af universiteterne der vil betyde de lange uddannelser reserveres for eliten.
Uddannelse er et centralt element i alle samfund og er en tydelig afspejling af klassekampen. Status er, at de store uddannelseskoncerner som er opbygget, som følge af reformerne på området i 2007 under Anders Fogh Rasmussens regering, alene tjener borgerskabet interesser. De har skabt et uddannelsessystem efter model fra en pølsefabrik. Hvor man forsøger at producere lydige unge, der blindt følger kapitalens guruer. De strukturer og uddannelseskoncerner kan og skal nedbrydes, før uddannelser kan genopbygges til at tilgodese arbejderklassens og ungdommens interesser.
Det betyder at der skal gøres op med de kortsigtede konkurrenceincitamenter der ligger i taxameter finansiering, der skal gøres op med tendensen til at bygge større og mere centraliserede institutioner alene i et forsøg på at opnå økonomisk effektivitet. Størrelse og centralisering er ofte det modsatte af faglighed og kvalitet. Store uddannelsesinstitutioner er ufleksible og bureaukratiske, og mister kontakten med virkeligheden og praksis. Deres hele fundament er at fokusere på kvantitative mål og økonomiske resultater på bekostning af de mere kvalitative dele af uddannelserne. F.eks. har der i hele skolevæsnet været en tendens til at værdisætte fagene ud fra snævre erhvervsinteresser, og denne ensretning er stærkt intensiveret. Kapitalen ser ingen værdi i historieforståelse, almendannelse, kritisk tænkning og engagement i samfundet.
I stedet for at nedbryde ungdommen til at passe ind i arbejdsmarkedets kortsigtede behov og ønske om billig og villig arbejdskraft, bør uddannelse udfordre og udvide elevernes forståelse af verden. Det modsatte sker igennem en reform der gør universiteterne endnu mere elitære og lukkede for alle uden rige forældre. Hvad der er brug for at er en revolutionær tilgang, hvor pølsefabrikanter smides ud. Og en ny oplysningstid kan bane sig vej.
De store uddannelseskoncerner har en ekstrem negativ rolle. Mindre, og mere selvstyrende skoler kan give mere indflydelse til de studerende og lærerne. De kan hurtigt tilpasse deres læseplaner, undervisningsmetoder og læringsmiljøer til virkelighedens behov. Det vil fremme engagement og mere tværfaglighed.
Rigtige uddannelser kræver betydelige investeringer, i forhold til at udbyde kurser for influencerne og proselytter for Alex Vanopslagh. Det er en investering som kapitalen ikke vil slippe frivilligt, uanset hvor mange fine rappporter der forklarer at det kan betale sig. En kamp om uddannelser er derfor også en klassekamp om ressourcer og indhold.
Dette er en artikel fra KPnet. Se flere artikler og følg med på
KPNET.DK – NYHEDER HVOR DER KÆMPES – eller på FACEBOOK
Udgives af APK – Arbejderpartiet Kommunisterne
