Stol aldrig på kapitalens løfter til ungdommen

Mette Frederiksen brugte det meste af sine sommerferietale i Folketinget på ungdommen, nu skal de støttes og have en uddannelse og i arbejde… Hvad hun mener, er i uddannelse til imperialismens krige og arbejde i krigsindustrien. Hun er langt fra den første af kapitalens marionetter der kræver mere opofrelse af ungdommen. Så drop illusionerne til Mette F og smid hendes krigsplaner og private erhvervsfolk ud af skole og bestyrelser. Start et oprør for ungdommens fremtid mod årtiers nedskæringer og privatiseringer.

Hvem husker ikke Løkke Rasmussen åbningstale Folketinget i 2009 om at 95 procent af alle unge i 2015 får mindst en ungdomsuddannelse. Det tal er aldrig blevet opnået. Det var også Lars Løkke der indførte karakterkrav for at komme i på tekniske skoler i 2017, det hjalp heller ikke. Tværtimod er der en konstant stor gruppe af unge der dropper ud. De havner i landet af ingenting og skal tage deres Folkeskole om, fordi man nu ikke længere har ret til en uddannelse uden man har bestået folkeskolens grundeksamen.

Nu skulle ungdommen endnu engang lægge øre til en statsminister der gentager samme budskaber. Men der er ingen som helst grund til at have forhåbninger og illusioner til den nuværende SVM-regering, det er nøjagtig de samme partier der i årtier kan stået i spidsen for at gennemføre nedskæringer og angreb på ungdommen og undervisere. Deres metoder er helt konsekvente at banke tiltag igennem der ødelægger ungdommens ret til en gratis uddannelse og indflydelse på egne studier. Deres syn på fremtidens ungdomsuddannelser lyder på gæld og private skoler.

Her nogle få eksempler på de seneste årtiers deroute

Poul Schlüter-perioden i 80’erne, hvor Venstre og de Konservative sad i skiftende regeringer, bød på en lang række nedskæringer og reformer af uddannelserne, der alle sammen blev solgt som værende af hensyn til ungdommen og samfundet. En af de nye tiltag i slutningen af perioden var indførelsen af taxametertilskudssystemet, der for det første forfordelte bestemte uddannelser, og for det andet indførte en absurd konkurrence om eleverne. De tekniske skoler blev ramt relativt hårdest fordi der aldrig kom et tilstrækkeligt grundbeløb til at vedligeholde de nødvendige bygninger, materialer, maskiner og værktøj.

En elev på en teknisk skole er ikke en god forretning, fordi seriøs undervisning ikke kan stuves ind i et undervisningslokale uden en lærer, det skal ske på et værksted af en kyndig fagperson. Det er ikke svært at forstå! Så når det ikke sker, er den eneste mulige konklusion at skiftende regeringer har lukket ned for uddannelse af faglærte med åbne øjne.

Under Nyrups regeringsperiode blev der igen skåret ned på kvaliteten af uddannelserne. Nedskæringer betød den gradvise indførelse af lærefri undervisning…, der i dag betyder at videregående uddannelser, i vidt omfang er selvstudier med alt for lidt praktik. For nogle universitets- og professionsuddannelser har det medført et markant tab af kvalitet. Et mindre kendt angreb fra Nyrup-tiden er indførelsen af inklusion, der reelt betyder nedskæringer på specialundervisning. De konstante nedskæringer betød, at et marked for private folkeskoler begyndte at tage fart. Til gengæld intensiveres angreb på 10. klasse og efterskoler – en trend der fortsætter i dag under Mette Frederiksen.

I 1999 tilsluttede Nyrup-regeringen sig EU’s Bologna-processen. Der har som formål at landene gensidigt anerkender uddannelsesgrader, eller rettere harmoniserer uddannelser mellem landene. Hvad der lyder uskyldigt, betyder i virkeligheden at EU gradvist har fået mere og mere magt over hele det højere uddannelsessystem, samtidig med at man åbner op for private aktører. Altså, hvem bestemmer rammerne for det kompendium af stof læreanstalten skal proppe ned i hovederne på f.eks. økonomistuderende.

Det var under Nyrup at regeringen formulerede den såkaldt ”aktivistiske udenrigspolitik”. Det betød begyndelsen på at sende den danske ungdom ud for at kæmpe i USA’s imperialistiske krige, helt konkret blev danske soldater udsendt til deltagelse i krigene på Balkan.

Anders Fogh-regeringen huskes mest for striben af krigsforbrydelser, i særdeleshed udsendelsen af danske soldater til det kriminelle amerikanske angreb på Irak. Hans regering gennemførte en lang række reformer der reelt betød nedskæringer og et voksende privat marked. Ansvaret blev gerne tørret af lokalt gennem lovgivning i retning af ”fri konkurrence” og lokale budgetansvar, hvor der skæres en årlig procent af rammebeløb, og tages et minimum af hensyn til skolernes elevsammensætning og placering.

Særlig skal bemærkes kommunalreformen, der på undervisningsområdet betød at mange mindre folkeskoler og biblioteker blev lukket. Det var også under Fogh regeringen man indførte De nationale test og andre tiltag der flytter fokus væk fra bredere faglig undervisning i retning af lær det nødvendige til at bestå testen. For at sætte streg under, så indførte Fogh karakterkrav for adgang til gymnasiet. Det skulle løfte kvaliteten var forklaringen. Naturligvis gik det lige modsat, ingen af de tiltag har betydet at undervisning blev bedre eller elever blev dygtigere.

Fogh-regeringen gennemførte også en universitetsreform, der bl.a. åbnede for repræsentanter fra erhvervslivet i universitetsbestyrelserne. Den lov er siden blevet skærpet flere gang så ansatte og studerende er blevet presset ud på sidelinjen.

Helle Thorning-Schmidt-regeringens store triumf var da hun gennemførte en lockout mod alle skolelærere og førte kniven mod lærere og underviseres forberedelsestid. Dette angreb sammen med andre tiltag der reducerede lærerne selvstændighed og arbejdsrettigheder, og har betydet masseflugt fra faget.

Hendes regering sendte F-16 fly til USA’s krig mod Libyen, hvor de smed næsten et tusinde bomber ned over landet.

Til sidst skal vi ikke glemme at nævne hvordan den første Mette Frederiksen-regering sendte alle børn og gymnasieelever til hjemmeundervisning under store dele af Corona- krisen, og fastholdt den politik selv efter at cafeerne var genåbnet. Det har betydet et kæmpe tab af undervisning, der på trods af løfter aldrig er blevet kompenseret.

Mette Frederiksen har været medlem af Folketinget i samtlige 20 år Danmark var med til at besætte Afghanistan indtil krigen blev tabt, men hun har aldrig stillet spørgsmålstegn til imperialisternes afsindige oprustningsspiral, hun vil gå hele vejen og som USA’s nærmeste allierede i krigen mod Rusland og Kina, med den danske ungdom som indsats.

Lars Løkke og Mette Frederiksens regeringer har også sat turbo på militariseringen af de højere læreanstalter. Hvor universiteter tidligere var civilt område, trækkes flere og flere studier direkte ind i det militærindustrielle kompleks.

Det der er det gennemgående fra denne lange periode er det konstante tryk fra borgerskabs kamp mod arbejderklassen. Dette var kun nogle få nedslag, der er mange flere eksempler!

Der er brug for et oprør

De skiftende regeringens konstante og gentagne angreb på lærere, ungdommen og uddannelser, viser en helt klar tendens: de vil gennemføre reformer der forringer uddannelserne, og underlægge dem kapitalens krav.

Erfaringen er, at intet kommer forærende, magthaverne fortæller aldrig sandheden om deres egentlige interesser, der er at tjene erhvervslivet og presse børn igennem et skole- og ungdomsliv så billigt og hurtigt som muligt, så de får artige piger og velfriserede drenge til krigen og produktionen ud på den anden side.

Det er på høje tide at arbejderklassen og ungdommen fejer Mette Frederiksens og alle hendes forgængeres forløjede snak til side, tager dagsordenen i egne hænder, og sætter sine egne mål for hvordan der kan skabes gode uddannelser, hvor faglighed sættes højest, og alle imperialismens og monopolernes private erhvervsinteresser drives ud med høtyve.