Breve til kammeraterne

Digteren og forfatteren, kommunisten og aktivisten B.C.Andersen dikterede i 2008  ’Breve til kammeraterne’ – offentliggjort i Kommunistisk Politik – til en kammerat, da han ikke længere selv fysisk var i stand til at nedskrive digtene eller sine tanker. De blev sammen med andre tekster og digte udsendt i bogform på Oktober Forlag sammen med digtsamlingen ’Sommerfuglens manifest’.

På Digteren Online kan læses både digte og tekster af B.C. Andersen.

Brudstykker

Brudstykker
fra gader, demonstrationer
kommer til mig i natten
og jeg hører stemmer, husker
taler
politi i kampuniform
der værner demokratiets ret
til at sønderbombe landsbyer
sprede sygdom, ødelæggelse
i rismarker, på sletter
sprænge hospitaler og skoler i luften
stille fagforeningsfolk, bondeledere
op af muren
hegne børnene og drømmene inde
skyde mødre
torturere brødre og fædre
køre protester over
med kampvogne og dozere
registrerer kammerater
der trods medieluddernes løgne
demokratiets retssale og fængsler
stadig har mod til Solidaritet !

Fra Breve til kammeraterne, Oktober Forlag, 2009

Løbesedlen

Jeg har talt
indtil i dag ret så meget
ord
døre op stolper ned
om menneskeligt menneskeværd

På gader
på plænen i parken
svulmede mit hjerte op
bristede
kunne ikke rumme al fælles fællesskabsfølelse

Utallige er de trapper
sko jeg har slidt
for mig ser jeg titusinder
– pjecer der bare blev smidt

Jeg føler frosten i hænderne
mærker angsten
vindens rusken
svimmelheden
og de mørke nætter i elmasterne

Tanker går tilbage
til generalforsamlinger
til nu næsten glemte resolutioner
til tabte slag og splittede fraktioner

Stemmer
ansigter jeg for længst har glemt
lyder
røster om solidaritet
et ubrydeligt sammenhold
begejstret snak ved strejkens start

Men også opringningerne ved nattetid
brevene uden afsender husker jeg
de nedslåede skamfulde blikke
da jeg trods solidaritet
snak om ubrydeligt sammenhold
gik alene ud ad porten
solgt
sortlistet
til lang tids ledighed

Endnu mærkes den knugende smerte
i min datters øjne så jeg den pris
jeg trods svig
igen og igen vil betale

Nu sidder jeg så her i tusmørket alene
jeg mindes stunderne
hvor hun på mit knæ søgte trøst
hvor jeg forklarede om det dyrebareste
– retten til livet
– en menneskeværdig tilværelse
– om solidaritet

Om at kampen mod undertrykkelse
udbytning
også kan give én knubs
men at der vil komme en tid
hvor folk forstod
hvor drengene i skolen
ikke længere jagede hende gav hende tæv

Hun er stor nu
ved hvad det koster at vælge sige
at være sortlistet
ikke kunne få job
og at man indimellem kan køre træt
stoppe op i kampen
ta´ sig et pust
spørge sig selv om det egentlig nytter
og til hva´ gavn
man dag efter dag
nat efter nat slider trappetrin

Men kun et øjeblik
så pludselig i et lysglimt et syn
en levende skov
tæt
legende unger
ranke bøgetræer
frø spredt hist og pist der er vokset op
og i horisonten en uendelig række
de som gik forud
mænd
kvinder
med rygge krogede
slidt gennem utrættelig kamp

Jeg trækker på skulderen
smiler
og kvitter tanken om en tiltrængt ferie
– penge som vil gå til indsamlingen
og jeg tænder en cigaret
før jeg ringer hjem til konen
og fortæller om en løbeseddel
der i stedet for hun kommer ud.

Fra digtsamlingen Løbesedlen, Nexø forlag