Socialismen og løsninger på energi

At løse spørgsmålet om grøn og tilgængelig energi er nødvendigt for at kunne opbygge et socialistisk samfund uafhængigt af imperialistisk indblanding. Det er samtidigt også det socialistiske samfundssystem, der vil gøre det muligt at gøre sig fri af de økonomiske profitinteresser og bindinger i det nuværende energisystem og marked.

Af Franz Krejbjerg, medlem af APK

Del 1 af en artikelserie i tre dele, om hvordan socialismen vil kunne løse energispørgsmålet.

For at bygge et socialistisk Danmark, må vi studere historien

Den herskende klasse forsøger med alle midler at negligere socialismens historiske resultater, mens de kun peger på det fallerede social-imperialistiske Sovjetunionen under revisionismen, helst helt i slutfasen i 1980erne. Eller de gentager borgerskabets egne fabrikerede løgne om 1930’ernes sovjet. Men sagen er, at socialismen som økonomisk system fra 1917 til midt i 1950’erne frembragte den mest succesfulde økonomi i verden, og samtidig det mest udviklede demokrati og det system der hurtigst af alle uddannede befolkningen og løftede sundhed, levealder og industri. Og det i samme historiske periode, hvor det kapitalistiske system kastede verden ud i den økonomiske depression og i endnu en verdenskrig. Dét er den befriende klare kendsgerning, som borgerskabet ønsker skal glemmes, og som vi til gengæld ihærdigt vil forsøge at forsvare. Også imod alle forræderiske, illusoriske og utopiske vildveje som sælges på venstrefløjen.

Styrken ved socialistisk økonomi er, at den er enkel, gennemsigtig og ukompliceret i forhold til kapitalismens galehus af spekulation og svindelkarruseller. Det socialistiske demokrati er også enkelt og omfatter alle forhold inklusive produktionen, og fordrer deltagelse af alle. I modsætning til det borgerlige demokrati, der kun indirekte kan påvirke produktionen, og hvor lovgivning primært tjener den lille elite der sidder på kapitalen i spidsen for monopoler og verdens stormagter, kogt sammen i gedulgte forhandlinger.

Mens vi forsvarer socialismen som system, skal vi huske det ikke er endemålet i sig selv. Socialisme er udtryk for den fase hvor samfundet endnu ikke har overvundet klasser og konflikter i verden. Socialismen er udtryk for arbejderklassens diktatur, et samfundssystem der har som sit primære formål at opfylde menneskers umiddelbare behov (som brød, fred og arbejde), men som samtidig har et sigte om at udrydde de økonomiske og andre skel der danner baggrund for klasser og klassesamfundet som sådan, og gøre menneskeheden fri for udbytning.

Tempoet i den teknologiske udvikling øges med socialismen

Marxismen har den historiske forståelse, at produktionen og også teknologi udvikles i spring. Det ser vi også under kapitalismen, selv under perioder med dybe kriser og krige. Under socialismen vil alle disse fremskridt komme på samfundets hænder, og forskning og udvikling vil tage et tigerspring fremad, fordi en afgørende modsætning mellem den voksende samfundsgørelse af økonomien, og kapitalismens koncentration af magten over ressourcerne og produktionen på stadig færre monopoler, vil blive opløst.

Den drivende kraft under kapitalismen er primært jagten på profit og kontrol med ressourcer. Det påstås ofte, at den frie konkurrence er den ”kraft” der driver innovation, men det er rent vrøvl. Langt den meste udvikling skabes af et kompleks af omstændigheder der findes i en given historisk periode. Hvad der først og fremmest kræves, er ressourcer, herunder ledelse med vilje, evne og organisation. Kapitalismens anarkistiske markedskræfter og imperialistiske og monopolistiske karakter har i praksis holdt udviklingen tilbage og druknet fremskridt i bureaukrati, og samtidig sendt hele verden på kanten af afgrunden.

Det socialistiske samfund står i direkte modsætning til et kapitalistisk samfund, hvor kapitalen primært er på private hænder, eller kontrolleres af private interesser via banker, finanskapitalen og industrien.

I et socialistisk samfund er det samfundet, der akkumulerer kapitalen. Og det er samfundet der bestemmer, hvad der skal investeres i, og det skal ske efter samfundsmæssige hensyn. Socialismen overkommer den kapitalistiske modsætning mellem den samfundsmæssige karakter af produktionen og den private ejendomsret, ved simpelthen at ophæve den private ejendomsret, og den profit der kommer fra produktionen, tilfalder samfundet.

Den økonomiske prioritering handler om at opbygge alle dele af samfundet, i første række industrien, ved siden af sundhed, skoler, mad og huse. Med planlægning er der betydelige muligheder for at spare på markedskræfternes overforbrug, og mange jobs vil blive lagt om. F.eks. forsvinder det kæmpe lag der står for kapitalismens spekulation, da socialismen hverken har aktier eller aktionærer.

Det socialistiske samfund er styret efter videnskabelige principper, som skrives ind i grundloven. Det gælder i særdeleshed også den måde som økonomien styres på og den måde som teknologi og uddannelse drives. Det er ikke en selektiv tilgang til videnskab, hvor der forhandles i korridorerne om resultater og hensyn til sundhed, klima og miljø fejes til side til fordel for privat profit.

Arbejderklassens diktatur og videnskabelige metoder vil være socialismens primære drivende kraft til at udvikle samfundet. Kultur og elementer af konkurrence og incitamenter er også blandt de værktøjer der tages i brug under socialismen.

Socialistiske lande tilstræber selvforsyning og uafhængighed. Det sker både af nød, da internationale markeder og adgang til udenlandske råstoffer og valuta vil være begrænset. Men det er også et princip, som ethvert selvstændigt land må forfølge. Hvis man ikke har kontrol og styr over alle centrale elementer i produktionen, står landet i en eller anden form for afhængighed. Og man risikerer at den imperialistiske omverden sprænger forbindelseslinjer i luften.

Socialismens økonomi styres ved hjælp af demokratisk planlægning. Og det bedste sted at studere dette er ved Sovjetunionens overgang til femårsplaner i 1928. Stalins taler og beretninger fra denne periode giver et godt indblik i alle de detaljer som der måtte tages hensyn til, samtidig med at flere samfundslag var aktivt imod forandringer.

Alle der vil opbygge socialisme må studere alle faser af Sovjetunionens historie fra før revolutionen i 1917 til det revisionistiske kup efter Stalins død i 1953.

Socialismen og løsninger på energi – del 2
Socialismen og løsninger på energi – del 3

Læseanbefalinger:


Dette er en artikel fra KPnet. Se flere artikler og følg med på
KPNET.DK – NYHEDER HVOR DER KÆMPES – eller på FACEBOOK
Udgives af APK – Arbejderpartiet Kommunisterne

Ingen resultater