Nazim Hikmet – frihedens store digter, fascismens svorne fjende

I 1937 blev Nazim Hikmét, Tyrkiets store nationale digter, idømt 28 års fængsel. Anklagen mod ham lød på, at man havde fundet nogle af hans digte blandt matroserne i den tyrkiske marine og hos militærakademiets elever, skønt digtene på det tidspunkt kunne købes i enhver boghandel. Det var åbenbart, at det fascistiske Tyrkiet havde til hensigt at uskadeliggøre Nazim Hikmet, fordi han i sin produktion og i hele sin færd var nært forbundet med det undertrykte tyrkiske folk. Han var frihedens store digter, fascismens svorne fjende.

Nationalt og internationalt pres og protester bevirkede at Nazim Hikmet efter 13 års indespærring i 1950 blev løsladt. I fængslet skrev han digt efter digt, som illegalt cirkulerede blandt det tyrkiske folk. Vi bringer nedenstående to af Nazim Hikmets digte fra fængslet.

Angina pectoris

Hvis mit halve hjerte er her, doktor,
er den anden halvdel i Kina
hos haren, der rykker ned mod den gule flod.
Og hver morgen, doktor,
hver morgen ved gry
skydes mit hjerte i Grækenland.

Og når fangerne falder i søvn
og de sidste fodtrin fjerner sig fra sygehuset,
går mit hjerte bort, doktor,
det går bort til Istanbul, til en træhytte,
og i ti år, doktor,
har jeg intet ejet, jeg kunne tilbyde mit folk,
intet andet end et æble,
et rødt æble: mit hjerte.

Hver nat holder jeg udkig mellem tremmerne,
og på trods af alle disse mure,
der ligger tungt på mit bryst,
slår mit hjerte i takt med den fjerneste stjerne.
Og alt det er skyld i, doktor,
og ikke arteria-sclerose
eller nikotin eller fængsel,
at jeg har denne angina pectoris.*)

*) Angina pectoris er navnet på en hjertelidelse.

Til Paul Robeson

De vil ikke ha, at vi synger vore sange, Robeson,
sorte broder, ørn blandt sangere.
De ønsker ikke, at vi synger vore sange.

De er bange, Robeson,
bange for dagen som gryer,
for hvad de ser og hører og føler.
De er bange for den kærlighed,
vores Ferhat*) lærte os.
(I har sikkert også en Ferhat, Robeson,
hvad hedder han?)

De er bange for sædekornet, for jorden,
for det rindende vand og mindet om en kammerats hånd,
som aldrig krævede udbytte, renter eller gengæld,
en hånd, der aldrig har hvilet som en fugl i deres hænder.

De er bange, sorte broder,
vore sange gør dem bange, Robeson.

*) Ferbat – en tyrkisk sagnhelt, som personificerer kærligheden til mennesket

Poul Robeson, amerikansk sanger og kommunist. Her synger Poul Robeson sangen om Joe Hill for skotske minearbejdere i 1949
Sangen begynder 1:30 inde i videoen


Dette er en artikel fra KPnet. Se flere artikler og følg med på
KPNET.DK – NYHEDER HVOR DER KÆMPES – eller på FACEBOOK
Udgives af APK – Arbejderpartiet Kommunisterne

Ingen resultater