Atomkraft nej tak!

Den truende energimangel har givet ny vind i sejlene til lobbyen for atomteknologi. Det har vi set over det meste af verden, hvor mere end 20 lande har erklæret at de nu overvejer, at bygge nye reaktorer og renovere gamle, så de kan fortsætte driften. Også i Danmark har atomkraftfortalere fået en kraftig mediedækning under valgkampen. Metoden er, at de basale farlige kendsgerninger fornægtes eller bagatelliseres, mens fordele overdrives, og modstandere bliver lagt for had.

Den primære grund til at være modstander af atomkraft er, at man kan ikke stole på at kapitalismen kan drive disse farlige teknologier. Erfaringerne er simpelthen fuldstændigt entydige, og vi har set problemer og katastrofale ulykker i alle lande fra USA til Japan til  Sovjetunionen, der på dette tidspunktogså var blevet kapitalistisk.

Kombination kapitalisme og atomkraft betyder, at man konsekvent vil spare på vedligeholdelsen. Og konsekvent vil skære hjørner af i forhold til sikkerhed, drift og affaldshåndtering. Erfaringen er også, at selv om disse værker kan holde længe og der er den fordel, at transport af brændslet er beskedent i omfang i forhold til transport af f.eks. fossile kilder, så vil hele værket efter 50 år udgøre et affaldsproblem.

Forureningen må ses i hele værkets levetid, og inkludere minedrift og raffinering, produktion, transport og opbevaring af brugte brændselsstave, det tunge vand osv. Altså det handler ikke kun om at bortskaffe selve det uran der bruges i værket – som forkvinden for Nye Borgerlige tror hun kan have stående i kælderen i tusind år.

Uran ligger ikke frit tilgængeligt i baghaven, det skal graves op og det er et farligt arbejde med mange problemer. I det område hvor Frankrig henter sit uran, udkæmpes der krige om kontrollen, så Frankrig kan få atombrændsel til under verdensmarkedsprisen og uden sikkerhed for arbejderne i minedriften.

Der har vist sig en håndfuld af problemer med atomkraft i praksis siden det blev udviklet i 1950-erne. Og vi ser stadig nye problemer, som f.eks. Fukushima ulykken, der blev ramt af oversvømmelse efter et jordskælv og ikke kunne lukke ned. Eller som vi har set det i sommers, hvor floderne i Frankrig løb tør, og der ikke var kølevand til atomreaktorerne. Man påstår fra atomlobbyen, at der kommer nye teknologier på banen lige rundt om hjørnet, men erfaringen viser, at disse som regel altid bliver meget dyrere at sætte i drift og tager længere tid at bygge end der loves. Husk at der viser sig problemer i alle byggerier, selv når der bygges superhospitaler eller tunneller eller andet, der er meget mindre farligt end atomkraft.

Uran er jo ikke en vedvarende kilde. Det er en begrænset ressource ligesom fossile kilder. Selvom der er meget af det, så løber man på et eller andet tidspunkt tør, man har brugt en masse penge og står med affaldet i en uoverskuelig fremtid. Både den særlige karakter af brændslet og reaktorerne betyder også, at det er en energitype under kontrol af statsmagten og en lille gruppe monopoler. Man vil knap nok unde Iran at have deres egen atomkraftteknologi.

Monopolkapitalen er til gengæld begejstret for atomteknologi. Det giver sikkerhed for at de kan kontrollere energien 100 procent og at det kan give dem superprofitter.

Derfor har kapitalen sugerøret langt nede i befolkningens lommer, når de bygger atomkraftværker. Langt mere end ved nogen som helst anden energikilde. Derfor ser vi i APK atomkraft som reaktionært.

Sats i stedet på vedvarende energi – sol og vind og vand. Atomkraft Nej tak!


Dette er en artikel fra KPnet. Se flere artikler og følg med på
KPNET.DK – NYHEDER HVOR DER KÆMPES – eller på FACEBOOK
Udgives af APK – Arbejderpartiet Kommunisterne