På Oktober Forlag udkommer i dag et hæfte – Kampen om historien – Med undertitlen: Lad dem ikke forfalske vores kollektive erfaringer om kampen mod fascismen og nazismen. Emnet er magthavernes omskrivning af Anden Verdenskrigs historie, deres dæmonisering af kommunismen og forsøg på ”rehabiliteringen” af fascismen.
Af Ebbe Riis Klausen, redaktør af det antifascistiske tidsskrift Håndslag
Hæftet er topaktuelt i en tid hvor kapitalismens dybe krise og faren for en ny verdensomspændende krig skaber et kæmpe behov for at kunne gennemskue udviklingen og de kræfter der opererer i verden. Herunder fascisme, nazisme og antikommunisme.
”Kampen om historien” påviser bl.a. hvordan de herskende klasser i Vesten i dag har fundet tiden moden til at nedtone nazismens og fascismens kriminelle karakter og handlinger. Og hvordan de samtidig forsøger at kriminalisere kommunismen og kommunisterne – fascismens evige hovedfjende.
Hæftet er et vigtig indslag og analyse til forståelsen for den politik der i dag er fremherskende. Et modstykke til det forfalskede og forvrængede informationsbillede mediemonopolerne skaber.
– Et hæfte som dette ville have været helt overflødigt at lavet lige efter Anden Verdenskrigs afslutning, skriver forfatterne i forordet. Dengang vidste alle, hvordan tingene hang sammen. I dag er vi desværre nødt til at gentage, hvad der var indlysende for tidligere generationer.
Det er altid magthaverne, der skriver – eller rettere omskriver – historiske begivenheder i deres eget billede. Sådan gør de deres version til officiel sandhed.
Og sandt er det, at omskrivningen af historien – kampen om historien – raser på fulde omdrejninger. Når EU-parlamentet i to omgange i 2009 og 2019 vedtog resolutioner, der lod Hitlers Tyskland sammen med Sovjetunionen have ansvaret for Anden Verdenskrig og dens menneskelige katastrofer på baggrund af den midlertidige ikke-angrebspagt mellem Tyskland og Sovjetunionen. En aftle der blev indgået i foråret 39 efter at Storbritannien og de andre vestlige lande havde afslået Sovjetunionens tilbud om fælles militærfront mod Nazityskland.
Et helt kapitel er efterhånden udeladt i eftertidens historiebøger – det drejer sig om de vestlige stormagters underdanige knæfald for diktatoren Hitler.
I september 1938 fremsatte Hitler krav om, at det tyske mindretal i Tjekkoslovakiet – de såkaldte sudetertyskere – skulle indrømmes selvstyre. De vestlige stormagter med Storbritannien i førertrøjen, der mente, at de kunne styre Hitler ved at fodre ham med småbidder, gik så vidt, at de gik i alliance med intrigemageren og faktisk blev hans medsammensvorne.
Vestlige toppolitikere – Storbritannien (Chamberlain), Frankrig (Daladier) og de fascistiske stater Italien (Mussolini) og Tyskland (Hitler) – valfartede til Berlin og indgik en hemmelig, skammelig pagt, hvorefter de amputerede den selvstændige stat Tjekkoslovakiet og afstod hele Sudeterområdet til Tyskland.
De drog i tur og orden til Berlin for at indsmigre sig hos den tyske “Führer” og fulgte hans mindste vink. I dagene 29.-30. september 1938 faldt de sidste brikker på plads i München. Verdenshistoriens måske største og mest kyniske forræderi i nyere tid imod et suverænt land blev højtideligt undertegnet af intrigemagerne. Sovjetunionen, der var garantimagt for Tjekkoslovakiet, blev slet ikke inddraget, og det invaliderede land måtte afslå tilbuddet om militær bistand.
I sin konsekvens havde vestmagterne givet Hitler fri bane til at iværksætte Anden Verdenskrig i forvisning om, at han ville drage mod øst. I den vestlige propagandas trommeild blev forræderiet i München udråbt som en glorværdig sejr for demokratiet og freden. I Danmark førte det dengang “radikale” Politiken an i den opsvulmede hyldest til Chamberlain som “fredens redningsmand”. Ikke engang et halvt år senere brød Hitler aftalen med vestmagternes ledere og besatte den 15. marts 1939 hele Tjekkoslovakiet.
Efter besættelsen lukkede de danske politikere straks for adgangen til arkiverne og udnævnte en lille klike af historikere – historiefrisørerne, som Carl Madsen kaldte dem – til at skrive samarbejdspolitikernes udgave af historien. De fik som de eneste fuld adgang til arkiverne. Naturligvis havde de et problem med de dengang levende og aktive deltagere i modstandskampen, med øjenvidnerne.
Situationen er anderledes i dag af naturlige grunde, så det er nu beklageligvis lykkes at revidere modstandskampens museum – Frihedsmuseet grundsyn – hvor det officielle Danmarks tilpasning til Nazityskland fremhæves som det centrale udtryk for demokratiets overlevelsesstrategi!
Udviskes skal historiens dom over samarbejdspolitikken som blev afsagt den 29. august 1943, da folkestrejker og protester tvang regeringen til at gå af.
For nogle få år siden fik Socialdemokratiet hængt syv billeder op i det socialdemokratiske gruppeværelse. Et af billederne skildrer den tidligere statsminister Vilhelm Buhl – ham, der den 2. september 1942 i radioen opfordrede folk til at angive sabotører og modstandsfolk – som styrmanden, der førte danskerne sikkert gennem de fem forbandede år og som jødernes redningsmand. Han står støt som skipper på fiskekutteren Henny – en af de kendte kuttere, der sejlede jøder til Sverige – i stormfulde vande. Her skal samarbejdspolitikken hvidvaskes. Buhl portrætteres som værende en aktiv del af modstandskampen. Hvor grotesk!
Og man kan blive ved. Folketingets præsidium tog til Finland for et par år siden og opsatte en mindesten for de danske frivillige, som faldt i Vinterkrigen 1939-40 mod Sovjetunionen.
Den danske bataljon kom aldrig i kamp. Fire danskere – heraf tre piloter – blev dræbt under krigen. Det danske korps af Finlandsfrivillige var under stærk nazistisk indflydelse. Omkring 225-235 gik mere eller mindre direkte over i tysk krigstjeneste.
En del af dem døde på østfronten i den tyske angrebskrig mod Sovjetunionen.
Det havde været mere berettiget, hvis Folketinget havde valgt at tage til Volgograd og sætte en mindesten i anledning Den Røde Hærs sejr ved Stalingrad den 2. februar 1943.
Det 40 sider lange hæfte er et samarbejdsprojekt mellem Kommunistisk Platform (KPml) i Norge og Arbejderpartiet Kommunisterne (APK) i Danmark. Pris 58,- kr. Det kan købes i Oktober Bogbutikkerne.
Eller i Enhed og Kamps netbutik
Dette er en artikel fra KPnet. Se flere artikler og følg med på
KPNET.DK – NYHEDER HVOR DER KÆMPES – eller på FACEBOOK
Udgives af APK – Arbejderpartiet Kommunisterne
