Industrien sidder tungt på energipolitikken

Tre lange år er gået siden de famøse klimavalg, og i den tid har politikerne behændigt sprunget hen over de stadigt mere alarmerende rapporter fra det internationale klimapanel. De har talt og talt og vedtaget planer, men meget lidt er i praksis sket når det kommer til omstillingen til ren og vedvarende energi. Regeringens seneste påfund er en grøn skattereform, hvor befolkningen skal finansiere et dyrt industrieventyr til såkaldt E-brændstof, der måske aldrig kommer til at fungere i praksis og ikke kommer til at reducere mængden af CO2 i atmosfæren. Virkeligheden er, at klimaforandringerne og de ødelæggende krige rundt omkring allerede koster dyrt i tab af liv og afgrøder, men de akkumulerede omkostninger ved den fossile energi skjules. Videnskaben, skovbrande og hedebølge gør intet indtryk på magthaverne så længe der tjenes penge. I praksis er det stadig industrien og olielobbyister, der bestemmer udviklingen. Sådan er kapitalismens logik. Kun et oprør kan tvinge reelle forandringer igennem.

Forhåbningerne var mange til at den nuværende regering og dens støttepartier ville rykke på klimadagsordenen. Men det er blevet ved tomme løfter og en ekstrem mængde af luftige aftaler om ting, der skal ske en gang i fremtiden. Ofte camoufleret med fantasifulde navne som Power-X eller E-fuel, der dækker over kæmpe industrianlæg ude på havet.

Senest er der også kommet en aftale om en såkaldt grøn skattereform, hvori det hævdes, at en CO2 pris på 750 kr. pr. tons i sig selv vil sænke forbruget. Men afgifter betyder bare at energigen bliver dyrere, der er ingen garanti for, at det vil ændre noget. Det er i sidste ende almindelige mennesker, der kommer til at betale.

EU og de enkelte medlemslande skændes i øjeblikket om hvem, der skal bestemme over indtægten fra CO2 afgifterne. Men man er helt enige om, at det skal gå til industristøtte, altså bruges til at finansiere udbygning af ‘grøn’ energi, hvilket betyder udbygning af naturgas infrastruktur, E-fuel, biogas anlæg mm.

Planerne for Danmark er f.eks. at øge produktionen af biogas ved at bruge halm og andre afgrøder. Samtidig vil man udfase gasfyr i private boliger og omstille til brug af biogas i industriprocesser. Planerne vil altså ikke reducere gasforbruget i industrien, men til gengæld gøre et indhug på produktion af foder og fødevarer.

Planerne for industrianlæg på havet er dyre og tidskrævende, og indebærer en stor risiko, fordi man ikke ved om, det vil virke. Denne risikovillige kapital vil staten stille garanti for og CO2 reduktionen er allerede indregnet  i deres modeller for de ”ambitiøse” klimamål, selvom det som nævnt er højst usikkert om, det fungerer som lovet.

I praksis vil E-fuel, biogas eller alle regeringens andre planer slet ikke reducere mængden af CO2 i atmosfæren. Tværtimod er planen alene, at det skal være CO2 neutralt, da der satses på at fastholde forbrændingsmotorer i fly og skibe.

Tekniske fiks på klimakrise er bluf

Indsamling af CO2 fra skorstene eller direkte fra atmosfæren er en central komponent af E-fuel ligningen. Det er en teknologi der langt fra er modnet, men ambitionerne har meget stor støtte fra den fossile industri, ikke mindst i USA og Saudi Arabien. CO2 indsamling er blevet det tekniske fiks, der lover, at vi kan fortsætte med at leve som om jorden slet ikke brændte under fødderne på os. For – en gang langt ude i fremtiden kan disse teknologier simpelthen løse problemet – loves der.

Der er flere advarselslamper der burde lyse. For det første er en meget stor del af den forskning, der er udført i dette område, betalt af den fossile industri. Reelt bestemmer penge fra olieindustrien, hvad dygtige forskere og ingeniører bruger tiden på. Statsstøtten er heller ikke fri, her sidder industrien også med ved bordet og bestemmer over bevillingerne.

Problemet er, når der kun forskes i CO2 indsamling, så bruger man ikke tiden på at forske i besparelser på energi, eller bedre huse, solenergi og batterier. Ligesom når pengene går til kæmpe industriprojekter og motorveje, så går de ikke til elektrificering og udbygning af kollektiv transport.

Virkeligheden er, at klimaforandringerne og de ødelæggende krige rundt omkring allerede koster dyrt i tab af liv og afgrøder, mens de akkumulerede omkostninger ved den fossile energi skjules. Videnskaben, skovbrande og hedebølger gør intet indtryk på magthaverne så længe, der tjenes penge, i praksis er det stadig industrien og olielobbyister, der bestemmer udviklingen. Det er kapitalismens logik.

Note

Den seneste rapport fra det internationale klimapanel beskriver en række af de usikkerhed der er ved alle disse forhåbninger om tekniske fiks, men konklusionerne blev stærkt forvansket af politikerne.

Lyt til denne gennemgang: Here’s What the IPCC Report Actually Said About Carbon Dioxide Removal

Link:

Aftale om grøn skattereform for Industri mv. (24. juni 2022) i pdf.


Dette er en artikel fra KPnet. Se flere artikler og følg med på
KPNET.DK – NYHEDER HVOR DER KÆMPES – eller på FACEBOOK
Udgives af APK – Arbejderpartiet Kommunisterne