Den borgerlige stats økonomiske krigsførelse er ikke kun rettet mod Rusland. Den er også rettet mod dig, skriver E. Holemast om forholdene i Norge, der i høj grad tilsvarer dem i Danmark. Prisen for den militære oprustning og økonomiske blokade kastes over på befolkningen.
Staten fører økonomisk krig mod Rusland – og mod almindelige mennesker
Af E. Holemast, Revolusjon Norge
Priserne på benzin og diesel er allerede steget med 40 procent på mindre end et år. Olielandet Norge har verdens næsthøjeste brændstofpriser.
Dine feriepenge går sandsynligvis til at betale for brændstof, regninger og renter takket være den dyrtid og inflation, der følger med krigspolitikken.
Dyrtiden var allerede på vej inden krigsudbruddet i Ukraine den 24. februar. Sammen med sanktionerne mod Rusland, der kvæler europæisk økonomi, har krigs- og oprustningspolitikken fremskyndet inflationen.
Revolusjon advarede mod dyrtid allerede, da LO’s repræsentantskab i februar fremlagde sine chokerende overenskomstkrav. ’LO’s lønkrav tager ikke højde for prisstigninger, vi har i vente’, skrev vi. For døve ører foreslog vi, at fagbevægelsen skal kræve automatisk dyrtidsregulering af lønningerne, når alle solemærker indikerer, at energi- og fødevarepriser vil stige. Dyrtidsregulering betyder, at lønnen automatisk stiger, når prisstigningen overstiger en vis procentdel over en given periode, f.eks. over de næste seks måneder.
Nu begynder kendsgerningerne at tage form. Svært håndterlige forsyningslinjer og knaphed på korn / madkorn og produktionsvarer til landbruget presser priserne op. Christian Anton Smedshaug i Agri Analyse tror, at vi vil se en samlet prisstigning på madvarer og alkoholfrie drikkevarer på mellem fem og ti procent i 2022. Prisstigningen fra 2021 til 2022 vil være mellem fem og ti procent, men formentlig tættere på ti end fem, siger han til Nettavisen.
Brændstofprisen steget 40 procent på et år!
Energipriserne er allerede steget meget mere. Fra april til maj i år steg priserne på brændstof og smøremidler med 5,7 procent, og sammenlignet med maj 2021 var de 40,3 procent højere i maj i år. Den seneste måned er prisen på benzin og diesel steget med henholdsvis 6,1 og 6,0 procent, oplyser SSB (Norges Statistik) 10. juni.
Trods et fald i elpriserne inklusive netleje på 4,6 procent fra april til maj var priserne 27,2 procent højere end i maj sidste år.
En undersøgelse foretaget for TV2 viser, at en ud af fire oplever, at deres egen økonomiske situation er forværret i forhold til for et år siden. ’Vi må bare finde os i det svarer statsministeren ’for almindelige mennesker’. Støre taler, som om denne plyndring af almindelige mennesker er en naturkatastrofe, ingen kunne have forudset. Nej, regeringen kan ikke ophæve de økonomiske love, der styrer kapitalismens cyklus. Men den har alle muligheder for at fjerne afgifter og indføre prisloft på en række områder. Hvis den ville udnytte det påståede råderum i EØS-aftalen.
Man behøver ikke være særligt vidende for at forstå, at de centrale rammer for overenskomsten er spist op, allerede inden forhandlingerne er afsluttet på en række overenskomstområder. Faktisk var det generelle tillæg i elregningen væk allerede, da Jørn Eggum 1. april tog Stein Lier-Hansen fra NHO i hånden hos forligsmanden).
Rammen er på 3,7 procent, før fradrag for lønglidning, der faktisk gør den meget mindre. Men selvom vi tager 3,7 procent for gode varer er den bitre kendsgerning, at det er to procent mindre end forbrugerprisindeksets stigning på 5,7 procent fra maj 2021 til maj 2022. Det giver den højeste prisstigning siden 1988.
Og endnu har vi kun set begyndelsen på dyrtiden. Elprisen i Sydnorge ligger i første halvdel af juni på mellem halvanden og to kroner per kilowattime – midt om sommeren! Prisen på benzin og diesel kan bevæge sig op mod 40 kroner literen, inden ferien er slut. Og nu kommer rentestigningerne i et hastigt tempo.
Krisen lurer bag gyldne tider
Der er overhovedet ingen krise i norsk økonomi. På overfladen er der faktisk gyldne opgangstider. Arbejdsløsheden er lav, og der er mangel på arbejdskraft. Statistisk Sentralbyro (Norges Statistik) forventer øgede investeringer i fastlandsøkonomien på hele 38 procent i 2022 sammenlignet med året før.
Men hver gang kapitalismen ser ud til at virke, er det bare en advarsel om, at en krise er under opsejling. Øget efterspørgsel efter varer og tjenesteydelser fører til det, borgerlige økonomer kalder overophedning og inflation. Inflationen kommer oveni den prisstigning, der skyldes dyrere råvarer og forsendelsesomkostninger. Flere penge i omløb end den faktiske værdiproduktion udløser inflation. Staten har ’trykt penge’ i stor skala under pandemien for at holde økonomien i gang. Og nu sprøjter den milliarder ind i et vanvittigt og uproduktivt våbenkapløb og fører økonomisk krig mod Rusland. Resultatet er eskalerende inflation.
Inflationen brænder pengeværdien op. Inflationen tømmer lønkontoen hurtigere og hurtigere, fordi pengene mister værdi. På den måde kan staten vælte sine udgifter over på almindelige mennesker. Problemet for kapitalmagten er, at når inflationen bliver for høj og kommer ud af kontrol, som den gør nu. Inflationen truer så med at knække kapitalistiske virksomheder, der har indgået langsigtede kontrakter til priser, der ikke kan justeres for inflation. En kontrakt på en million kroner kan ’krympe’ dramatisk, når den skal gøres op. Den nominelle verden er stadig en million kroner, men den reelle transaktionsværdi er måske kun 900.000.
Derfor er regeringerne desperate efter at slippe af med inflationen. Den mest almindelige metode er at ty til renteforhøjelser fra centralbanken, rentestigninger, der ofte kommer i tillæg til rentestigninger, der allerede har fundet sted på de internationale kapitalmarkeder, hvor bankerne låner ud til hinanden, udover det, de hæver fra Norges Banks foliokonto.
Store mængder tilgængelig overskudskapital og de langvarige virkninger af krisen i 2008 og pandemien fik centralbankerne over hele verden til at sætte renten til nul (nogle også lavere end nul) og falbyde lånekapital. Nu tyr de til højere renter for at trække penge ud af cirkulationen og svække efterspørgslen. Rentestigninger kan knække virksomheder, der har optaget store investeringslån. De skræmmer branchen fra at optage nye lån. Og de kan knække ryggen på tusindvis af familier med skyhøje boliglån, hvilket igen kan udløse boligkrak. De norske husholdningers gældsbyrde er ikke kun historisk høj, den er også ekstremt høj sammenlignet med andre lande.
Du betaler for den økonomiske krigsførelse
Norge fører sammen med resten af Vesten økonomisk krig mod Rusland gennem sanktioner og oprustning. Men myndighederne afviser som sædvanligt, at de faktisk fører krig, en krig, almindelige mennesker i Norge og norske virksomheder skal betale regningen for. Tidligere forsvarschef Sverre Diesen er en af få, der tør sige det, som det er: Krig koster, og det er erhvervslivet og velfærden, der bærer omkostningerne. ’”Krig” er dog et ord, som hverken norske eller andre vestlige politikere bryder sig om at bruge’, skriver han, ’i stedet tyr man til alle mulige omskrivninger.’
Sanktionerne underminerer international handel og resulterer i dyrtid og knaphed. Ironisk nok styrker og svækker de russiske rubler dollarens position, i modsætning til dens formål.
Oprustningen sætter ekstra gang i inflationen i næsten alle lande. Og hvor tager staten pengene fra for at dække krigsomkostningerne, hvis den ikke bare trykker penge? Fra andre steder på budgettet, selvfølgelig. Det vil sige fra velfærd, sundhed, kultur, transport, uddannelse osv. Desuden gennem jordrente og superprofit, som staten og det offentlige henter fra deres ejerskab i elselskaber, olieindustrien og våbenindustrien.
Den borgerlige stats økonomiske krigsførelse er ikke kun rettet mod Rusland. Den er også rettet mod dig.
Dette er en artikel fra KPnet. Se flere artikler og følg med på
KPNET.DK – NYHEDER HVOR DER KÆMPES – eller på FACEBOOK
Udgives af APK – Arbejderpartiet Kommunisterne
