OK23: Købekraften er udhulet – bygningsarbejderne kræver højere løn

Lige siden Coronapandemien ødelagde vores overenskomstforhandlinger i 2020, har vi som bygningsarbejdere set frem til overenskomstforhandlingerne i 2023. Selvom forudsætningerne for et opgør med arbejdsgiverne blev kørt ud på et sidespor af pandemien, valgte 46% af de stemmedeltagende bygningsarbejdere alligevel at stemme nej til forhandlingsresultatet i 2020. I 2023 skal vi opnå vidtrækkende og reelle forbedringer for bygningsarbejderne under forhandlingerne.

Fra marts måned 2021 til marts måned 2022 har der været en generel prisstigning på 5,4 %, hvilket er den største stigning i 35 år. Vores købekraft er blevet udhulet, da forhandlingsresultatet fra 2020 på ingen måde følger prisudviklingen i samfundet. Vi er med andre ord blevet fattigere som bygningsarbejdere. Vi har en klar forventning om, at vi bliver økonomisk kompenseret for tabet i perioden og også bliver sikret fremadrettet under forhandlingerne i 2023. Vi kræver, at vi som fællesskab stopper med at indgå overenskomstaftaler, som strækker sig længere end 1-2 år ud i fremtiden for nuværende. Da den igangværende overenskomstperiode med al tydelighed har dokumenteret, hvilke konsekvenser en 3-årig overenskomstaftale kan have for vores privatøkonomi, når inflationen banker derudaf.

Vi har forsat en massiv udfordring med den konstante udnyttelse af udenlandske kolleger i byggeriet. Det på trods af virksomhedernes gigantoverskud i overenskomstperioden. Forfalskning af underskrifter, tilbagebetaling af løn, urimelige arbejdstider, trusler og elendigt arbejdsmiljø er hverdag på vores byggepladser. Vi vil have handling NU, og det kan kun gå for langsomt. Virksomheder, som benytter sig af underentreprenører uden overenskomst, eller som tilsidesætter overenskomsterne, skal straffes benhårdt og selv betale for deres svindel. Vi kræver derfor indrømmelser og kædeansvar fra arbejdsgiverne, som en gang for alle kan sætte en stopper for dette uværdige underbetalingscirkus.

De virksomheder, som benytter udenlandsk arbejdskraft, betaler ofte vores udenlandske kolleger efter overenskomstens mindstebestemmelser. Man kan som virksomhed aflønne vores udenlandske kolleger med lidt over halvdelen af gennemsnitslønnen i byggeriet, uden at bryde overenskomsten. Det hverken kan eller vil vi acceptere. Bundniveauet i vores overenskomster skal hæves markant, f.eks. ved at indføre akkordafsavn. Afstanden mellem de højeste og laveste lønninger i byggeriet er simpelthen blevet for stor og er ikke længere et udtryk for den enkelte medarbejderes kvalifikationer, erfaring eller uddannelse, men et udtryk for nationalitet og styrkeforhold mellem arbejdsgiver og arbejdstager. Bevægelighed i lønnen er ikke eksisterende for vores udenlandske kollegaer, hvilket er i strid med intentionen i vores minimallønsystem.

Vores arbejdsmiljø er generelt alt for dårligt ude på byggepladserne. Arbejdstilsynets indsats er utilstrækkelig, og på mange områder går udviklingen den forkerte vej. 3F skal arbejde politisk for at få en markant større fast bevilling til arbejdstilsynet. Vi har ikke længere tillid til, at arbejdstilsynet kan løfte opgaven. Det må være på tide at vores faglige fællesskab træder i karakter og tager ansvar. Det kunne eksempelvis være med en overenskomstmæssig ret til at fagretsligt behandle vores branchevejledninger, en lavere arbejdstid, bedre seniorordninger og/eller flere fridage. Vi bliver unødigt slidt når vi går på arbejde og øget betaling til BAMBUS kommer ikke til at ændre på den virkelighed. Vi skal have reelle forbedringer på arbejdsmiljøet.

Vi vil have direkte indflydelse på vores egne overenskomster til byggeriet og vil ikke acceptere et afskriv af industriforliget. Vi vil have holdbare løsninger som passer ind i byggeriet og skaber forbedringer for alle bygningsarbejdere. Hvis arbejdsgiverne fortsat nægter at anerkende vores udfordring, så må vi tage kampen!

Vedtaget søndag den 24. april 2022 af 200 organiserede bygningsarbejdere i 3F.