Op til det franske præsidentvalg den 10. april, har der været en en række protester rettet mod voksende fattigdom og stigende priserne på basale fornødenheder, og mod kapitalen der har beriget sig mens alle andre betaler for deres krise og krig. Frankrigs Arbejderes Kommunistiske Parti, PCOF rejser spørgsmålet om behovet for et revolutionært brud med det imperialistiske kapitalistiske system.
Udtalelse fra Frankrigs Arbejderes Kommunistiske Parti, PCOF
Den første runde i Frankrigs præsidentvalg vil blive afholdt den 10. april, i en situation med voksende vrede over voldsomt stigende ulighed og frygt for fremtiden.
Vreden har været udtrykt i månedsvis gennem strejker for lønstigninger, mobiliseringer mod nedskæringer til forsvar af sundhedsvæsnet og andre offentlige tjenester, demonstrationer mod politivold og mangelende retsforfølgelse af statsmagtens overgreb.
Fra Borgerskabet er bølgen af reaktionære, racistiske og islamofobiske udtalelser vokset. Disse ideer er blevet almindelige i denne valgkamp, hvor kandidaterne fra højrefløjen, og den yderste højrefløj, konstant forsøger at overbyde hinanden.
Klassekampen skærpes
Protesterne er rettet mod stigningen i priserne på basale fornødenheder, så som fødevarer, brændstof, elektricitet, og den voksende ulighed, og de der har beriget sig under krise og krig.
100 milliarder i overskud til CAC 40! (De 40 største virksomheder på aktieindekset). I mellemtiden kæmper det store flertal for at få enderne til at mødes. Lønningerne er utilstrækkelige. Pensioner og overførselsindkomster ædes op af inflation. Unge med arbejderbaggrund er ramt af fattigdom og usikkerhed. De, der forfølger studier, har netop oplevet to kaotiske år, hvor reformer er blevet ved med at ødelægge uddannelsessystemet. Unge uden kvalifikationer har ingen fremtid, andet end et job hos Uber eller en anden budservice. Lærlinge er bliver misbrugt som billig arbejdskraft. Hvad sundhedssystemet angår, så “holder det kun sammen” takket være personalet. Lukningen af tjenester og hospitaler fortsætter, og den “medicinske ørken” strækker sig til forstæderne, byerne og landsbyerne.
Kapitalismens svar på miljøkrisen har været flere atomkraftværker, flere elbiler og udvide markedet for it-giganterne… og endnu mere overskud!
Hertil kommer den skærpede internationale situation med krigen i Ukraine, som bringer de imperialistiske magter ansigt til ansigt: Rusland og USA og deres NATO-allierede, som den franske imperialisme er et af medlemmerne af. Alle får allerede folket til at betale for denne krig; Ukraines, men også Ruslands, landene i Europa og endda udenfor, gennem stigningen i priserne på gas, olie, og brød… Hungersnød er allerede en kendsgerning i flere afrikanske lande.
Det er kapitalismen er problemet
Vores parti rejser spørgsmålet om behovet for et revolutionært brud med dette imperialistiske kapitalistiske system, som fransk imperialisme er et led i. Det er ganske vist ikke den mest “mægtige” sammenlignet med de store imperialistiske magter (USA, Kina, Rusland osv.), men Frankrig er opsat på at bevare sit indflydelsesområde for enhver pris, især i Afrika. Omkostninger vokser til lokale krige og regionale krige, som sår elendighed og kaos for titusinder af mennesker. Mens folkene i Afrika i stigende grad rejser sig mod Frankrigs fortsatte neokoloniale dominans.
De franske monopoler, med staten som deres eksklusive tjener, forstærker udnyttelsen af arbejdere i skærpet konkurrence med deres internationale rivaler. Dette er ledsaget af en styrkelse af politistaten, der er ansvarlig for at undertrykke alle former for sociale protester.
Denne tendens til skærpelse af udbytningen vil ikke aftage, tværtimod. Opfordringer til national enhed “mod terrorisme” eller “mod pandemien” har mistet deres virkning. Institutionernes krise er dyb og udtrykker sig på forskellige måder. Den lave deltagelse ved de forskellige valg afspejler dette.
Kapitalismens krise udstrækker sig til hele systemet, og præsidentvalget er ingen undtagelse.
Vi udtrykker det i kampene, på gaden, i mobiliseringerne, sammen med dem, der kæmper, for en fundamental, radikal forandring i samfundet. Denne kamp er rettet mod hele systemet, inklusive institutionerne.
Det er grunden til, at vores holdning og forslag om at arbejde for et revolutionært brud med kapitalismen, vil blive udtrykt gennem undladelse af at stemme under første runde af præsidentvalget.
Paris 25. marts 2022
Frankrigs Arbejderes Kommunistiske Parti, PCOF
PCOF er medlem af Den Internationale Konference af Marxist-leninistiske partier og organisationer, CIPOML
Dette er en artikel fra KPnet. Se flere artikler og følg med på
KPNET.DK – NYHEDER HVOR DER KÆMPES – eller på FACEBOOK
Udgives af APK – Arbejderpartiet Kommunisterne
