Hvad vil EU i 2022

I denne uges podcast fra Oktober Radio taler vi om EUs føderale planer i det kommende år. Den nye tyske kansler har ambitioner om der kun skal være plads til føderalistiske pan-erupæiske partier i EU parlamentet ved det kommende valg, og EU kommissionen vil lovgive om løn og arbejdsforhold.
I 2022 er det også 50-året for Danmarks EU-medlemskab. Udsendelsen kommer ind på at det er på tide at folk bliver spurgt om EU. Vi taler også om at Folkebevægelsen mod EU i den kommende uge vil begynde at samle underskrifter for at genvinde retten til at kunne stille op på liste N til næste EU-parlamentsvalg.

EU har altid haft en hel stribe planer om hvordan man kan udvikle en stadig snævrere union mellem medlemslandene. Stykke for stykke er lovgivende kompetencer blevet overført fra medlemslandene til EU-kommissionen. Men den demokratiske fernis er forsvundet i samme takt. Så næste store ambition er direkte valg til topposterne i EU-systemet, og et krav om at partier der stiller op til EU-parlamentet, skal være repræsenteret i flere lande.

Helt konkret ønsker EU sig paneuropæiske partier som er føderale i deres substans. Med nogle fælles europæiske valgkampe. Man fornægter at de 27 medlemslande, taler 27 forskellige sprog, og de har 27 forskellige økonomiske og politiske udfordringer.

Helt fra begyndelsen har EU set EU-parlamentet som en slags motor i føderalismens ambitioner om at danne en fælleskabsfølelse og fælles offentlighed, men i praksis har det været en umulighed. De partier der råber mest op om en europæisk union nede i parlamentet har reelt ikke et folkeligt mandat. Intet folk har ønsket at opgive deres land, når de er blevet spurgt.

Men med et krav om paneuropæiske partier vil EU-modstanden til gengæld blive presset ud. Og det er måske det virkelige formål. EU har aldrig været et demokratisk projekt, men tværtimod brugt masse af kræfter på at bekæmpe modstandere med alle midler.

I Danmark vil Folkebevægelsen mod EU i den kommende uge officielt starte med indsamle de mere end 70.000 vælgererklæringer, der er nødvendige for at opstille til EU-parlamentsvalget i 2024.  De mange underskrifter skal samles i løbet af det næste halvandet år. Så det bliver en kæmpe opgave.

Læs mere her om hvordan du kan støtte EU-modstanden

EU’s mindsteløn er også kommet et stort skridt nærmere, og forventes at køre igennem i foråret. EU-lovgivningen på mindstelønnen går ikke ud på at sikre en EU-løn helt bogstaveligt, men går mere ud på at sætte en fælles regnemetode for den nationale lovgivning om løndannelse. Mindsteløn skal bl.a. være baseret på en procentdel af den nationale medianløn og andre statistik faktorer der kan gradbøjes så et stort antal arbejdere fortsat vil leve på fattigdomsgrænsen.

Hvordan skal man så slås for bedre løn? Altså forestiller politikere sig man skal man stille sig nede ved EU, hvor det er kommissionen (Som er udpeget af 27 regeringer) der bestemmer.  Det viser meget godt hvad EU i praksis betyder for demokratiet: Muligheden for at kæmpe for forbedringer forsvinder i tågerne i det her system. Selvom den danske regering har erklæret den er imod, har de i praksis alene bedt om en ny undtagelse.

Vi vil have en folkeafstemning

EU-mindsteløn er blot endnu en god grund til at kræve en folkeafstemning om medlemskabet. Der er gået 50 år siden Danmark blev lokket og truet med i EF, hvor handel med Tyskland og England blev slået op som det primære, mens spørgsmålet om en stadig snævrere union og monopolkapitalens magt og indflydelse blev fornægtet. Det er oplagt at bruge 50-året til at rejse spørgsmålet om hvordan vi styrker en bevægelse for Danmark ud af EU.

Læs også: Nu kommer forslaget om en EU-dikteret mindsteløn

Lyt til udsendelsen her:


Dette er en artikel fra KPnet. Se flere artikler og følg med på
KPNET.DK – NYHEDER HVOR DER KÆMPES – eller på FACEBOOK
Udgives af APK – Arbejderpartiet Kommunisterne

Ingen resultater