Læserindlæg af Tue Magnussen
I dag er det FN-dag. Dagen markeres hvert år for at fejre grundlæggelsen af De Forenede Nationer – FN – 24. oktober i 1945. Stiftelsen af FN var tæt forbundet med 2. verdenskrig og de første atombomber, der 12 uger før blev sprængt over Hiroshima og Nagasaki henholdsvist 6. og 9. august.
Men i år er det tillige den første FN-dag efter, at Honduras som land nr. 50 for et år siden ratificerede FN’s traktat om forbud mod atomvåben og dermed sikrede, at traktaten 90 dage senere – 22. januar i år – kunne træde i kraft.
I dag har 9 lande atomvåben, og råder ifølge det svenske fredforskningsinstitut Sipri over 13.000 atomsprængladninger. Det er nok til at ødelægge alle større byer og gøre kloden ubeboelig ved radioaktiv stråling. Trods underminering af internationale konventioner i kølvandet på terrorangrebet 11. september 2001 vedtog 122 lande – to tredjedele af FN’s medlemslande – 7. juli 2017 en ny FN-traktat om forbud mod atomvåben.
Da traktaten 22. januar i år trådte i kraft blev den en del af folkeretten. Aftalen forbyder udvikling, test, afprøvning, produktion, lagring, overførsel, brug eller trussel om brug af atomvåben. Atomvåben er det sidste masseødelæggelsesvåben, der nu bliver omfattet af et internationalt absolut forbud. Siden vedtagelsen af traktatteksten i juli 2017 har 56 lande – senest Chile i september – underskrevet og ratificeret traktaten.
Siden den kolde krigs ophør og især terrorangrebet 11. september 2001 er atomvåben blevet fortrængt fra den aktuelle politiske dagsorden i Danmark. Selvom antallet af atombomber er faldet, mener sikkerhedseksperter, at faren for atomkrig ved et uheld eller som en bevidst fjendtlig handling i dag er større end under den kolde krig.
Selvom atomvåben ikke får megen opmærksomhed er modstanden mod atomvåben i Danmark fortsat udtalt. En opinionsmåling gennemført af YouGov, der blev offentliggjort i januar, viste, at selvom traktaten knap har fået opmærksomhed, svarede 92 procent af dem, der har taget stilling, ja til, at Danmark skal tilslutte FN’s traktat med forbud mod atomvåben, mens 8 procent sagde nej.
Trods folkestemningen har den danske regering afvist, at Danmark skal tilslutte sig traktaten, fordi den angiveligt vil modarbejde regeringens målsætning om atomafrustning inden for ikkespredningsaftalen NPT. Forbudstraktaten supplerer og understøtter imidlertid ikkespredningsaftalen.
Desuden begrundes afvisningen af forbudstraktaten med Danmarks medlemskab af NATO. På et åbent samråd i Udenrigsudvalget i juni erklærede udenrigsminister Jeppe Kofod (S) sig enig i, at der ikke er juridiske forhindringer i Atlantpagten for, at NATO-lande kan gå med i den ny traktat, men han mente dog, at det ville forplumre dansk ‘ alliancesolidaritet‘.
Men nu synes spørgsmålet om dansk ratifikation af FN’s traktat om forbud mod atomvåben at have fået fornyet aktualitet. FN-forbundet vedtog på sit landsmøde 2. oktober i Odense en udtalelse, hvor man dels opfordrede den danske regering til snarest at ratificere FN’s traktat om forbud mod atomvåben og deltage som observatør i FN-konferencen i Wien i marts 2022 når landene bag FN’s forbudstraktat mod atomvåben mødes for at diskutere udrulningen af forbudstraktaten.
Den nye norske mindretalsregering bestående af Arbeiderpartiet og Senterpartiet har i deres regeringsgrundlag slået fast, at Norge – som det første NATO-land – vil deltage som observatør når landene bag FN’s forbudstraktat mod atomvåben mødes i Wien i marts 2022 for at diskutere udrulningen af forbudstraktaten. Sverige og Finland har også meldt ud, at de vil deltage.
Udenrigsminister Jeppe Kofod har meddelt, at regeringen snart vil fremlægge en ny dansk udenrigs- og sikkerhedspolitik baseret på socialdemokratiske værdier. Den nordiske samhørighed i udenrigspolitik og opbakning til FN er traditionelt blevet understreget af Socialdemokratiet. Danmarks kandidatur til en plads i FN’s sikkerhedsråd taler ligeledes for dansk opbakning til FN-traktaten om forbud mod atomvåben.
Man må håbe, at Jeppe Kofod vil bruge FN-dagen og den efterfølgende internationale uge for nedrustning, hvor FN opfordrer medlemslandene til at fremme international fred gennem udryddelse af atomvåben og andre masseødelæggelsesvåben, til at melde ud, at Danmark i lighed med de øvrige nordiske lande vil deltage på konferencen om FN’s traktat om forbud mod atomvåben til marts i Wien.
Artiklen er også bragt på Solidaritet.dk 24. oktober 2021
Send et læserindlæg til KPnet: Skriv til redaktion@kpnet.dk
Se andre læserindlæg
Synspunkterne i læserindlæg deles ikke nødvendigvis af KPnet
Dette er en artikel fra KPnet. Se flere artikler og følg med på
KPNET.DK – NYHEDER HVOR DER KÆMPES – eller på FACEBOOK
Udgives af APK – Arbejderpartiet Kommunisterne
