Krig mod Afghanistan – og hele Mellemøsten

Af Klaus Riis, APK december 2001

Karakteren af den ‘terrorkrig’, USA og dens krigskoalition med Danmark som aktiv deltager, bliver stadig klarere. Det er en reel krig, og det bliver en langvarig krig, men den handler ikke om terrorbekæmpelse. Det er en krig mod Afghanistan – og mod hele Mellemøsten.

Billedet er taget i 2015 ved Fredsvagten ved Christiansborg

Den endeløse jagt på Osama bin Laden og Al Qaeda er mest et påskud for en krig, der skal sikre amerikansk militær og politisk globalt herredømme langt ind i det 21. århundrede. Den skal sikre USA med de fattige oliereserver et solidt greb om Mellemøstens og Kaukasus’ enorme olierigdomme. Dens militære kontrol skal udstrække sig over hele dette område, indbefattet Centralasien, hvor den amerikanske troppetilstedeværelse hidtil har været svag. Og den skal gælde hele verdensrummet med gennemførelsen af missilskjoldsprojektet, det ny stjernekrigsprojekt, som skal sikre supermagten militærstrategisk overlegenhed over for alle mulige og tænkbare konkurrenter. At USA nu officielt har meddelt, at det trækker sig fra ABM-traktaten fra 1972 om et halvt år er den endelige bekræftelse på satsningen på stjernekrigsprojektet. Gennem krig og oprustning søger USA en udvej af den krise, som har ramt imperialismens førsteland og kapitalismens og markedsøkonomiens succespropagandahistorie nr. 1.

Krigen i Afghanistan er tilsyneladende inde i en afsluttende fase – og krigseksplosionerne på vej mod andre fokus. To større krige er i gang lige nu – i Afghanistan og den israelsk-amerikanske krig mod palæstinenserne. Og flere er på vej.

Krig 1: Afghanistan

Verdens fattigste muslimske land er efter 2 ½ måneds krigsførelse sønderbombet som aldrig før. USA betegner krigen som en kolossal militær succes. Det har været en demonstration af supermagtens i forvejen indiskutable militære overlegenhed – højteknologiens sejr over lavteknologien!

Det har hele vejen igennem været en forbryderisk krig – illegitim og i strid med folkeretten. Alene antallet af civile dræbte direkte ved de amerikanske bombardementer – som hævdes kun at have ramt militære mål – er ved forsigtige beregninger anslået til at udgøre omkring 4000 mennesker, flere end der omkom i World Trade Center. Dertil kommer tusinder af andre civile ofre for krigshandlingerne, og titusinder for sult og sygdomme, hele den humanitære katastrofe, der er eksploderet i Afghanistan som følge af krigen og forhindringen af nødhjælp i at komme frem. Til det skal lægges ikke bare afghanske og arabiske soldater, der er dræbt i kamphandlinger – men tusinder der er blevet massakreret efter tilfangetagelse i en lang serie af krigsforbrydelser. Princippet har været ikke at tage fanger – og slå de fleste af dem ihjel, man har taget.

USA’s og krigskoalitionens militære sejr ser ud til at være så massiv, at Taliban-styrkerne og Al Qaeda ikke er i stand til at gennemføre den guerillakrig, de proklamerede. Fra den 22. december vil den amerikansk lydregering under Karzai være på plads i Kabul, en såkaldt FN-styrke på 5000 mand under britisk ledelse på vej – og den afghanske befolkning overladt til krigsherrenes og klanhøvdingenes terror og vilkårlighed.

Bag kulisserne er olieaftalerne og de andre politiske og økonomiske aftaler til USA’s og imperialismens fordel også kommet på plads. Fremtiden for det afghanske folk tegner alt andet end lys.

Krig nr. 2: Israel/USA versus Palæstina

Den israelske regering har fulgt sin krigserklæring mod palæstinenserne fra begyndelsen af december op med en afbrydelse af kontakterne til Arafat og de palæstinensiske myndigheder i et forsøg på at gennemføre deres del-og-hersk-politik. Arafat – den demokratisk, lovligt valgte og internationalt anerkendte ‘præsident’ for den palæstinensiske nation – er blevet ‘irrelevant’, siger Israel.

Med massive militæraktioner mod det palæstinensiske selvstyre, smadringen af den palæstinensiske infrastruktur, dødspatruljer mod militante kræfter og terror mod hele den palæstinensiske befolkning har Israel understeget, at det aldrig vil acceptere en levedygtig palæstinensisk stat eller opgive sin illegale bo- og besættelsespolitik. Det sker med utilsløret støtte fra USA og accept fra den ‘moralske supermagt’ EU.

Men uanset hvor håbløs situationen umiddelbart ser ud for palæstinenserne, så er det dem, der i sidste4 ende vil sejre. Et undertrykt folk har altid ret – og undertrykkerstaten Israel slås for en uretfærdig og illegitim sag, imod al international lov. Såfremt palæstinenserne fastholder og udvikler deres enhed og forhindrer gennemførelsen af del-og-hersk-politikken er Israels nederlag garanteret.

Krig 3, 4, 5 . . .

Navnene er ved at være på plads: Irak, Somalia, Yemen, Sudan . . .

Udgivet i bladet Kommunistisk Politik nr. 26, 2001

Find andre artikler i temaet 20 års terrorkrig


Dette er en artikel fra KPnet. Se flere artikler og følg med på
KPNET.DK – NYHEDER HVOR DER KÆMPES – eller på FACEBOOK
Udgives af APK – Arbejderpartiet Kommunisterne

Ingen resultater