Præsidenterne Trump og Biden har måttet krybe til korset og overgive landet til Taliban. Som en tyv om natten stak USA-styrkerne af fra den enorme Bagram-base tidligt i juli, uden at varsle deres lokale marionetter. Også de norske lejesoldater er stukket af.
Af E. Holemast, Revolusjon, Norge
Ingen imperialistmagter har nogensinde været i stand til at bevare kontrollen over Afghanistan. Mange har forsøgt de sidste 200 år, men de lærer det åbenbart aldrig. Briter, russere og amerikanere har den ene efter den anden måttet give fortabt overfor afghanernes stolthed og seje modstandskraft.
Norge som ‘god allieret’
Siden 2001 har 9200 norske soldater tjenestegjort som NATO-besættere i landet. Ti af dem har mistet livet. Norge har brugt omkring 24 milliarder kroner siden krigen startede, inklusive såkaldt ‘bistand’. Godal-udvalgets rapport (NOU 2016:8 En god allieret) konkluderede at hovedformålet var at Norge skulle vise sig frem som mønsterelev for USA-imperialismen, som “en god allieret”.
De norske specialstyrker har etableret og trænet afghanske marionetstyrker for at tjene USA og vise Norges usvigelige loyalitet. Alt sammen naturligvis pakket ind i positive ord som “stabilisering”, demokrati – og kvindefrigørelse(!). Sådanne ord indgår også i debriefingen af kampsoldaterne der ønskes velkommen hjem, sådan at de lettere kan leve med livsløgnen om at de egentlig ‘hjalp’ afghanerne.
15. april i år besluttede NATO at trække tropperne ud, i tråd med aftalen mellem Trump-administrationen og Taliban. Da måtte de norske lejesoldater følge efter. Symbolsk nok skal udtrækningen være fuldført inden 11. september, 20-års dagen for terrorangrebene mod tvillingtårnene og Pentagon med kaprede civile passagerfly. USA udløste i 2001 artikel 5 i NATO-pagten, selv om der ikke var en eneste afghaner blandt flykaprerne. De kom for størstedelsens vedkommende fra USAs nære allierede Saudi-Arabien – i lighed med al-Qaida og bin Laden.
Tidligere på foråret redegjorde statsminister Solberg overfor Stortinget om det norske bidrag og planerne for tilbagetrækning. Hun måtte dengang indrømme at “målet ikke er nået”. Det kan jo kaldes århundredets underdrivelse. USA og NATO efterlader Afghanistan i et endnu værre kaos end da de sovjetiske socialimperialister måtte trække sig ud i 1989. Ironien er, at det var Vesten som finansierede og udrustede det samme Taliban som i dag kan juble over sejren over sine gamle sponsorer. Taliban rykker hurtigt frem og kontrollerer allerede grænseovergangene til Iran, Usbekistan og Tadsjikistan, ifølge flere medier.
Hvor mange hundrede afghanere som er faldet for norske kugler, er en godt bevaret hemmelighed. Det bekymrer hverken politikerne eller opinionen sig særligt om. Kun norske liv tæller. Om ikke andet bør alle regeringer fra Bondevik og Stoltenberg til Solberg stilles til ansvar for at de har sendt ti norske soldater i døden i den hensigt at demonstrere norsk loyalitet overfor USA og sikre velvilje fra Washington.
Om hensigten desuden var at kontrollere olieledninger og stjæle Afghanistans mineraler, må norsk og amerikansk imperialisme bide i det sure æble og se på at Kina stikker af med gevinsten – uden at have blandet sig i krigen. Tyrkiet har på sin side fået et nyt forhandlingskort ifht USA og EU ved at træde frem som ny ‘sikkerhedsgarant‘ i Kabul og mellem regeringsstyrkerne og Taliban, i kraft af historiske og etniske bånd til landet.
De ansvarlige går fri
Tyve år med løgne og fortielser fra en række regeringer og statsministre er dokumenteret i den velformulerede artikel Stol aldri gpå norske politikere som står i ledtog med USA!, skrevet af Terje Alnes. Udsigten til at nogen som helst norske politikere stilles til ansvar for deres krigshandlinger er yderst beskedne.
Netavisen Revolusjon har siden 2001 udgivet en række artikler om Norges bidrag til ‘krigen mod terror’ i og udenfor Afghanistan.
I stedet drejer den offentlige debatten sig om at de norske styrker lod deres afghanske kollaboratører og ‘hjælpere’ i stikken. SV støttede den norske krigsindsats da de sad i Stoltenberg-regeringen, men er blevet ‘kritiske’ i opposition. Dog ikke mer kritiske end at Kari Elisabeth Kaski i Sosialistisk venstreparti (SV) siger til Forsvarets forum at det er “oprørende” at se utrygheden Forsvarets tidligere ansatte nu oplever. – Norges styrker har været helt afhængige af lokalt ansatte, og vi skylder dem at kunne give dem trygheden nu hvor de norske styrker har trukket sig ud, siger hun.
Lokalt ansatte afghanere med løbende kontrakter med de norske styrker har tidligere fået opholdstilladelse, men fristen er udløbet. Afghanere som har solgt deres tjenester til besættelsestropperne har ikke længere mulighed for at søge om opholdstilladelse.
– I Talibans øjne er vi vantro. Vi er spioner, siger en afghaner som arbejdede i den norske lejr i Mazar-e Sharif fra 2006 til 2014. Hvad skulle de ellers tro? Vel er Taliban religiøse fundamentalister, men at de mistænker folk som har arbejdet for norske kampstyrker for at være spioner og overløbere, er ikke ligefrem irrationelt.
Også Rødt mener det er “skammeligt” at ikke alle som har udført tjenester for Norge får opholdstilladelse og beskyttelse, således at de ikke bliver stillet til ansvar for at have samarbejdet med fjenden.
Hvad der er mest skammeligt i denne sammenhæng kan diskuteres. Nogen mener sikkert at det var skammeligt af de tyske besættere at lade deres norske kollaboratører, angivere og hjælpere i stikken i foråret 1945. Andre vil mene at det de, der mere eller mindre frivilligt gik okkupanternes ærinde bærer den største skam.
Besættelsesmagter der smides på porten har som regel andet at tænke på end at beskytte sine lokale håndlangere. De norske okkupanter tog sig imidlertid tid til at lette deres samvittighed ved at brænde kompromitterende dokumenter som kunne afsløre kollaboratørerne (og hvad de norske styrker egentlig har foretaget sig). Ingen skal kunne sige, at norske kampstyrker ikke viser omtanke.
Besættelse af andre lande og folk er en forbrydelse, uanset hvor mange medaljer norske regeringer øser ud over sine specialstyrker. Forbrydelsen bliver ikke mindre af at besættelsesstyrkerne har lokket og betalt afghanere for at gå i ledtog med dem.
Oversat fra Revolusjon
9. juli 2021
Læs også
Imperialismens totale kaotiske nederlag i Afghanistan
KPnet 15. august 2021
Dette er en artikel fra KPnet. Se flere artikler og følg med på
KPNET.DK – NYHEDER HVOR DER KÆMPES – eller på FACEBOOK
Udgives af APK – Arbejderpartiet Kommunisterne
