Socialisme er et af de mest misbrugte begreber i historien. Alle kan kalde sig socialister, eller tilmed kommunister, men i praksis gå ind for kapitalisme. Der er dog en enkel lakmusprøve defineret og præciseret af Karl Marx og marxismen. Og såkaldt socialisme, der ikke bygger på marxismen, har historisk vist sig at være bedrag eller utopi.
Af Klaus Riis
Hver eneste dag, hvert eneste år, hvert eneste årti beviser kapitalismen, at det er et system, der er ude af stand til at skabe social fremgang, fred og stabilitet, globalt eller i det enkelte land.
Uanset hvilken politisk form det antager – liberalt demokrati, despoti eller fascistisk diktatur – er det et kikset regime.
Produktionens formål er at skabe profit til virksomhedsejerne, aktionærerne og investorerne, og den kapitalistiske konkurrence fungerer som en blind drivkraft, der ikke kan tæmmes, men modsætter sig planmæssighed og stabilitet.
Destruktive økonomiske kriser og permanent krigsførelse er systemets stadige, uundgåelige og dødbringende følgesvende.
Der er ingen fremtid med kapitalisme!
Socialismens grundlæggende træk
Der er ingen fremtid uden socialisme! Men ’socialisme’ er et af de mest misbrugte begreber i historien.
Alle kan kalde sig socialister, eller tilmed kommunister, men i praksis gå ind for kapitalisme – f.eks. socialdemokrater eller folkesocialister, eller særlig vederstyggeligt nationalsocialister.
Der er to grundlæggende træk ved et socialistisk samfund. Eksisterer de ikke begge, kan der ikke være tale om ægte socialisme.
De er defineret og præciseret af Karl Marx og marxismen. Og såkaldt socialisme, der ikke bygger på marxismen, har historisk vist sig at være bedrag eller utopi.
Det er to i grunden ganske simple forhold:
For det første må den politiske magt være i hænderne på arbejderklassen – proletariatet, som det hed på Marx’ tid.
For det andet må produktionsmidlerne være fælleseje, samfundsejendom.
Det er kernen i Det kommunistiske Partis Manifest (1848) af Marx og Engels, der blev skrevet, da det kapitalistiske udbytningssystems modsætningsfyldte og kriseplagede karakter for alvor blev erkendt.
Sådan hedder det dér:
“Arbejderrevolutionens første skridt er at hæve proletariatet op til herskende klasse, at tilkæmpe sig demokratiet.
Proletariatet vil bruge sit politiske herredømme til efterhånden at fravriste bourgeoisiet al kapital, til at centralisere alle produktionsinstrumenter i statens hænder, dvs. i hænderne på proletariatet organiseret som herskende klasse, og til at øge mængden af produktionskræfter så hurtigt som muligt.”
Uden arbejderklassens politiske magt – uden arbejdernes statsmagt – er socialisme ikke mulig.
Socialismen er et samfund, der kan udvikle sig planmæssigt og støt fremad – mod større velstand, større social lighed og dækning af alle samfundsbehov og alle samfundsmedlemmers (voksende) behov.
Uden samfundseje af produktionsmidlerne vil det gengæld være umuligt at udvikle samfundet efter en folkeligt besluttet plan.
Umuligt at ophæve det kaos-skabende profitmotiv og sikre en produktion, der tager sit udgangspunkt i at sikre konstant øget velfærd for den enkelte og hele samfundet. En produktion, der er stabil og ikke rammes af de økonomiske kriser, som udspringer af den kapitalistiske produktionsmåde.
Anvender man disse to kriterier, er det let at indse, hvorfor det ikke var socialismen, der faldt med Sovjetunionens opløsning, og at Kina af i dag ikke er et socialistisk land, men en kapitalistisk magt.
Kriterierne er også en lakmusprøve på ethvert erklæret socialistisk eller kommunistisk partis egentlige karakter: Er de skrevet væk eller omskrevet, er marxismen og socialismen skrevet ud af programmet.
Dagens nyliberale propagandister dyrker kapitalismens teoretikere som Adam Smith. Kapitalismens modstandere må lære af marxismens klassikere – og starte med Karl Marx.
I sidste ende findes ingen fremtid uden socialisme. Socialismen er den historiske nødvendighed, der skal afløse kapitalismen.
Udgivet på Socialismeblog april 2014
På sin stiftelseskongres i april 2000 vedtog Arbejderpartiet Kommunisterne (APK) principprogrammet: Manifestet for et socialistisk Danmark
Dette er en artikel fra KPnet. Se flere artikler og følg med på
KPNET.DK – NYHEDER HVOR DER KÆMPES – eller på FACEBOOK
Udgives af APK – Arbejderpartiet Kommunisterne
