Valg afholdt i Mexico i skyggen af 37.000 mord

Den 6. juni afholdt Mexico midtvejsvalg til parlamentet og lokalvalg i store dele af landet, samlet set det største antal der var på valg i nyere historie. Den siddende præsident og hans koalition bevarede flertallet, men mistede 20 procent af deres pladser fra valget i december 2018. Det seneste år har covid-19 pandemien ramt Mexico meget hårdt, og det har samtidig været et af de mest voldelige år med 37.000 mord.

Præsident Andrés Manuel López Obrador (AMLO) blev valgt i 2018 på løfter om økonomisk lighed, sociale programmer og bekæmpelse af korruption og vold. Hans regime for en “Fjerde Transformation” (4T), har allerede afsløret sig, der er intet nyt eller progressivt. I stedet har det vist sig at være en fortsættelse af de tidligere rigmands regimer, der har vist sin sande klassekarakter ved at være til gavn for banker og monopolkapitalen.

I det netop overståede valg den 6. juni beholdt den siddende præsident og hans koalition flertallet i parlamentet, men mistede 20 procent af deres pladser fra valget i december 2018. Det seneste år har covid-19 ramt Mexico meget hårdt, med et af de største antal døde og syge i regionen. Det har præget valgkampen hvor landet delvist har været lukket ned, og stadig står midt i pandemien. Præsidenten og hans regering har på ingen som helst måde evnet at sikre de nødvendige værnemidler og behandling eller udrulning af vacciner.

Samtidig har 2020 været et ekstremt voldeligt år med 37.000 mord, relateret til organiseret kriminalitet. Og under valgkampen er mindst 91 blevet myrdet, der var kandidater, ansatte eller aktivister i politiske partier. Meget få mord bliver opklaret, og der er lille tiltro til politiet, myndighederne eller retsvæsnet.

Et tydeligt tegn på hvor stor afstand der er fra den politiske elite til virkeligheden ude i landområderne er, at 20 landsbyer med oprindelige folk har ført en aktiv boykot kampagne af valget, og har nægtet de officielle opstillede politiske partier at dele ud og sætte plakater op. Landsbyers beboere stemte ved håndsoprækning for at være autonome, og vælge deres eget lokalråd ved lokale opstillinger, og smed Mexicos officielle valg kommission og deres stemmebokse ud.

Det finansielle oligarki
De faktiske omstændigheder dokumenterer at Mexico nye regime er knyttet til en sektor af det finansielle oligarki, der er helt underordnet USAs imperialistiske blok. En anden del af rigmandsfamilierne i Mexico, som blev begunstiget af tidligere regeringer, har forvandlet sig til en åben fascistisk opposition mod 4T-regimet. Kendsgerningerne viser, at 4T tjener “Business Advisory Council” (CAE), Sammenslutningen af Banker i Mexico (ABM) bestående af mere end 70 private banker i landet og udenlandske banker, gennem direkte aftaler og aftaler mellem oligarker med AMLO personligt, som det var tilfældet med Carlos Slim fra Grupo Carso, América Móvil og Banco INBURSA, blandt andre virksomheder, og også med de mandater dikteret af det amerikanske imperialistiske oligarki, uanset om det er republikanere eller demokrater i spidsen for USA.

CAE er et officielt råd, der er knyttet til republikkens præsidentskab, dannet af López Obrador, og som har ansvaret for “den mexicanske økonomis strategiske retning “. Selv om 4T regeringen har haft absolut flertal, er ikke en eneste af de neoliberale strukturreformer, som tidligere neoliberale regimer har indført, blevet omstødt, som lovet i 2018-kampagnen.

Tværtimod har de brugt deres parlamentariske flertal til at godkende årlige indtægts – og udgiftsbudgetter (for 2019, 2020 og 2021), som er åbenlyst støtte til de rigeste og vendt mod befolkningen. Disse finanslove har givet milliarder i ressourcer til det finansielle oligarki, finansieret store megaprojekter og private virksomheder som Maya Train, Santa Lucia Airport (begge med hærens engagement i byggeriet). Og mens 4T-ordningen subsidierer det finansielle oligarki år efter år med milliarder i ressourcer og virksomheder, forsøger at “redde” dem fra den kapitalistiske økonomiske krise og Covid19-pandemien, rammer det samtidig økonomien i den brede befolkning, med en fortsat reduktion år efter år af sociale udgifter og ressourcer til flertallet.

Regeringen har pompøst kaldt denne nedskæringspolitik på de sociale udgifter for “republikanske stramninger”, hvilket betyder i faste priser en reduktion af ressourcerne til offentlig uddannelse, sundhedspleje, videnskab og teknologi, socialt boligbyggeri, en reduktion af ressourcerne til de fattige og mindre bønder, ressourcer til oprindelige folk, afskaffelse af fonde til beskyttelse af ofre og journalister, og at støtte søgninger efter forsvundne personer, samt fonde til at støtte videnskab og teknologi.

Samtidig med flyder pengene til de væbnede styrker, som er kendt for alvorlige menneskerettighedskrænkelser, politisk undertrykkelse, korruption og links til organiseret kriminalitet.

Læs mere om situationen i Mexico, i den udførlige analyse i det seneste nummer af Unity and Struggle, maj 2021, af Communist Party of Mexico (Marxist-Leninist)
Se side 112: The 4T Regime and the Fight of the Masses