Portør Henrik Hast: Vi kæmper for portør arbejdet som et fag og retten til vores egen overenskomst

Portør Henrik Hast, der arbejder på Rigshospitalet fortæller om baggrunden for konflikten om deres overenskomst, og hvorfor de for et par uger siden stillede sig op foran FOAs hovedkontor med et banner i opposition til topledelsen af forbundet. Portørerne kæmper for anerkendelse af deres arbejde, og for at få sat gang i den erhvervsuddannelse de er lovet for 6 år siden ved OK15, men som endnu ikke er blevet til virkelighed.

Hør Henrik Hast på Oktober Radios podcast

Portør faget har i mange år været under angreb fra regionerne. Forestillingen har været at man kunne kombinere rengørings assistenters arbejde med portør opgaver. I virkeligheden går udviklingen stik modsat, fortæller Henrik Hast:

-Vi kan se at vores arbejde bliver mere og mere specialiseret. Det at være portør dækker en bred vifte af specialiserede opgaver. Man kan ikke vaske gulv med den ene hånd og give hjertemassage med den anden.

Henrik Hast, er portør på Rigshospitalet, hvor han har været siden 80-erne. Han er sekretær i portørernes faglige klub og arbejdsmiljørepræsentant.

-Baggrunden for at vi måtte gå på gaden for retten til at bevare vores egen overenskomst var, at regionerne havde ønsket at slå 5 selvstændige overenskomster sammen til en, og det krav var FOA gået med til at forhandle, imod vores vilje. Det blev vedtaget på et møde i hovedbestyrelsen, hvor der i praksis kun var en tredjedel der støttede det. Vores ønsker blev simpelthen tromlet, derfor gik vi på gaden. Og heldigvis fik vi opbakning fra 3F og flere andre, så FOA trak sig ud af forhandlingerne igen. Så de næste tre år har vi fortsat en selvstændig portør overenskomst. Så må vi se om de prøver igen.

-Det er ikke første gang at portørområdets overenskomstforhold er blevet forhandlet hen over hovedet på medlemmerne. Tidligere var portørerne på rigshospitalet organiseret i SID Lager og Pak, det der i dag er lagt unde 3F, sammen med andre fag med arbejdsmands baggrund. De organiserede traditionelt alle på statslige arbejdspladser i Københavns området. Det var alt fra det kongelige teater til Rigshospitalet. På et tidspunkt blev Rigshospitalet en del af Region Hovedstadens sygehusfælleskab, og det betød at der kom et krav fra FOA om at vi skulle skifte, da FOA havde overtaget de overenskomstområder.

– Og det er heller ikke første gang et forbund gør noget de berørte medlemmer ikke synes er en god idé. Men bare ikke så tit at man reagerer på det så voldsomt som vi gjorde. Går man tilbage i tiden var det tillidsfolkene selv, der forhandlede overenskomsten på Rigshospitalet. Det var ikke forbundet, men folk der selv arbejdede på de betingelser. Jeg syntes det var et sundt princip, og man skulle ud og se folk i øjnene bagefter.

-Man kan sige, at en af grundene til, at vi var meget forhippet på at beholde vores portør overenskomst er fordi vi ikke mener, at faget skal forsvinde. Vi vil ikke være serviceassistenter. Vi synes faktisk, at portører har en værdi som et selvstændigt fag. Vi har udviklet os meget igennem de sidste 150-200 år, vi har været på hospitalerne.

-Vi er også stolte og glade for vores arbejde, og ønsker at det bliver anerkendt også med en selvstændig uddannelse. Som f.eks. i Norge er der et fælles grundforløb, for flere sundheds- og service uddannelser, og her er det muligt at vælge en portør linje. Den mulighed findes ikke længere i Danmark, hvor regionerne kun vil uddanne service assistenter.

-Men det skal heller ikke kun være uddannelses snobberi, vi har faktisk en af de faggrupper hvor man kan komme ind som ufaglært, eller med en baggrund som håndværker eller jurist, og så kan man udvikle og specialisere sig. Det betyder også meget for patienterne. Når vi arbejder med patient transport har vi ikke en dagsorden, men kan i stedet fokusere på at skabe en lille ramme, vi repræsenterer så at sige lidt normalitet og medmenneskelighed uden at der skal stikkes eller måles eller andet. For patienter og pårørende er det vigtigt at der er mennesker i sundhedssystemet. Der ikke blot kan erstattes af maskiner. Det betyder meget at patienterne skal spejle sig i os som mennesker, og portører kommer  med erfaringer fra livet, fra byggepladser, fra verdenshavene, alle steder fra.

-Desværre er det også blevet sådan at der er skåret så meget ned hen over årerne at det efterhånden er blevet næsten umuligt at se for sig hvordan man kan kæmpe for forbedringer. Sidst vi forberedte en konflikt vidste det sig at nødberedskabet var større end den daglige bemanding. Altså vi har tænkt på om vi så ikke bare skulle være i konflikt hele tiden, så var der måske ansatte nok.

-Vi skal have talt om hvordan vi kan kæmpe for forbedringer så vi kan se os selv i øjnene og uden at vi efterlader patienter. Det skal være min opfordring.

Hør Henrik Hast på Oktober Radios podcast:
Vi kæmper for portør arbejdet som et fag og retten til vores egen overenskomst

Læs også

Portører: Skal vi nu også slås med FOA?
KPnet 9. marts 2021

Læs mere om de mange forskellige funktioner man kan have som portør