Af Arbejderpartiet Kommunisterne, APK
2020 blev året hvor Corona pandemien udstillede kapitalismen i al sin nøgne, kyniske og brutale udbytning. Et samfundssystem bygget på kviksand med enorme konsekvenser for folkesundheden og sundhedsvæsnerne verden over. Det blev året hvor klasseforskellene viser sig krystal klart i smitte – og dødstal og et monopolborgerskab, der tjente formidable summer på krisens ødelæggende konsekvenser for store dele af arbejderklassen og befolkninger.
Det blev samtidig året hvor pandemien og den økonomiske krise ikke kunne standse arbejderklassens og befolkningens kamp for forbedringer hverken internationalt og herhjemme. Men kun midlertidig bremse den en stund. På trods af alle odds og kapitalens massive kriseoffensiv for sin ”nye normale”, der skal redde den, så slås folk for deres liv, helbred, arbejde og hjem. Sundhedspersonale over hele verden går på gaden mod de horrible forhold privatiseringer og plyndringer af de offentlige sundhedsvæsener har skabt. Vi har set verdens største strejke med over 250 millionerne strejkende i Indien mod krisepolitikkens konsekvenser. Overalt går kvinder på gaden for deres rettigheder mod vold og undertrykkelse. Unge der kræver en solidarisk ligeværdig fremtid, de kan se sig selv i og som involverer sig i bevægelser og klassekamp.
Her ved indgangen til et nyt frisk år 2021 ligger der rigtig meget håb og ønske om en anden hverdag og fremtid. Og ikke bare i forhold til Corona, hvor de rige lande nu har fået vaccine. Men ønsker om at kunne få og beholde et arbejde, kunne slå sig fri af lavtløn og sociale ydelser, der hverken er til at leve eller dø af, få et sted at bo man kan betale eller blive boende der, hvor der skal rives ned til dyre ejerlejligheder.
Helt basale ønsker fra den del af det klassedelte Danmark der ikke er inkluderet i det store nationale fællesskab og forbrugs- og aktiefesten.
Hvem er det så, der kan skabe den nødvendige forandring i samfundet, der kan gøre op med kapitalismens uhyrligheder? Det spørgsmål vil stille sig endnu skarpere her i 2021. Det kan arbejderklassen og de unge. De er de egentlige hovedpersoner i de kommende begivenheder og meget vil afhænge af hvilken retning i klassekampen, de kommer til at tage.
Selv fremsynede erhvervsledere og socialdemokratiske ministre mener nu, at kapitalismen er gået for vidt i sin kyniske rovdrift på profit. Men deres fremtidsplan er at redde kapitalismen gennem dens kriser med benhård krisepolitik, som arbejderklassen og de unge skal betale. Det er, hvad de mener, når de siger, at kapitalismen må genopfinde sig selv til en social, menneskelig og grøn variant garneret med såkaldt demokratisk og parlamentarisk kontrol.
En revolutionær vej og fremtidsplan er derimod både mulig og nødvendig. Hvor kapitalismens udbytning bringes til ophør for at skabe plads til et nyt samfund. Det er den retning, vi må sætte for klassekampen i 2021. Det betyder, at det er arbejderklassens og de unges krav, interesser her og nu og for fremtiden, der må sættes i centrum.
Generelle ønsker om sociale forbedringer og mod stigende ulighed må gøres til konkrete aktuelle krav om en ny dagpengereform og afskaffelse af fattigdomsreformerne og ghettoloven – og ikke udskydes til næste finanslov eller valg eller appellerer om forståelse.
OK21 må gøres til en solidaritetsmanifestation af hele befolkningens krav om genopretning af den del offentlige sektor, der kommer befolkningen til gode, inklusiv reelle løft på løn og arbejdsforhold for de ansatte. Ikke som Dansk Arbejdsgiverforening foreslår med udvidede decentrale lønsystemer, hvor særlig udvalgte grupper kan belønnes for ekstra indsats, men ved at få lavtløn og uligeløn afskaffet for alle og sat arbejdstiden ned.
Det må siges højt og tydeligt, at det ikke bliver OK topforhandlerne, eller politikerne der kommer til at arbejde for de forandringer. De lever et helt andet liv med topgager, kæmpehøje pensions- og orlovsordninger, bestyrelsesposter i erhvervsliv og statsmagt, og tætte bånd til den socialdemokratiske regering, der er arbejdsgiversiden denne gang. Det kommer kun til at ske ved, at arbejderklassen, de offentligt ansatte og de unge tager deres krav og fremtid i egne hænder og organisere en modstand og enhed nedefra og går tværs af fagskel og klassesamarbejdets nederlagspolitik, holder fast og mobilisere for deres krav.
Brexit er nu en kendsgerning muliggjort af det engelske folks NEJ og landet med en aftale mellem monopolernes EU og de britiske monopoler. Og det er tid til at sætte fokus på, at arbejderklassen og de unge, er de egentlige hovedaktører – også i EU-modstanden og kampen for at få Danmark ud af EU. De er samtidig de eneste klassekræfter, der kan udvikle en enhedsfront som Folkebevægelsen mod EU og sikre at den kan navigere i den aktuelle klassekamp med kravet om national selvbestemmelse. Arbejderrettigheder som vi f.eks. ser nedbrudt ved statens Femern byggeri kan ikke bare skubbes ind under EU regler, heller ikke med danske stempler. Det er en kamp mod monopolernes EU for arbejderklassens rettigheder og vilkår. EU monopolernes arbejdsgiverpolitik må imødegås med international solidaritet og med at rette skytset mod de ansvarlige både Bruxelles og Danmark.
Dansk Industri og de store monopolgrupper har dikteret regeringen og dennes små bjæffende støttepartier, at der ikke er råd til sociale økonomiske reformer og hjælpepakker, der rækker ud over midlertidig- og øget julehjælp. Alt imens statsmagten har overført ubegrænsede milliardbeløb til erhvervslivet, lånt med arbejdernes pensionspenge som pant og på statstyveri fra årtiers fattigdomsreformer. Så dansk konkurrenceevne nu ligger nummer 1 i Europa og nummer 2 i hele verden med den mest fleksible og omstillingsparate arbejdskraft.
Danmark er en imperialistmagt, hvor lille den end er. Det danske borgerskab betragter forsat Grønland som sin semi-koloni, som det kan plyndre for vigtige råstoffer og handelsvarer i det strategiske kapløb mellem imperialistmagterne på verdensplan. Og er en af de mest villige krigsdeltagere, når det gælder om at beskytte danske, EU’s og USA imperialistiske interesser rundt om i verden.
Det er det imperialistiske og kapitalistiske Danmark, der skal gøres op med.
Fra APK, Arbejderpartiet kommunisternes side, vil 2021 blive et år, hvor vi forsat vil gøre, hvad vi kan for at udvide klassekampen for at bekæmpe alle dele af den kapitalistiske og imperialistiske krisepolitik og udvide den revolutionære bevidsthed i arbejderklassen og ungdommen.
APK vil afholde sin 9.kongres i foråret 2021 og forberedelserne er allerede i gang, bl.a. med den kongresdebat her på KPnet om udviklingen af en revolutionær klassekampspolitik. Vi inviterer alle interesserede til at følge med og deltage i processen med ønsket til alle KPnets læsere og partiets venner om et forsat godt samarbejde og kampfællesskab i 2021.
Dette er en artikel fra KPnet. Se flere artikler og følg med på
KPNET.DK – NYHEDER HVOR DER KÆMPES – eller på FACEBOOK
Udgives af APK – Arbejderpartiet Kommunisterne