Nu kommer forslaget om en EU-dikteret mindsteløn

EU-Kommissionen fremsætter d. 28. oktober deres lovforslag til et bindende direktiv for en fælles EU-mindsteløn. En EU-dikteret løn vil sikre EU’s arbejdsgivere en lavtlønnet armé af vandrende arbejdskraft – også i Danmark – og være et angreb på retten til at organisere sig i fagforening i alle EU-lande. De lovede undtagelser for Danmark er bygget på sand og vil henad vejen blive undermineret af EU-systemet.

Arbejdsmarkedet og lønforhold er et af de områder EU altid har ’lovet’ at blande sig udenom. At EU aldrig ville blande sig i lønspørgsmål blev endda forhandlet ind i Lissabon-traktaten af Danmark og Sverige. Det er dog et løfte EU-modstandere aldrig har stolet på. Det er EU’s mål på sigt at blande sig i ALT, hvor unionens monopoler og finanskapital kan se en interesse i det. Og den formelle ændring blev først og fremmest lavet for at sikre et ja til traktaten. På linje med de danske undtagelser.

De undtagelser Danmark måtte få er gennemhullet på forhånd. “Intet medlemsland vil kunne sikre løndannelse udelukkende via overenskomster”, slår EU-Kommissionen fast. Og efter EU’s sædvanlige praksis, kan regler som Danmark angiveligt er undtaget fra med ét salg gøres gældende, hvis de bringes for EU-domstolen. Her er bl.a. Laval-sagen kendt og berygtet.

Nu er tiden så kommet, hvor EU-Parlamentet og EU-Kommissionen slår til og tager et næste skridt i opbygning af deres unionsstat. For EU er det et spørgsmål om at fintune deres indre marked, med fri bevægelighed af (billig) arbejdskraft og ensartede betingelser for kapitalen i hele EU. Særligt lønnen hos den vandrende arbejdskraft skal styres fra oven i unionen. En arbejdskraft som østudvidelsen af EU sikrede.

Og EU’s mindsteløn vil netop holde lønnen lav, trods de pæne ord om bekæmpelse af fattigdom fra EU-Kommissionens og EU-Parlamentets side. Beregningsmetoden for mindstelønnen i de enkelte lande er ikke fastlagt i forslaget, men det står fast, at den sættes gennem en lov dikteret af EU og at EU-domstolen vil have den højeste myndighed over den og hvordan den bruges.

Både fagtoppen og arbejdsgiverforeninger i de lande der aftaler lønnen gennem overenskomster er imod forslaget, herunder de danske. Bl.a. fordi vigtige elementer i ’Den danske model’ sikrer ro på arbejdsmarkedet, en svag lønudvikling og overenskomster man ikke har retten til at stemme ned pga sammenkædningsreglerne. Modellen sikrer ikke mindst fagtoppens egen position og rigmandslønninger i modellens hierarki.

Under alle omstændigheder vil en EU-mindsteløn være et angreb på arbejderklassen generelt, på retten til at organisere sig og sikre sig overenskomstrettigheder. Selvom Ursula van Leyen har lovet at undtage de lande der er overenskomstdækkede er dette et løfte med store huller, der betyder at også danske arbejdere vil blive ramt.

Corona-krisen har været udnyttet til grove angreb på overenskomstrettigheder, hvor virksomheder forsøger at lade arbejderne betale gennem lønnedgang. Der er netop en kraftig tendens til at arbejdergrupper, der før har tilkæmpet sig lokale tillæg og rettigheder bliver bombet tilbage til mindstelønnen. Her kommer EU’s mindsteløn ind som en murbrækker for yderligere løndumping.

Herhjemme kæmper man f.eks på arbejdspladser i byggeriet for at mindstelønnen hæves betydeligt for at modgå løndumping fra rejsende arbejdere. Men de udenlandske arbejdsgivere der byder ind på byggeprojekterne vil uden tvivl hævde, at lønnen fremover skal sættes efter EU’s mindsteløn, og EU-domstolen vil afgøre sagen til deres fordel.

Et andet faktum er, at EU opererer med at fyre lønarbejdere og genansætte dem som falske selvstændige. Nu uden rettigheder ved sygdom, barsel, ferie osv. De skal måske ovenikøbet selv stille med transportmiddel, redskaber eller lignende. Påstår man at en lovfastsat mindsteløn er en sikring mod fattigdom og løndumping er argumentet pist væk, når EU’s arbejdsmarked mere og mere benytter sig af falske selvstændige.

Reglerne der vil gælde, der ‘berettiger’ os til at beholde overenskomstsystemet i Danmark er sådan, at man friholdes for at have lovbestemt mindsteløn, hvis organisationsgraden er på mindst 70 %. I Danmark ligger den i øjeblikket på 74% i den private sektor, så der er ikke langt ned til grænsen. Desuden kan det sagtens tænkes, at procenten vil blive opgjort i sektorer, og på en række områder af arbejdsmarkedet kan organiseringsprocenten være lavere end 70%, særligt i områder med løstansatte på lave lønninger.

EU’s mindsteløn er kun en fordel for arbejdsgiverne – i alle EU-lande

I 22 ud af 28 EU-lande fastsættes mindstelønnen ved lov (bortset fra Danmark, Italien, Cypern, Østrig, Finland og Sverige). Dvs at spørgsmålet om at indføre en EU-mindsteløn i disse lande også er et spørgsmål om mere magt til unionen på bekostning af nationale beslutninger. Og når beslutninger lægges over til EU forsvinder pr definition befolkningens indflydelse. EU’s mindsteløn vil være et rent diktat, styret og afvejet ud fra kapitalens interesser. At sige ja, er at acceptere en vi lever i en EU-stat og under dens diktat.

EU’s mindsteløn vil i alle lande være et angreb på arbejderklassen og på retten til at organisere sig. Den vil også i Danmark gælde for udenlandske arbejdere, den kan blive indført af bagvejen gennem en dom ved EU-domstolen – og falder organiseringsgraden i Danmark, er alle undtagelser forsvundet op i den blå luft.

Ud af EU – jo før jo bedre!